Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Jeremiah 5: Evigheden tur-retur

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Evigheden tur-retur er både basalt spændende og fortalt med en uforlignelig timing, der gør albummet til ét af de bedste - hvis ikke det bedste - i hele serien.

Jeremiah 5: Evigheden tur-returSå er vi nået til det femte bind i den velfortalte og visuelt ekstremt slagkraftige serie om Jeremiah og Kurdy. Står det til mig, er dette endda det bedste bind i serien overhovedet. Seriens overordnede, fragmenterede fortælling bliver endnu mere tydelig med dette album, da vi finder de to unge mænd hos Jeremiahs tante Martha, hende de samler op i bind 4, Troldmanden. Som vi nok husker, er det den tante, Jeremiah besluttede sig for at finde i seriens første bind, Rovfuglenes nat, efter hele hans landsby var blevet ødelagt af indianere.

Forfatteren Hermann har valgt, at seriens overordnede fortælling skal bestå af en masse små historier, hvor hvert enkelt bind har en klar start og slutning. Det han så gør, for at læseren skal få en fornemmelse af kontinuitet, er, at lade personer og navne optræde over flere omgange – i dette bind møder vi således tante Martha igen, og tilmed introduceres en af seriens vigtigste gengangere, nemlig den skurkagtige lykkejæger Stonebridge.

Samtidig med dette har Hermann naturligvis også sine to hovedpersoner, der langsomt udvikler sig mere og mere. Det er i denne udvikling og tematik, at Hermann skaber seriens kerne og faste holdepunkt. Alt dette spejler han i det nedbrudte samfund, som dog gradvist er under genopbygning.

Noget fordækt
Kurdy og Stonebridge.

Kurdy og Stonebridge.

Albummets handling tager sin begyndelse i et futuristisk designet mødelokale. Her møder vi den kittelklædte læge, der bare omtales som hr. Professor. Han sidder i samtale med et ægtepar – Ed og Cynthia – og et eller andet ubehageligt er sket, kort før mødet finder sted. I hvert fald er ægteparret oprørt, da de åbenbart trues med at blive smidt ud af det samfund, som lægen styrer.

Lægen får dem til at falde til ro, men da Ed og Cynthia forlader lokalet, kontakter lægen en sikkerhedsvagt over et samtaleanlæg og beder vagten om at skille sig af med parret. Derefter spørger lægen, hvordan det går med “jægeren” Stonebridge, og stemmen i højttaleren fortæller, at de snart forventer at høre fra ham. Noget fordækt foregår åbenbart på dette sted, og mon ikke det komme til at gå ud over Kurdy og Jeremiah?

Der skiftes scene til en lille have, der ligger foran en beboet togvogn; en togvogn der nu er blevet til et hjem for Kurdy, Jeremiah og tante Martha. Kurdy sidder og arbejder i et salatbed, da en stemme henvender sig til ham. Det viser sig at være en af Kurdys gamle bekendte – sjovt nok en herre ved navn Stonebridge. Med sig har Stonebridge den smukke blondine Cheryl.

Vi som læsere ved godt, at Stonebridge er en “jæger”, men det ved Kurdy ikke, og da Stonebridge tilbyder ham 600 dollars i forskud for et nemt job, kan Kurdy ikke sige nej. Jeremiah er på dette tidspunkt væk, og da det kun er den arrige tante Martha, som råder Kurdy til at takke nej, er Kurdy og Stonebridge snart på vej mod jobbet. Den unge kvinde Cheryl bliver hos Martha som en slags pant i fald noget skulle gå galt.

Ubehagelig drejning
Jeremiah og Cheryl.

Jeremiah og Cheryl.

På hesteryg begiver Stonebridge og Kurdy sig ud i det spæde morgengry, og kort efter vender Jeremiah tilbage. Han begynder at flirte med Cheryl, og scenen skifter tilbage til Kurdy og Stonebridge. De er ankommet til en flod, og her finder Kurdy et lig, som vi kan genkende som Ed fra historiens indledning. De to ankommer snart til klinikken, hvor Kurdy indlogeres i en overdådig suite. Sideløbende med dette fortsætter flirten mellem Jeremiah og Cheryl.

Men snart går sandheden op for Kurdy: Han er blevet bragt til stedet for at lægen kan suge hans livskraft og omdanne dette til et serum, der kan give de rige kunder noget, der minder om evig ungdom. Det hele tager en ubehagelig drejning, da en af lægens lakajer sendes tilbage til togvognen for også at få Jeremiah til at “arbejde” for dem. Men her begår skurkene deres første og eneste fejl; de har Kurdys halskæde med som tegn på, at det er Kurdy der har sendt bud efter Jeremiah.

Men hvad skurkene ikke ved er, at Jeremiah og Kurdy har lavet en aftale om, at Kurdy skal binde en knude på halskæden – ja, de to har udtænkt en plan, hvis netop denne situation skulle opstå – hvis alt var o.k. Og så ved Jeremiah godt, at der er noget galt, da han ser halskæden uden en knude og han tager af sted, og lader den sovende Cheryl blive hos Martha.

