Anders Johnsen
Ingen kommentarer

Druuna: Morbus Gravis

Druuna: Morbus Gravis
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Druuna: Morbus Gravis fra 2001 er et spil, hvor intet rigtigt fungerer. Gameplayet er kedeligt, grafikken er trist, og styringen er helt horribel.

Druuna: Morbus GravisDruuna: Morbus Gravis er baseret på tegneserien af samme navn, som er skabt af Italieneren Paulo Eleuteri Serpieri.

Projektet med at skabe computerspillet startede tilbage i 1998, men faktisk fik Riccardo Cangini (Druuna-fanatiker og ophavsmand til spillet) allerede ideen i 1989, og han kastede sig derfor over datidens Deluxe Paint, hvor skærmopløsningen var på 320×256. Desværre var resultaterne ikke helt tilfredsstillende, så derfor blev projektet skrinlagt i næsten 10 år.

”It’s truly innovative” – not!
Nøgen digitaliseret Druuna

Nøgen digitaliseret Druuna.

Da spilprojektet blev genoptaget i 1998 var målet at lave et second-generation adventurespil, hvor hele plottet udviklede sig omkring den særdeles velskabte Druuna, der modsat mandlige helte kun har sin skrøbelighed og sin åbenlyse naivitet som våben mod de farer hun møder på sin vej.

Druuna lever i en farlig verden, hvor en frygtelig sygdom spreder sig i befolkningen og gør ofrene til blodtørstige mutanter. Politiet der holder opsyn med befolkningen og spredningen af sygdommen, styres ovenfra af mystiske præster indhyllet i gevandter. Læs mere om Druuna og hele universet i anmeldelsen af Schastars Hemmelighed, det første bind i tegneserien.

Druuna: Morbus Gravis udkom som computerspil i 2001 til stor tilfredshed for Riccardo Cangini, der selvfølgelig selv synes, at spillet blev rigtig vellykket. Han udtaler således om spillet: “It’s truly innovative; unlike any other game ever created” og “It’s got the hallmark of a quality game made with great care”.

Det må være den overvældende begejstring ved endelig at have nået sit mål, der har fået Riccardo Cangini til at udtale dette, for sandheden er desværre, at Druuna: Morbus Gravis ikke er et særligt vellykket spil. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at spillet er ganske rædsomt. Men før vi går videre med det, skal kort gives en forklaring af hvad formålet med spillet er.

Koma
Realtime-mode

Realtime-mode.

Druuna ligger i koma og er fastspændt til en maskine, der er koblet til en computer kaldet “The Brainholder”. Gennem “The Brainholder” er det muligt at få adgang til Druunas hjerne og derigennem hendes hukommelse. Det er nu op til spilleren at aktivere Druunas erindringer og derigennem få et svar på, hvorledes hun er havnet i denne forfærdelige tilstand. Selvfølgelig ligger hun næsten nøgen fastspændt til maskinen, og man får således allerede fra starten et glimt af hendes enorme bryster.

Gennem “The Brainholder” aktiveres programmet “cerebral cortex” som så at sige giver adgang til, at spilleren kan “surfe” rundt i hjernen på Druuna og aktivere forskellige erindringer.

Når man har aktiveret en erindring er der tre forskellige måder disse kan komme til udtryk. Disse er:

1. Erindringen foregår i realtime, hvor man gennemspiller erindringen i form af Druuna selv.
2. Erindringen bliver afspillet i full motion video.
3. Erindringen afspilles som film, og har form som et mareridt. Under mareridtet kommer der pludselig et eller flere orange glimt i en af skærmens sider, og her gælder det om at være hurtig på piletasterne og trykke i den retning glimtet kom. Bedst kan denne spilform sammenlignes med det gode gamle computerspil Dragon’s Lair.

De forskellige erindringer indeholder ofte en kombination af de ovenstående udtryk. Det vil sige at man kan styre Druuna rundt i realtime, hvorefter et mareridt pludselig aktiveres, som dernæst igen bliver afløst af realtime.

Udmærket koncept – dårligt implementeret
En kæmpemutant eller er det en...

En kæmpemutant eller er det en…

Det siger sig selv, at det ikke er helt ufarligt at lege med andre menneskers hjerne, og Druunas liv er derfor afhængigt af, hvorledes man som spiller klarer de forskellige udfordringer der, for spilleren, ligger begravet i Druunas hjerne. Igennem spillet er det således vigtigt, at man hele tiden holder øje med Druunas vitale funktioner, hvilket kan gøres via “The Brainholder”.

