Death Factory

En gammel fabrik i udkanten af byen, en gruppe rastløse unge der vil fejre skolens afslutning på anderledes vis, og en muteret kvinde der lever af menneskeblod. Det lyder som opskriften på en underholdende splatterfilm, men som med så mange andre film inden for genren, falder det hele til jorden med et brag.

Radioaktivt udslip og unge liderbasser

Nogle år tilbage skete der et radioaktivt udslip på kemikaliefabrikken Dyson Factories. En kvinde, blev som resultat af dette, meget syg og måtte kvitte jobbet. Nogle dage efter udslippet blev alle ansatte brutalt slagtet, men morderen blev aldrig fundet. Fabrikken lukkede, blev efterladt og med tiden – meget belejligt for filmen – glemt af alle.

Vi befinder os kun få sekunder inde i filmen, da det første skrig lyder. Den unge hottie, Alison, jagtes af hendes kæreste Josh, der kaster sig over hende, og straks begynder han liderligt at slikke og kysse på pigen. Alysons opmærksomhed henledes dog på den forladte fabrik, der ligger et lille stykke derfra, og med det samme vil hun ind og undersøge den nærmere.

Josh er ikke meget for det, men lader sig dog overtale, da han ikke vil fremstå som en kylling. Det udvikler sig næsten til sex inde på en af fabrikkens gamle sofaer, men Josh ser pludselig en hånd besat med metalkløer stikke frem i døråbningen. Dette tror Alyson selvfølgelig ikke på, så hun går ud for at tage sig en smøg.

Det skulle hun selvfølgelig aldrig have gjort. Josh, der ikke kan forstå hvor Alyson bliver af, går ud for at lede efter hende og finder kæresten snart efter, hårdt såret i et hjørne. Mere når han dog ikke at se, før han bliver angrebet bagfra og sprættet op.

Uskyldig pige

Efter denne lille introsekvens, der lige skal sætte stemningen, introduceres filmens egentlige hovedperson, Rachel. Rachel er en uskyldig tøs, der aldrig har dyrket sex eller drukket en øl. Det synes derfor meget underligt, at hendes bedste veninde, Luisa, render rundt med kniv og er stjernepsykopat.

Af de andre unge kan nævnes good-guy Derek, der er forelsket i Rachel, og som er meget beskyttende overfor hende. Den heavy-metal elskende Troy. Den lystige neger, Francis, der af en eller anden grund hele tiden skal grine mens han snakker, samt Francis’ kæreste Leticia, som bare er påhæng. Francis inviterer hele banden til fest hjemme hos sig, da hans forældre skal på ferie, men til hans store ærgrelse har de, af ukendte årsager, valgt at skubbe ferien en måned.

Luisa foreslår derefter, at de alle kan ud til en gammel fabrik, der ligger i udkanten af byen. Den er de med på, og de aftaler at mødes derude ved aftenstide.

Porno-Ron

I mellemtiden skifter scenen tilbage til fabrikken, hvor den fordrukne bums Glen, spillet af pornostjernen Ron Jeremy, har valgt at tage sig en lille lur. Han når dog kun lige at få lagt sig, da han møder den sårede Alyson, der desperat råber og skriger om, at de skal ud i en fart. Sjovt nok står hun lige ved udgangen men løber ikke ud! Glen når ikke at reagere før han, ligesom Josh, bliver overfaldet bagfra og får sit hjerte revet ud. Kort efter bliver Alyson brutalt bidt ihjel, og det var sgu også hendes egen skyld.

Umiddelbart efter ankommer de unge til fabrikken og skaffer sig adgang til den ved at brække en hængelås op. Dette er underligt da de kommer ind samme sted som Alyson, Josh og Glen, men de behøvede ikke at brække nogen lås op. Ligene er gemt af vejen så de nyankomne aner ikke uråd. Gruppen finder dog hurtigt ud af, at stedet ikke er særligt festvenligt. Stemningen på fabrikken er trykkende, og der er ingen lys overhovedet.

Efter en lille udforskning af stedet finder gruppen til sidst et passende rum til at holde fest i. Troy har imidlertid opdaget, at de befinder sig i Dyson-fabrikken, og han fortæller de andre den hårdrejsende historie omkring det radioaktive kemikalieudslip og mordene.

Dobbeltsengen på kemikaliefabrikken

Dette påvirker ikke de andre i nævneværdig grad, så de går hver til sit. Leticia og Francis finder en dobbeltseng (ja, du læste rigtigt. En dobbeltseng på en kemikaliefabrik!?!) og slår sig løs i filmens eneste sexscene. Rachel og Derek finder et andet rum, men til Dereks skuffelse er Rachel ikke helt klar til at miste sin uskyld endnu, og vil derfor hellere snakke. Luisa og Troy bliver tilbage i festlokalet, men da de allerede er løbet tør for øl, beslutter Troy sig for at hente nye forsyninger.

Således er gruppen endelig spredt ud og dræberen kan frit boltre sig. Troy er den første, der forlader festen i utide, og da Luisa finder hans blodige cowboyjakke, slår hun alarm. Sammen prøver resten at flygte, men døren er låst, og de må finde en anden udgang. Resten af filmen er nu én stor flugtscene, hvor der lige så stille tyndes ud i gruppen. Her skal dog ikke afsløres mere, da det vil spolere den aldeles spændende afslutning…

Vanvittigt dårlig film

Death Factory er, uden at overdrive, en vanvittigt dårlig film. Det er ganske tydeligt, at filmen er baseret på et meget lille budget. Det giver sig især til udtryk gennem filmens location. For det første ligner kemikaliefabrikken, set udefra, et gammelt skur. Personligt havde jeg forventet et stort betonkompleks, men hele facaden er lavet af træ. Værre er det dog inde i fabrikken, eller det der skal forestilles at være en sådan bygning.

For det første er der intet, der giver fornemmelsen af, at man befinder sig på en fabrik, hvor der har foregået skumle eksperimenter. Faktisk er der ingen beklædning på mange af væggene, hvilket mere minder om et hus, der endnu ikke er bygget færdigt.

Der er intet udstyr, andet end nogle få glaskolber med farvede væsker, og hele interiøret består af sofaer, stole og endda en dobbeltseng. Man kan altså roligt konkludere, at nogen fuldstændig har misforstået filmens koncept og troet, at filmen skulle foregå i et gammelt forladt sommerhus.

Filmens instruktør, Brad Sykes, vil gerne prøve at skabe en illusion af, at fabrikken er meget stor og svær at finde rundt i. Men det lykkes ligesom aldrig, da gruppen hele tiden bevæger sig gennem den samme gang og befinder sig i de tre samme rum. Det bliver derfor exceptionelt latterligt, da gruppen på et tidspunkt skal forestille at være faret vild og ikke kan finde udgangen igen.

Bør for enhver pris undgås

Ser man på filmens lydside, er den akkompagneret af skumle keyboardlyde, der ikke er med til at øge filmens skrækværdi. Det værste er dog, at man undertiden kan høre larm fra støjende biler og endda en helikopter, der suser forbi udenfor, hvilket gør filmen ganske utroværdig, da fabrikken befinder sig afsides i udkanten af byen.

Man indser derfor hurtigt, at mange af scenerne er indspillet i et mørklagt rum, og at det er højlys dag udenfor. Effekterne er tålelige, og der er da et par lyspunkter, som fx da Leticia får trykket øjnene ind eller da bumsen Glen får revet sit bankede hjerte ud.

Death Factory er bestemt ikke anbefalelsesværdig og bør for enhver pris undgås. Her bør selv inkarnerede splatterfilmselskere tænke sig om en ekstra gang, før man beslutter sig til at leje/købe denne film. Lad endelig ikke filmens cover snyde jer, for Death Factory er det rene bras.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Cryptkeeper.

Anmeldt i nr. 7 | 13/05/2006

Stikord: Mutanter, Radioaktivitet