Snart er Jeremiah på klinikken, hvor han finder en afkræftet Kurdy. Jeremiah tager lægen som gidsel og får åbnet cellerne indtil de andre “arbejdere” på klinikken. Hvad det hele imidlertid ender med, hvordan Stonebridge tackler situationen, og hvem Cheryl egentlig er, skal ikke afsløres her.

Et fundament der let krakelerer
Lægen.

Lægen.

De typer af samfund vi har set i de fire første bind – Bends Hatch, Langton, Bancroft-farmen osv. – er alle afskygninger eller omskrivninger af det klassiske westernsamfund. I Evigheden tur-retur møder vi noget helt andet, nemlig klinikken. Det er et samfund for de rige og forfængelige.

En læge – der med en hightech-maskine suger livskraft ud af stedets fanger og bruger det til et ungdommelighedsserum – har skabt et mikrosamfund, hvor de rige og unge boltrer sig. Klinikken er befæstet som et andet slot, hvor indbyggerne har vendt ryggen til omverdenen og lever i illusionen om, at alt er godt omkring dem. Men som alt andet hos Hermann er disse samfund og idéer bygget på et fundament, der let krakelerer – hvilket ofte sker, når Jeremiah og Kurdy blander sig.

Klinikken har både i design og idé noget meget fremtidigt over sig. Her er underlige maskiner, et futuristisk design, serummet der gør folk unge, og meget andet, der i senere Jeremiah-bind også optræder. Vi har stadig westernstemningen, der bare er blevet tilsat noget nyt, som er nødvendigt for, at serien ikke skulle komme til at gå i tomgang.

Evigheden tur-retur er da også seriens andet album, der udnytter egentlige sci-fi-elementer, og vi ser, at det ødelagte samfund har fået teknikker, som overgår det samfund, der i sin tid blev ødelagt. Her tænkes naturligvis på det besynderlige serum.

Skurkesekvensen introduceres
Westernstemning.

Westernstemning.

Indledningen på Evighed tur-retur er det første Jeremiah-album der introducerer den klassiske “skurkesekvens”, som senere er at finde i næsten alle seriens bind. Med det menes, at man ser en kort prolog – her på to sider, men senere ofte på to-tre sider – hvor vi som læsere møder albummets skurk eller skurke eller bliver introduceret til grundkonflikten i historien. I dette tilfælde er det den gode læge, som får nogle af sine besværlige kunder dræbt.

Resultatet af denne prolog bliver vi senere konfronteret med, da Kurdy finder liget af den mandlige kunde i en flod. Det fungerer ekstremt godt som appetitvækker og giver læseren en viden, som Jeremiah og Kurdy er foruden. Desuden har Evigheden tur-retur en ekstremt tragisk slutning – selv når man tager hele serien i betragtning – som har karakter af “også du min søn Brutus”.

Uforlignelig timing
Pas på nallerne Stonebridge!

Pas på nallerne Stonebridge!

Så har jeg stort set ikke omtalt tegningerne endnu, der er et kapitel for sig. Hermanns streg er blevet mere præcis siden Rovfuglenes nat, og specielt hans gengivelser af Kurdy og Jeremiah oser langt væk af liv. Alt i alt kan man sige, at Hermanns stil nok er den samme – og altid vil være det – men det er som med god vin: Den bliver bedre år for år, album efter album, og hans persontegninger – specielt ansigterne – og hans miljøskildringer har han udviklet, så det nærmer sig det sublime.

Men det vigtige, rent underholdningsmæssigt, er, at plottet i Evigheden tur-retur både er basalt spændende og fortalt med en uforlignelig timing. Desuden er det meget enkelt og benytter sig kun af en opsigtsvækkende, enkel grundidé. Der er tre locations: togvognen, klinikken og landevejen, og disse er gengivet med en meget stor detaljerigdom og en sikker fornemmelse for stemning.

Historien har fine bipersoner, der alle er godt beskrevet og veltegnet – se blot på Stonebridge: en lusket mandsling med langt fuldskæg, en stor frakke, en fjollet hat, et bælte med en pistol og en smøg i kæften, alt i alt en karikatur på en cowboy.

Miljøet og settingen

Så hvad er det der gør serien om Jeremiah og Kurdy så speciel? Den har de helt basale ting i orden. Spændende og troværdige karakterer. Den har fede plots og en lækker tegnestil samtidig med, at den overordnede fortælling virker perfekt. Men det der skiller den ud fra andre gode tegneserier er nok miljøet og settingen. Det postapokalyptiske samfund er en fantastisk ramme og bruges både til at skabe den gode historie, og til meget rammende at kommentere på vores eget samfund.

6 stjerner

Titel: Jeremiah: Evigheden tur-retur
Originaltitel: Jeremiah: Un cobaye pour l´eternite
Tegner: Hermann
Forfatter: Hermann
Farvelægning: Fraymond
Forlag, år: Interpresse, 1984
Forlag, år (originaludgivelse): Novedi, 1981
Sideantal: 48 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard

Anmeldt i nr. 14 | 13/12/2006

Stikord: Fremtiden, Postapokalyptika

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *