Thomas Winther
Ingen kommentarer

Fantasy Females: From Buffy to Vampirella

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Grafisk er Fantasy Females - med masser af billeder af ofte mere eller mindre afklædte skuespillerinder - en nydelse. Interviewene er desværre temmelig uinteressante.

Fantasy Females: From Buffy to VampirellaI 1990’erne udkom magasinet Femme Fatales; et magasin der satte fokus på de skuespillerinder, der medvirker i horror-, fantasy- og science fiction-film, herunder de der ofte går under samlebetegnelsen scream queens.

I Femme Fatales blev de sat i fokus med interviews og features. Flere af disse skuespillerinder har efterfølgende opnået kultstatus for deres film, oftest på grund af deres kostumer – der typisk ikke dækkede meget af de yndige skuespillerinder. At de tilmed ofte er smukke og yderst fotogene, gør dem perfekte at lave tryksager om, hvilket det selvfølgelig ikke kun er folkene bag Femme Fatales, der har opdaget. En række bøger er udkommet med masser af fotos, heriblandt bogen Fantasy Females: From Buffy to Vampirella. The screen’s sexiest sirens uncovered!

Kvinderne som skuespillere, ikke sexobjekter
Linda Blair.

Linda Blair.

Bogen vil gerne række ud over horrorfilmenes scream queens, da der har været mange stærke kvinderoller i film i de fantastiske genrer. Bogen kalder sig selv en “celebration of the most beautiful women to grace the screen over the last four decades”, og den kommenterer også, at mange af de kvinder, bogen omtaler, aldrig fik den berømmelse de fortjente.

Redaktøren forsvarer sig på forhånd mod prædikatet om at dette er en sexistisk bog på grund af de mange kulørte fotos. Han mener at billederne, de har medtaget, repræsenterer kvindernes filmroller, ikke kvinderne som rene sexobjekter.

I et værk som dette kan man altid stille spørgsmål til valg og fravalg af navne på listen. Her virker det mest som om fokus er blevet lagt på de skuespillerinder, de har haft mulighed for at interviewe. De mest interessante kapitler i bogen er dog ikke så meget dem, der sætter fokus på enkelte skuespillerinder, men nærmere de der er opbygget over temaer.

Argento og Blair
Asia Argento.

Asia Argento.

Det første kapitel omhandler Asia Argento, datter af instruktøren Dario Argento. Hun har spillet med i nogle af hans film, men også en række andre, og i kapitlet bliver et udvalg gennemgået. Hovedvægten er lagt på filmen Scarlet Diva (2000), som hun selv har skrevet og instrueret.

Hvor Argento er (forholdsvis) ny på filmscenen, er andet kapitels Martine Beswick gammel i gårde med rollen som Bond-babe i From Russia with Love (1963). Hun har oftest fået roller som den “onde”, og huskes nok bedst for cat-fighten i One Million Years B.C. (1966). Interviewet med hende er ret underholdende, specielt delene om de gange hun er blevet hyret til at lave kvindeslagsmål og rollen som “The Queen of Evil” i filmen Slave Girls (1967).

Linda Blair blev verdensberømt for sin rolle i The Exorcist (1973); en rolle som hun altid siden har levet i skyggen af. Hun var kun 13, da filmen blev optaget. I interviewet fortæller hun om at blive typecast, og om hvordan hun har været ude for at skulle lave scener, hun egentligt ikke har brudt sig om, men har været “tvunget” til på grund af kontrakter. Hun har medvirket i en række tits and ass-film, men nogen egentlig karriere som skuespiller, har hun aldrig opnået. Selv om redaktøren i introen skrev, at billederne var valgt for at være repræsentative for filmene, så er der dog under Linda Blair en del fotos fra den serie af nøgenbilleder, hun fik taget til magasinet Oui.

Ladies in Loin Cloth
Raquel Welch.

Raquel Welch.

“Ladies in Loin Cloth: Prehistoric women”, er et afsnit om film som One Million Years B.C. og When Dinosaurs Ruled the Earth (1970). Det er specielt Raquel Welch, der er fokus på i dette afsnit, men generelt bliver Hammer-studiets film om dinosaurer og letpåklædte piger gennemgået. Kapitlet har en del tekst, der gennemgår film og skuespillerinder, mens bogens afsnit om Hammers horrorfilm er et kapitel, der blot består af et billedgalleri.

En af de mest interessante interviews er med Barbara Leigh, der er kendt for at være hende. der skulle have spillet Vampirella, hvis filmen nogensinde var blevet lavet. Figuren stammer fra en tegneserie, og der var fra fans store forventninger til filmen – en film som Peter Cushing også skulle have medvirket i. De to filmstudier, der skulle samarbejde om projektet, kunne dog ikke blive enige, så filmen blev ikke til noget.

Reklamekampagnen for filmen var imidlertid gået i gang, og Barbara Leigh var allerede blevet præsenteret på “Famous Monster of Filmland Convention” i 1975, og da præsentationen foregik i Vampirella-kostume. bliver hun den dag i dag husket for denne rolle. I interviewet fortæller hun om at arbejde med Sam Peckinpah og sit forhold til Elvis. Om Vampirella fortæller hun, hvor fokuseret hun var på denne rolle, og at hun havde kontrakt på at skulle spille rollen i mere end en film. Hun sagde nej til andre jobs for at koncentrere sig om rollen, og blev således meget skuffet, da det ikke blev til noget. I dag rejser hun stadig rundt til conventions som vampyrkvinden.

Blåøjede Dyanne
Dyanne Thorne.

Dyanne Thorne.

Når der tales om stærke kvinderoller, så er Dyanne Thorne i rollen som Ilsa i Ilsa, She-Wolf of the SS (1975) svær at komme uden om. I interviewet med Dyanne Thorne kan man tydeligt mærke, hvor glad hun oprindeligt var for rollen, og hvor meget hun prøvede at skabe en ordentligt figur ud af den sadistiske Ilsa ved at opfinde troværdige grunde for alle scener.

I de efterfølgende film lykkedes dette ikke ordentligt, og da hun ingen indflydelse havde på den endelige klipning, endte figuren med at ligge langt fra den, hun havde portrætteret i den første film. Dyanne Thorne fortæller om, hvordan hun oftest blåøjet har stolet på folk i branchen, og ofte er blevet snydt til at lave scener hun egentligt ikke ville lave.

Hun ville længe ikke deltage i lesbiske scener, da hun ikke følte, de passede til de karakterer hun spillede, men i én film lod hun sig overtale, da det skete i en scene hvor hun først smadrer lokalet, og lebbescenen derved blev en magtdemonstration. Scenen blev dog klippet helt om til den endelige film, så det kun var sexdelen der var tilbage.

En enkelt dansker
Brigitte Nielsen.

Brigitte Nielsen.

Der er en enkelt dansker med i bogen, nemlig Brigitte Nielsen, på grund af hendes rolle som Red Sonja i 1985. Hun nævnes dog kun kort i kapitlet “From Sweden With Love”. Grunden til, hun er med i det kapitel er, at “everyone thinks she’s Swedish, Brigitte was actually born in Denmark. We had great pics of her, so what the hell”.

Der er en række flere kapitler i bogen, men generelt kan det siges om dem, at interviewene er for uinteressante. Ingen tvivl om at denne bog sælger på sit billedmateriale frem for tekstdelen. Det er selvfølgeligt interessant at få sat en personlighed på en skuespillerinde, man altid sammenholder med en bestemt rolle; det lykkes bare ikke altid i denne bog. Fantasy Females er rigtig fed grafisk og billederne af flotte, ofte afklædte, kvinder gør, at bogen nok skal sælge.

Fantasy Females er venligst stillet til rådighed af The Dark Side Magazine.

3 stjerner

Titel: Fantasy Females: From Buffy to Vampirella
Forfatter: Allan Bryce
Forlag, år: Stray Cat Publishing Ltd, 2000
Format: Paperback
Sideantal: 164 sider

Anmeldt i nr. 19 | 13/05/2007

Stikord: Hud, Non-fiction

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *