Året er 1923. Patrick Galloway er på vej til Irland for at besøge sin ven Jeremiah Covenant, der befinder sig i en slem knibe. Jeremiah har sendt bud efter Patrick i et brev, hvor han indtrængende beder Patrick om at komme hurtigst muligt. Patrick og Jeremiah er begge 1. verdenskrigsveteraner, og under krigen reddede Jeremiah Patricks liv. Patrick føler således, at han ikke kan afvise sin vens ønske om hjælp.
En mørk og stormfuld aften ankommer Patrick Galloway således til Covenant-familiens gods, bliver hurtigt indlogeret, og møder derefter sin ven Jeremiah, der er i en elendig forfatning. Efter en kort snak fortæller Jeremiah en beretning om en hændelse, der skete for mange år siden.
En okkult historie
Jeremiah og hans fire søskende havde snuppet en bog fra faderens kontor. En bog der omhandlede ritualer og andre okkulte gerninger. Faderen havde i mange år været interesseret i at undersøge en nærliggende ring af store bautasten, og netop i denne ring udførte Jeremiah og hans søskende et ritual der – nu 20 år senere – skulle vise sig at være skyld i familiens endeligt. I selv samme øjeblik ritualet gennemførtes var de fem søskende nemlig forbandet.
Som årene gik, blev Jeremiahs søskende mere og mere forskruede og sindssyge. Én efter én døde de alle, men de kom tilbage fra de døde for at hjemsøge Covenant-godset samt de omkringliggende områder. Samtidig er godset også plaget af ondsindede dæmoniske væsener, der dræber godsets medarbejdere og nær har drevet Jeremiah til vanvid. Noget må gøres, og Patrick Galloway beslutter sig derfor for at hjælpe sin ven Jeremiah med at stoppe ondskaben og gøre en ende på hans onde søskende.
Man må sige, at det er heldigt, at det lige netop er Patrick Galloway der står i gæld til Jeremiah Covenant, da Patrick netop har specialiseret sig i det okkulte, og derfor også ved en ting eller to om det paranormale.
Patrick er dog ikke kommet langt i sin mission, førend han finder ud af at hans ærkerival Otto von Keisinger rent faktisk har boet i den ene fløj af huset et godt stykke tid. Otto von Keisinger er ligeledes interesseret i det paranormale, men Keisinger har kun ondt i sinde og er en magtbegærlig herre. Som spillet skrider frem, finder man ud af, at Otto von Keisinger har åbnet en portal ind til en anden verden, kaldet Oneiros, hvorfra disse onde djævelske skabninger stammer.
Vejen er dog lang for Patrick, og mange farer lurer rundt om hvert hjørne i det store Covenant-gods. Samtidig skal vores hovedperson også besøge mange områder uden for godset, så som krypter, mausoleer, katakomber, kirkegårde og den mystiske verden Oneiros.
Clive Barker som redningsmand
Clive Barker’s Undying er et ganske glimrende FPS tilsat en god omgang horror. Personligt synes jeg altid, at historien i FPS-spil er noget mangelfuld og intetsigende, men i Undying synes jeg faktisk, at historien er rigtig god og gennemført, dog med en snert af en lidt for klassisk opbygning.
Historien udfolder sig som spillet skrider frem, og dette foregår typisk ved at Patrick finder papirer og bøger, der efterhånden tegner et større billede af de hændelser, der foregår og er foregået på Covenant-godset. Denne klassiske opbygning tilgiver man dog hurtigt, da historien er spændende og medrivende, hvilket uden tvivl skyldes, at Clive Barker har været inde og sætte sit personlige præg på spillet.
Udviklerne DreamWorks havde faktisk allerede være i gang med Undying i et godt stykke tid, men sad fast i hele processen og havde brug for assistance. Derfor blev Clive Barker kontaktet, og da han fattede stor interesse for DreamWorks’ projekt, blev han involveret som en slags tovholder og idémand. Her hjalp han med at løse historie- og fortællermæssige aspekter af spillet.
Clive Barker startede med at kassere spillets daværende hovedperson, Count Magnus Wolfram, der var en skaldet tatoveret mand som lignede en tegneseriehelt. Under et møde blev hovedpersonen Patrick Galloway skabt i stedet. Følgende er et uddrag fra et interview med Clive Barker:
“We had this fellow called Magnus. Count Magnus Wolfram. Who was bald, tattoed, looked like a comic book hero. And I got them all in a room, and I said, ‘Look, does anyone in this room know a count? No. Does anybody in this room know anybody called Magnus? No. Does anybody really want to be in this guy’s skin? Since this is a first person play, why would you want to be in this man’s skin? Why would you want to play [as him]?’ And so we threw him out, and I said, ‘Look. You’ve got a gay man in charge here. Bring me somebody I want to sleep with. Bring me somebody fabulously sexy.’
“Brian Horton about ten days later sent me the character that now appears on the screen. Who was wonderful, he’s everything I wanted. He was just the right kind of character. He seemed like somebody you would want to be, somebody you would want to play, whose skin you would want to occupy for a period of time. Even if you are going against the hordes of hell, at least he was going to do it with a smile on his face.” (Læs hele interviewet her)
FPS med både våben og spells
Som før nævnt er Undying et FPS, og hvad er et FPS uden et varieret arsenal af våben og udstyr. Patrick Galloway begynder med sin trofaste revolver, men senere får man adgang til f.eks. en shotgun, dynamit og molotovcocktails. Der er dog også mere eksotiske våben, Patrick kan benytte sig af. Fra spillets start er Patrick i besiddelse af en magisk Gel’ziabar Stone, der – når denne aktiveres – skubber fjenderne væk. Et andet våben er den voldsomme Scythe of the Celts, der skal bruges til at slå Jeremiahs søskende samt andre boss-monstre ihjel.
Patrick er – i kraft af sin store interesse for det paranormale – også i stand til at kaste diverse magiske besværgelser, som f.eks. Ectoplasm, der skader de dæmoniske skabninger; Invoke, der kan genoplive døde der hjælper Patrick i kamp eller få levende væsener til at begå selvmord; Scrye, der gør Patrick i stand til få visioner, se i fortiden og gør ham i stand til at se bedre i mørke. Sidstnævnte formular, Scrye, synes jeg er en fantastisk feature i spillet, der giver Undying et gevaldigt løft.
Som i andre FPS’er, er der også lagt små puzzles ind, der dog ikke kræver den voldsomme hjerneaktivitet. En god feature er dog, at man i visse situationer kun kan løse puzzlen ved at benytte sig af Scrye-formularen. Her ser man f.eks. hvordan en person, i fortiden, har åbnet en hemmelig dør og lignende.
Fin grafik og glimrende lyd
Clive Barker’s Undying benytter sig af Unreal Tournament Game Engine, og er trods sin alder af syv år stadig ganske flot. Der er masser af blodige effekter, de djævelske skabninger er velanimerede og til tider ganske skræmmende. Når Patrick bliver såret af fjender, bevirker dette blodsplat på skærmen, og man mister samtidig ganske kort orienteringen pga. skaden.
Lydsiden er dog klart det, der gør, at Undying til tider er kuldegysningsfremkaldende. Musikken i spillets startmenu er aldeles fremragende, og lydkulissen er igennem hele spillet med til at holde én på stikkerne. Samtidig benyttes der også mange chokeffekter, som typisk består af monstre, der pludselig hopper ned fra loftet eller kommer bagfra og angriber.
Best Game No One Played
Clive Barker’s Undying er en fremragende Horror FPS, og spillet blev da også rost til skyerne af de fleste anmeldere tilbage i 2001. Men af uvisse årsager solgte det desværre aldrig særligt godt, hvilket er ganske beklageligt, for der var ganske givet planlagt en efterfølger. Spillet vandt tilmed “Best Game No One Played” i 2001 af Gamespot. Men pga. af det dårlige salg blev produktionen af en efterfølger aldrig iværksat.
Er du en af de mange der ikke har haft fornøjelsen af at spille Clive Barker’s Undying, bør du ikke snyde dig selv for denne fremragende lille perle af et spil. Der er en del timers solid uhygge og action gemt i dette, og ikke mindst en yderst velskreven historie, som jo efterhånden er blevet en mangelvare i nyere spil.
Udvikler: DreamWorks Interactive L.L.C.
Udgiver, år: Electronic Arts Inc., 2001/2002
Platform: PC, 2001 ; Macintosh, 2002
Genre: FPS, Horror
Hvor får jeg fat i spillet?
Clive Barker’s Undying kan med garanti købes for billige penge på eBay. Undertegnede købte spillet som nyt for en flad 50’er inklusive forsendelse. Det er penge godt givet ud. Alternativt kan du jo være heldig at finde spillet i en brugtspilsbunke hos den lokale spilpusher.
Anmeldt i nr. 29 | 13/03/2008
Stikord: Okkultisme
