Anders Johnsen
Ingen kommentarer

House of the Dead

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Uwe Bolls House of the Dead er i sandhed en rædselsfuld film. Et elendigt manuskript, dårlige skuespilpræstationer, en tåbelig handling og utallige indslag, der ikke giver nogen som helst mening. Velkommen til Uwe Bolls verden.

House of the DeadUwe Boll har gjort det igen. Han har skabt et mesterværk af et makværk. Filmen House of the Dead er inspireret af det populære arkadespil The House of the Dead, som er udkommet såvel til spilkonsoller som PC.

Uwe Boll er en galning af en mand, der har erhvervet sig adskillige licenser til at lave film baseret på computerspil, også kendt som Video Game Adaptions. Indtil videre har han ikke gjort et godt stykke arbejde, og det eneste han har formået, er at få ufattelig dårlig omtale af sine film samt ødelægge renommeet for de computerspil, han har baseret sine film på.

Efter filmatiseringen af Alone in the Dark (2005) blev Uwe Boll nomineret i kategorien “værste instruktør” ved Golden Raspberry Awards (også kaldet Razzies), hvilket han ikke dog ikke vandt. Men mon ikke det nok skal lykkes for ham inden længe, da vi i nærmeste fremtid kan vente os flere frygtelige film fra manden. House of the Dead rangerer på en trettendeplads på IMDb‘s “Worst 100 movies of all time”-liste, så nu er du, kære læser, advaret.

Captain Kirk
Karma, Alisha og Cynthia.

Karma, Alisha og Cynthia.

Historien i House of the Dead kan nærmest beskrives som den historiske forløber for computerspillene, selvom det ville være synd at drage sammenligninger til et ellers udmærket computerspil. En gruppe unge studerende har besluttet sig til at deltage i et raveparty, der afholdes på en ø ikke langt fra Seattle.

Desværre for gruppen kommer de for sent til båden, og spørger derefter en kaptajn (Jürgen Prochnow også kendt fra bl.a. Das Boot1981) og hans matros, om de ikke vil sejle dem ud til øen, men da sømændene finder ud af hvor turen går hen, nægter de pure.

Greg og Simon.

Greg og Simon.

Matrosen Salish råber op om, at øen er ond, og kaptajnen, Victor Kirk, (Capt. Kirk – selvfølgelig kommer der også en spydig kommentar til navnet i filmen… suk) siger, at øen bedre er kendt som Isla de la muerte, dødens ø.

Dette afskrækker bestemt ikke de unge, der bare vil til raveparty, og gruppens rige dreng, Simon, finder $1000 op af lommen, hvilket omgående overtaler kaptajnen. Da båden skal til at forlade havnen, ankommer kystvagten, og vil undersøge skibet nærmere. Simon betaler dog Kirk for at lette anker i en fart, så de slipper for yderligere forsinkelser.

Imens er festen i fuld gang på Isla de muerte og tilsyneladende sponsoreret af SEGA (der står for udgivelsen af computerspillene), da deres store banner hænger oppe på scenen. Siden hvornår er SEGA begyndt at sponsorere åbenlys indtagelse af spiritus og stoffer? Festen får dog en brat afslutning, da en flok uinviterede zombies vælger at gatecrashe den.

Et par timer senere ankommer de unge til øen, hvor de bliver sat af, mens kaptajnen og hans matros begynder at læsse smuglergods af, som de gemmer i den nærliggende jungle. Alt imens sejler kystvagten om på den anden side af øen og ligger til der.

Smarte metakommentarer
Sikke en fest.

Sikke en fest.

Langt om længe finder gruppen frem til festen, hvor alt er tyst. Her begynder et par af de partyglade i gruppen at drikke øl og pjatte. Men der er dog nogen, der har fornuften i behold, så tre af gruppens medlemmer vælger at undersøge sagen nærmere.

De finder efter kort tids søgen frem til en lysning, hvor der befinder sig nogle gravsten og et underligt hus. Derinde støder de på tre overlevende fra ravepartyet, der viser dem nogle uhyggelige optagelser på video, hvorefter filmens ophavsmand udtaler, at det ligner noget fra en Romero-film. Puha, hvor det stinker, men nu er gruppen da ikke længere i tvivl om, at det her handler om zombier.

Kaptajn Kirk og Salish.

Kaptajn Kirk og Salish.

Rædselsslagne skynder de sig i samlet flok tilbage til festområdet for at finde Greg og Cynthia, der blev tilbage. Herefter går det stærkt. Gruppen vil væk fra øen, og søger ned mod Kaptajn Kirks båd, hvor et storstilet zombieangreb finder sted. Hvorfor gruppen ikke vælger at sejle væk i båden forbliver et mysterium, og i stedet søger gruppen fra båden og ind mod det underlige hus for at forskanse sig. Til det formål udstyrer de sig med utallige våben, og derefter går det helt galt.

Zombiemaster
Gå amok.

Gå amok.

House of the Dead er i sandhed en rædselsfuld film. Efter filmen sidder man med en del ubesvarede spørgsmål såsom “hvor kommer alle de zombier egentlig fra?”, “Hvis øen er så berygtet, hvorfor så afholde et raveparty der?”, ” Hvordan er det muligt for en zombie at udføre kraftspring, hoppe adræt gennem luften, løbe meget hurtigt, udføre rullefald og karatelignende spark samt svømme?” Ja, alt dette er uforklarligt. Zombierne er direkte latterlige at se på, og fuldstændig utroværdige.

Man finder ud af, at en tilsyneladende sindssyg spansk præst ved navn Castillo har fundet nøglen til det evige liv. For mange år siden kom han til øen og startede eksperimenter, og nu er han blevet en vaskeægte zombiemaster. Dette finder gruppen bl.a. ud af ved at læse i en bog, de meget belejligt finder i huset.

Man savner dog i den grad mere baggrundshistorie og begrundelse for, hvorfor Castillo har en frygtelig trang til at genoplive de døde, som der af uforklarlige årsager er ufattelig mange af på øen. Ja, selv titlen på filmen er ganske misvisende. Det hele foregår faktisk på en ø, og således burde filmen have haft titlen “Island of the Dead”. Men ak, selv dette kunne Uwe Boll ikke gøre rigtigt.

Elendigt manuskript
Zombierne angriber.

Zombierne angriber.

Handlingen er efter min mening noget af det dårligste, jeg længe har set. De unge ankommer til øen, ser at noget er helt galt, hvorefter de prøver at komme ned til båden igen.

Den plan går ikke, så derfor udstyrer kaptajnen hele banden med maskingeværer, shotguns, pistoler og håndgranater, fordi han selvfølgelig er våbensmugler, og kort efter har han forvandlet en gruppe festkåde teenagere til effektive kamptropper, der i samlet flok angriber en tilsyneladende uendelig horde af zombier. Alt dette foregår til hårdtpumpet musik, og får nærmest den over 10 minutter lange scene til at minde om en musikvideo.

Verdens grimmeste zombie.

Verdens grimmeste zombie.

Endelig i sikkerhed inde i huset er der lige tid til at kysse og kramme hinanden, og man er fuldstændig ligeglad med, at nogle af ens bedste venner lige er blevet revet i småstykker af en flok zombier. Flere steder i filmen har Uwe Boll valgt at klippe små klip fra computerspillet ind i filmen – scener, hvor man ser zombier blive skudt i smadder. Der er langt over 20 af sådanne klip i filmen, og hvad gør det godt for? Har det overhovedet nogen betydning for filmen? Svaret er nej; det giver simpelthen ingen mening.

Skuespillet er selvsagt elendigt, og det har absolut ikke hjulpet på sagerne, at filmen har et gennemgående elendigt manuskript. Dialogen er simpelthen så dårligt skrevet, at selv en habil skuespiller som Jürgen Prochnow ikke formår at give andet end et dårligt indtryk. En udveksling som nedenstående giver et indtryk af niveauet:

Rudy: You did all this to become immortal. Why?
Castillo: To live forever!

Lad for Guds skyld være
Zombiemasteren.

Zombiemasteren.

Der er ingen horror at finde i denne film. Man sidder ikke på kanten af sofaen på et eneste tidspunkt, og som filmen skrider frem, synker man længere og længere ned i sofaen, og ønsker bare, at det hele snart ville slutte. Man bliver på intet tidspunkt suget blot det mindste ind i filmen, og den er faktisk bare spild af tid. Jeg gruer allerede ved tanken om House of the Dead 2. Så her er en sidste advarsel til den læser, der trods ovenstående stadig har lyst til at se denne film. Lad for Guds skyld være!!

1 stjerne

Titel: House of the Dead
Instruktør: Uwe Boll
Manuskript: Mark A. Altman, Dan Bates
Cast: Jonathan Cherry (Rudolph Curien), Tyron Leitso (Simon), Ona Grauer (Alisha), Enuka Okuma (Karma), Sonya Salomaa (Cynthia), Will Sanderson (Greg), Clint Howard (Salish), David Palffy (Castillo), Jürgen Prochnow (Capt. Victor Kirk)
Producere: Uwe Boll (producer), Wolfgang Herold (producer), Shawn Williamson (producer), Mark A. Altman (executive producer), Dan Bates (executive producer), Mark Gottwald (executive producer), Daniel S. Kletzky (executive producer)
Foto: Mathias Neumann
Klip: David A. Richardson
Musik: Reinhard Besser, Oliver Lieb
Spilletid: 90 minutter
Aspect ratio: 1.85:1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital 5.1
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk, engelsk
Produktionsland, år: Canada/USA/Tyskland, 2003
Produktionsselskaber: Boll KG Productions, Brightlight Pictures
Distributør (DVD): Universal Pictures
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006

Stikord: Film baseret på computerspil, Zombier, Øer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *