Collections privées

Den legendariske producent Pierre Braunberger (manden bag bl.a. Truffauts Tirez sur la pianiste (Skyd på pianisten) fra 1960 og Godards Vivre sa vie: Film en douze tableux (Livet skal leves) fra 1962) fik en ambitiøs ide tilbage engang i 1970’erne.

Han ville samle tre af de mest kontroversielle filmskabere til at lave deres erotiske fantasier om til saftige kortfilm, der tilsammen ville udgøre en hed og fræk antologifilm. Filmskaberne var Just Jaeckin, Shûji Terayama og Walerian Borowczyk, og antologifilmen kom til at hedde Collections privées, på dansk: Erotiske fortællinger.

Sømanden og de fire kvinder

Just Jaeckin stod bag softpornfilmene Emmanuelle (1974) og Histoire d’O (Historien om O, 1975), og han er også manden bag den første kortfilm i Collections privées, L’île aux sirènesi.

Den handler om en sømand, der ryger af sit skib ved et uheld. Han svømmer ind til en ø og forsøger at få hjælp fra eventuelle både og fly, der er i nærheden af øen. Dog ser han en mørk skønhed (den smukke Laura Gemser – kendt fra Emanuelle nera-filmene, bl.a. La via della prostituzione), der holder øje med ham. Han følger efter hende dybt inde i øens jungle og ender med at finde hende og nogle andre smukke kvinder, der spilles af Catherine Gandois, Marpessa Djian og Hedwige De Mouroux. Sømanden tror i starten at han har fundet sig et paradis, men kvinderne på øen har visse planer med ham..

L’île aux sirènes er en fin lille fortælling fra Jaeckins hånd og er fyldt med smukke billeder fra øen. Der er fint skuespil fra Roland Blanche som sømanden og en overraskende slutning, der morede mig. Efter min mening er Jaeckins kortfilm den bedste i Collections privées.

En gådefuld sang

Kusa-Meikyu af Shûji Terayama (han lavede bl.a. Les fruits de la passion (Fruits of Passion) fra 1981) er historien om en ung, japansk mand, der bliver forført af en gådefuld sang, der bliver sunget af en skør kvinde fra en lokal landsby.

Terayamas kortfilm er desværre den kedeligste af dem tre med sin forvirrede blanding af virkelighed og drøm, der aldrig formår at fortrylle trods brugen af flotte billeder og stemningsfuld scenografi. Det hjælper heller ikke, at Kusa-Meikyu er lige lovlig prætentiøs i sin måde at fortælle historien på.

Den smukke luder

Walerian Borowczyk (La bête (Jomfruen og menneskedyret), 1975) slutter af med den flotte, men kedsommelige L’armoire, der er baseret på en novelle af Guy de Maupassant.

Man følger en ung mand i det gamle Paris, der udforsker en af byens mange bordeller og møder en smuk luder, som han tilbringer natten med. Det lyder umiddelbart frækt, men ikke her. Den kluntede dialog gør ikke skuespillerne en tjeneste, og sexscenerne er ikke lige frem erotiske. En klar ommer!

En noget skuffende oplevelse

Selvom idéen med antologifilm kan være spændende, så kan det være som at stå med en pose med blandede bolsjer. Der vil være nogle, der passer til ens smagsløg, mens der er andre, man har lyst til at spytte ud. For mit vedkommende var der kun et bolsje, der smagte godt i Collections privées, og det var L’île aux sirènes. Collections privées skuffer derfor desværre som helhed.

Collections privées er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 78 | 13/04/2012

Stikord: Antologifilm, Erotik