Efter at filmen Conan the Barbarian kom i 1982, begyndte der så småt også at ske ting og sager på computerspilsfronten, og op gennem 80’erne og 90’erne udkom der faktisk over 20 barbar-relaterede computerspil på diverse platforme. Men hvilke spil er der så tale om? Snakker vi rent actionbaseret gameplay, eller er der faktisk også lavet barbarspil, hvori der indgår en vis form for adventure og reel opgaveløsning?
Denne lille artikel har til formål at beskrive et fåtal af disse spil, der er blevet lavet gennem slutfirserne og starten af halvfemserne, og derved give et lille indblik i computerspilsbarbaren, og vi vil også kigge på, om gameplayet har ændret sig igennem årene.
Startfirsernes barbar
Et af de tidligste barbar-relaterede computerspil udkom i 1983 til spilplatforme såsom C64, Atari og VIC-20. I Tormarc the Barbarian er formålet at redde den skønne Senta, som holdes fanget i en magisk hule. Tormarc skal således finde vej gennem hulesystemet, alt imens han dræber monstre og hopper rundt i hulen.
Spillet må således betegnes som et ganske simpelt platformspil, dog med den lille twist, at det faktisk er muligt at styre både Tormarc og Senta. Her skal spilleren være opmærksom på lydeffekterne, der afslører, hvornår den ene karakter er i fare, og dernæst skifte skærmbillede, således at faren kan afværges i tide. En ganske fin feature i så gammelt et spil.
Samme år som filmen Conan the Destroyer (1984) ramte biograferne, udkom det første Conan-computerspil: Conan: Hall of Volta, der udkom til C64, Atari 8-bit og Apple II. Her styrer man den mægtige barbar Conan, der har til opgave at trænge ind i den onde Voltas borg og dræbe ham. Ja, og hvorfor så det? Er det endnu et personligt opgør? Der er intet, der tyder på det. Conan er såre simpelt bare ude efter de rigdomme, der befinder sig i Voltas borg (se bagsiden af spilcoveret).
Spillet består af syv områder, der stiger i sværhedsgrad. Her skal Conan med sine kasteknive overvinde store flagermus, kæmpeskorpioner og kæmpemyrer blot for at nævne nogle få. Spørg ikke hvorfor Volta har kæmpemyrer til at rende rundt! Samtidig skal han indsamle ædelstene og nøgler, der giver adgang til næste område. Spillet er, som de fleste nok har regnet ud, et platformspil, hvor man i høj grad skal være hurtig på aftrækkeren.
Ud over monstrene er der også velkendte farer og dødelige fælder såsom gruber fyldt med pigge, og lavasøer, man behændigt skal undgå. Faktisk minder spillet en del om klassikeren Bruce Lee; dog i et meget højere tempo. Det er muligt at finde et remake af spillet på nettet, hvor grafikken og lyden har fået et løft. Spillet kan findes her: http://www.gamesover.net/329/Conan.html.
Barbarian 1987
Nogle år senere, i 1987, udkom der hele tre computerspil inden for genren, hvoraf de to fik titlen Barbarian. I Psygnosis’ Barbarian, som måske nok er det mindst kendte af de to, styrer man barbaren Hegor, der er på eventyr i underjordiske huler efter skatte og rigdomme. Spillet har et element af platformgenren over sig, men i dette spil ser man også begyndelsen på hack’n’slash-genren i barbarspillene.
Barbarian blev dog kraftigt kritiseret for en meget dårlig styring. For at bevæge Hegor skulle man bevæge joysticket enten mod højre eller venstre, mens man skulle bevæge joysticket op og ned for at aktivere visse kommandoer nederst i skærmbilledet, hvilket godt kunne give anledning til forvirring. Spillet blev afviklet i 3rd person side scrolling perspective, hvilket betyder, at man hele tiden bevæger spilpersonen fra venstre mod højre.
Det nok mere kendte Barbarian fra engelske Palace Software er et gedigent hack’n’slash spil, hvor man styrer en Conan lookalike bevæbnet med et stort tohåndssværd, som står overfor otte voldsomme modstandere, som skal nedkæmpes en ad gangen til man til sidst står ansigt til ansigt med den vederstyggelige og onde troldmand Drax, der har kidnappet den smukke prinsesse Marina. Spillet er berømt for den simple tilgang og mange variationsmuligheder i kampene.