Spillets koncept er ganske udmærket, men desværre ikke implementeret godt nok i selve spillet. Spillet har intet åbenlyst plot, og derfor er man fuldstændig overladt til sig selv, hvilket er særdeles frustrerende. Det eneste man ved, er, at Druuna ligger i koma, og man skal prøve at få hende ud af det. Men hvor er resten?? Man støver derfor rundt på må og få, og ofte ved man faktisk ikke rigtigt hvad man skal.

Uinteressant, malplaceret, dårligt, forfærdeligt
Mmmhhh

Mmmhhh..

Af positive ting kan siges, at filmsekvenserne er ganske nydelige, og her kan man tydeligt se at udviklerne har lagt en del kræfter. Grafikken i realtime-mode er derimod ganske uinteressant og kedelig, og hvis man ikke vidste, at det var Druuna med de store bryster man styrede, kunne det for den sags skyld være en hvilken som helst anden.

Oftest udspiller de forskellige erindringer sig i øde og rå lokaliteter, hvor der ikke er andet end rustne jernrør og store bunker med murebrokker. Der således ikke så meget at se på, hvilket ikke ligefrem øger spiloplevelsen.

Hvad angår lyd, så består musikken af technorytmer der ganske umotiveret går i gang, kort efter en erindring er aktiveret. Er man til den slags musik er den ikke så dårlig endda, men i spillet virker det underligt malplaceret. Stemmeskuespillet må beskrives som dårligt og kunne have været gjort meget bedre.

De roterende metalblokke... AARRGHHHH!

De roterende metalblokke… AARRGHHHH!

Det værste ved hele spillet er og bliver dog den ganske forfærdelige styring af Druuna. Man kan enten bruge en joypad eller tastaturet, og begge er lige umulige at bruge i spillet. Druuna tager så små skridt, at det tager en krig at komme fremad. Det er muligt at løbe, men der skal være meget plads, da hun ellers stopper med det samme.

Druuna kan heller ikke finde ud af at dreje mens hun går fremad, i hvert fald går det ufatteligt langsomt, og man ser sig ofte nødsaget til at stoppe helt op og så dreje hende i den rigtige retning. Støder man ind i noget, mens man går, vender hun sig med det samme om i den modsatte retning til stor irritation.

Styringen er mildest talt elendig, og man forbander flere gange spillet langt væk. Der er især en passage, hvor man skal fra ét rum til et andet og samtidig skal undgå to roterende metalblokke, der farer rundt med hver deres hastighed. Her bliver ens tålmodighed for alvor sat på prøve, og femte gang man bliver ramt af metalblokkene, hamrer man som en gal på Escape-knappen for at komme ud af spillet.

Red Druuna på egen bekostning
Find Druuna

Find Druuna.

Kort sagt er spillet udsprunget af en ganske glimrende ide, men gennemførelsen af den er ganske horribel. Man skal være meget stor fan af tegneserien for at kunne lide dette spil. Derfor kan det på det stærkeste anbefales, at man ikke bruger sine penge på dette spil.

Efter tre timers frustrationer røg det ud fra harddisken, og det kommer nok aldrig tilbage. Som anmelderen fra GameSpot meget rammende afsluttede: “After a few hours in Druuna’s psyche, you’ll begin to wonder if saving her mind is really worth losing your own”.

1 stjerne

Titel: Druuna: Morbus Gravis
Udvikler: Artematica
Udgiver, år: MC2-Microïds, 2001
Platform: Windows
Genre: Cyberpunk/Dark Sci-Fi
hvid
Hvor får jeg fat i spillet?
Spillet kan uheldigvis stadig opdrives på eBay eller Amazon, så prøv der. Spillet kan ikke hentes som abandonware, da det er for nyt og samtidig fylder hele 6 cd’er.
hvid
Hvordan får jeg spillet til at virke?
Druuna: Morbus Gravis kører under WindowsXP, men dog ikke uden problemer. Det kan godt finde på at fryse, hvorved man i værste fald kan blive nødt til at genstarte computeren. Det lykkedes mig ikke at finde en patch, der fikser dette problem. Mon den findes derude? Det tror jeg ikke!

Anmeldt i nr. 5 | 13/03/2006

Stikord: Erotik, Fremtiden, Mutanter, Sygdom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *