Jeremiah 4: Troldmanden

4 minutters læsetid
Jeremiah 4: Troldmanden

Efter at Jeremiahs onkel og tante samt resten af indbyggerne i det lille samfund Bents Hatch blev bortført af indianere i den sataniske albino Birminghams tjeneste, er det ikke meget, vi har hørt til familien.

Jeremiah mødte drifteren Kurdy Malloy, og sammen begyndte de at flakke omkring på lykke og fromme, mens de ledte efter arbejde.

Det ændrer sig imidlertid i seriens fjerde album. Jeremiah har bestemt ikke opgivet håbet om at genfinde sin tante Martha og onkel Lukas. Han er derfor vendt tilbage til sin barndomsegn for at søge efter spor, men indtil videre har makkerparret ikke opnået resultater. Derfor beslutter de sig for at tage til byen Lerbin’s Gate, der ligger ganske tæt på indianernes område. Her kan de måske finde spor, og det kommer de så sandelig også til.

Magikeren og mutanten

Den sælsomme Pinkas L. C. Khobb og Idiamh.
Den sælsomme Pinkas L. C. Khobb og Idiamh.

Før Jeremiah og Malloy når frem til målet for deres rejse, har de en besynderlig oplevelse. De møder den sælsomme Pinkas L. C. Khobb, der præsenterer sig som kunstner, magiker og musiker. Pinkas følges med en formummet skikkelse, der tydeligvis ikke er helt normal. Den tilhyllede kaldes Idiamh, og der går ikke lang tid før vores to hovedpersoner finder ud af, at skabningen er en mutant.

Ikke alene er Idiamh ufatteligt stærk; han – eller den – har også hypnotiske evner. Mødet med Pinkas forløber ikke helt fredeligt, men Jeremiah og Kurdy skal videre, så de tænker ikke nærmere over dette.

I Lerbin’s Gate har de fået et tip om, at der skulle leve en mand, der for nyligt er undsluppet indianernes fangenskab. Ham er Jeremiah særdeles interesseret i at få i tale, så da vennerne ankommer til byen, begynder de straks at søge efter ham. Desværre er nogen kommet dem i forkøbet, og da det endeligt lykkes Kurdy at finde frem til hans bopæl ligger manden død på gulvet i sin lejlighed.

Et eller andet er på færde, men snu som Kurdy er, anbefaler han Jeremiah at de smutter ud af byen før nogen beskylder dem for mordet. Vennerne beslutter derfor at afsøge grænsen til indianernes land, i håb om at et eller andet byder sig. Således drager de to atter ud i den trøstesløse ødemark.

To handlingsspor

Indianerne.
Indianerne.

Hvad Jeremiah og Kurdy ikke ved er, at en gruppe fanger nogenlunde samtidigt er undsluppet indianerne. Ikke alle indianerne deler åbenbart den hårde linie over for gidsler, og det er takket være en gruppe forrædere, at fangerne kunne undslippe.

Deres flugt er dog blevet opdaget, og nu går den vilde jagt gennem ødemarken. Indianerne er absolut ikke til at spøge med, og hurtigt får de fanget en del af de undslupne, men en lille gruppe savnes stadig.

Handlingen springer således mellem Jeremiah og Kurdys forsøg på at finde spor, der kan fører dem til Jeremiahs forvundne familie, og så den lille flygtende gruppe. Mon ikke de alle mødes i løbet af albummet, og muligvis kender Jeremiah den gamle dame i selskabet..? Før de alle samles, skal der dog flyde en hel del blod, og så er spørgsmålet samtidigt, hvordan troldmanden Pinkas passer ind i alt dette.

Diffust

Kurdy og Jeremiah.
Kurdy og Jeremiah.

Troldmanden er det første album i Jeremiah-serien, der for alvor skiller sig ud. De tre tidligere har alle været kendetegnet ved en nogenlunde skarpt afgrænset historie og et klart mål for fortællingen. Sådan er det ikke i det fjerde; her flyder handlingen frit, og vores hovedpersoner dirigeres mere af tilfældigheder end egne valg.

Dette har Hermann uden tvivl valgt for at bryde det, der ellers meget let kunne blive et fast handlingsmønster for serien. Valget er derfor både forståeligt og godt tænkt, men det fungerer ikke optimalt. Der mangler noget lim, der binder episoderne sammen, og der går ganske enkelt for meget tid, hvor vennerne traver omkring i ørkenen.

Troldmanden er derfor et diffust album, som aldrig rigtigt kommer i gang. Det er ellers rigtig synd, for Hermanns streg bliver kun bedre, og dette album er uden tvivl det flotteste af de første fire bind. Samtidig præsenteres der flere fine nye idéer. Troldmanden er således det første album, hvor Hermann for alvor forsøger at bevæge serien bort fra den entydige westernfortælling og over i noget andet.

På vej mod noget unikt

Futuristisk biljagt i ørkenen.
Futuristisk biljagt i ørkenen.

Det er stadigt hovedsageligt en wild west-æstetik der præger illustrationerne, men nye koncepter som indianere i futuristiske biler og mutanten Idiamh peger tydeligvis i retning af en ny stil. Denne nye stil slår for alvor igennem i de følgende albums, og det kan man jo kun bifalde, da det er her Hermann formår at skabe noget unikt.

I øvrigt er det modigt, at indianerne fremstilles som fascistoide svin i brune uniformer. Også her løfter Hermann sløret for det, der ligger os i vente senere, hvor han flere gange har leget med at vende politisk korrekte konventioner på hovedet. Troldmanden Pinkas er desuden en fabelagtig biperson, i stil med tidligere typer som eksempelvis Birmingham fra det første album.

Alt i alt står Troldmanden nok som et af de lidt svagere Jeremiah-albums, uden det dog er dårligt. Der er så mange fede tanker og idéer fordelt ud over de 48 sider, at man sagtens kan læse bindet et par gange. Historien svinger bare ikke, og det er derfor ikke Hermann i topform. Set i lyset af serien som helhed er Troldmanden spændende, da det er her vi møder en række af de nu faste bestanddele for første gang, men som helhed er det et jævnt album, der overskygges af mange andre.

3 stjerner
Titel: Troldmanden
Originaltitel: Les Yeux de Fer Rouge
Seriens titel: Jeremiah
Seriens originaltitel: Jeremiah
Forfatter: Hermann
Tegner: Hermann
Farvelægning: Fraymond
Albumlængde: 48 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
hvid
Udkom som album i Belgien i 1981.
Udkom som album i Danmark i 1983 på forlaget Interpresse.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: Fremtiden, Indianere, Mutanter, Postapokalyptika

Skriv et svar

Your email address will not be published.