Variationen består i de forskellige moves man kan udføre, hvilket gør hver kamp til en ny oplevelse. Blandt andet er der det berømte head chop, der gør det af med modstanderen i ét hug. Super sejt! Er der en kammerat på besøg, kan man desuden tæve løs på hinanden, hvilket er meget underholdende. Musikken i spillet er – uden at overdrive – ganske fantastisk og skal opleves, hvorfor du kan downloade det her. For at kunne lytte til musikken skal du dog lige hente denne lille player.
Eneste minus ved spillet er, at det er svært at gennemføre. Har man endelig tævet de otte barbarer, står man overfor Drax, som med sine magiske evner typisk gør kort proces med dig, da man sjældent når inden for slagvidde, før det er for sent. Det kræver megen træning og sved, før Drax kan overvindes. Barbarian udkom i USA i 1998 til PC og fik her navnet Death Sword, men er bortset fra navnet nøjagtig samme spil. Spillets cover vil jeg lade tale for sig selv – nyd det!
Et anderledes interface
I 1987 udkom også computerspillet Slaine, the Celtic Barbarian baseret på tegneserien af samme navn. Dette spil er mere tekstbaseret og minder i høj grad om et adventurespil. Selve interfacet skiller sig dog ud ved at være actionbetonet, idet kommandolinjerne ikke er statiske, men i stedet bevæger sig hen over skærmen, hvorved man skal skynde sig at aktivere dem, inden de forsvinder igen. Slaine er et ganske interessant bekendtskab og kan anbefales, hvis man vil prøve et anderledes barbar-relateret computerspil.
Selv samme år som Death Sword udkom i USA (1988), kom efterfølgeren Barbarian II med undertitlen Axe of Rage. Den onde troldmand Drax er tilbage og skal atter nedkæmpes. Konceptet i spillet er det samme som i forgængeren, dog med nogle ændringer. Det er nu muligt at styre den smukke prinsesse Marina, som man så heltemodigt befriede fra Drax’ kløer i det første spil. Denne gang er det forskellige modstandere, man møder, og de skal nedkæmpes på forskellige måder. Igen kan jeg kun sige, at coveret skal nydes.
Fra platform til hack’n’slash
I årene 1988 til og med 1991 var der gang i barbarspilsproduktionen, og der udkom hele 15 relaterede spil i denne periode, og fælles for disse er, at gameplayet generelt ikke divergerer synderligt meget fra hinanden; ja de er faktisk næsten alle ens – se dog anmeldelsen af Conan: the Cimmerian.
Her taler vi om de typiske side scrolling games, hvor helten bevæger sig fra venstre mod højre, alt imens der skal kvadres monstre, springes over dybe slugter, samles powerups etc. Skurken er typisk en ond troldkarl, der har en horde af monstre til sin rådighed, som han uden at tøve kaster frem mod helten, og historien handler typisk om at hævne familien eller landsbyen, der er brændt ned. Spillene er gået fra at være rene platformspil til overvejende at kunne betegnes hack’n’slash.
Lovpris Crom!
Man kan således konkludere, at barbarspillene i denne tidsperiode er gennemgående actionbetonede, og generelt ikke har været genstand for originale ideer eller større dybde, der gør, at spilleren skal benytte de små grå. Det betyder dog ikke, at spillene skal ses på med negative øjne, da de typisk er vanvittigt underholdende, og derigennem appellerer til mange mennesker. Så hvorfor lave om på den gode opskrift? Barbarer skal slå på tæven og svinge voldsomme sværd, hvilket jo er det bedste i livet.
Tænk bare på den altoverskyggende klassiker Golden Axe fra 1989. Så find din indre barbar frem, grav nogle af de klassiske spil frem fra gemmerne, smid trøjen og vrid joysticket rundt, mens du lovpriser Crom.
Udgivet i nr. 16 | 13/02/2007
Stikord: Barbarer
