Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth

7 minutters læsetid
Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth
Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth

Da Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth (herfter forkortet DCOTE) til PC endelig ramte butikshylderne den 27. marts, kunne man næsten ikke tro sine egne øjne. Efter en produktionstid på over 6 år må det siges at være et mirakel, at spillet overhovedet blev færdiggjort.

Ildsjæl

Grunden til den lange produktionstid skal findes hos udviklerne fra Headfirst Studios, der tilbage i 1999 begyndte at udvikle DCOTE til den tyske spiludgiver Fish Tank. Efterfølgende blev Fish Tank overtaget af en anden spiludgiver, JoWood Productions Software AG, der ikke havde nogen videre interesse i at udgive spillet. Headfirst fortsatte dog udviklingen af DCOTE, mens der med lys og lygte blev ledt efter en anden udgiver, der måtte være interesseret.

Bethesda Softworks endte med udgivelsesrettighederne til spillet, men Bethesda var kun interesseret i, at det udkom til X-Box. Således udkom DCOTE til X-Box tilbage i 2005 til stor skuffelse og vrede hos PC-ejerne, inklusive undertegnede, der havde set frem til et nyt Cthulhu-computerspil i mange år.

Kort efter udgivelsen af DCOTE kom Headfirst i økonomiske vanskeligheder, og en udgivelse til PC syntes efterhånden ganske urealistisk. Dog var der en enkelt programmør, der hårdnakket arbejdede videre på en PC-version af spillet. Ifølge diverse internet-fora færdiggjorde programmøren helt selv og ulønnet spillet. Mange tak for det!

There’s something fishy going on

Titelskærmen
Titelskærmen.

Året er 1922. Som privatdetektiven Jack Walters bliver man sendt til den lille fiskerby Innsmouth for at undersøge omstændighederne omkring en forsvunden person. For de der har læst H.P. Lovecrafts The Shadow over Innsmouth, behøves ingen nærmere introduktion, da man så udmærket ved, hvad der kan forventes af den lille skumle by.

Lad os blot slå fast med det samme, at indbyggerne ikke er videre snakkesalige eller imødekomne, ja faktisk er stemningen lidt fjendtlig, da Jack Walters begynder at stille spørgsmål angående den forsvundne person.

Jack Walters
Jack Walters.

Vi skruer dog lige tiden lidt tilbage. For seks år siden var Jack Walters ude at undersøge en sag, hvor noget skræmte ham så meget, at han blev sindssyg og låst inde på Arkham Asylum. Jack kan ikke huske, hvad der gjorde, at han blev indlagt, og de sidste seks år er, på grund af dette, ét stort sort hul. Efter udskrivelsen fra Arkham Asylum, prøver Jack således nu at skabe sig et liv igen, da han bliver ringet op angående den forsvundne person i Innsmouth.

Jack Walters finder forholdsvis hurtigt ud af, at noget er helt galt i Innsmouth, ja man fristes næsten til at sige: “There’s something fishy going on”. Den stakkels person, der er forsvundet, er en mand ved navn Brian Burnham, der bestyrer den lokale købmandsbutik. Dog er Brian Burnham ikke en af de lokale, men en udefrakommende, der er sat til at bestyre butikken.

Efter at have undersøgt købmandsbutikken finder man ud af, at noget med meget lange kløer er brudt ind i butikken og har kidnappet Brian. Samtidig finder man ud af, at byen åbenbart styres af en orden kaldet “The Esoteric order of Dagon”.

En af de lokale fra Innsmouth
En af de lokale fra Innsmouth.

Som før nævnt er der ikke megen hjælp at hente fra de lokale indbyggere, men der er dog et par stykker, som viser sig nyttige for Jack. Bl.a. er der den lokale drukkenbolt, hvis tunge kan smøres med lidt sprut. Lige så stille begynder Jack at få informationer om nogle af de ting, der foregår i byen, men det er langtfra nok til at kunne danne et billede af situationen, og da dagen går på hæld må Jack se sig nødsaget til at leje et værelse på det lokale hotel. Den nat får Jack Walters sig sit livs overraskelse, og må flygte for livet!

Ikke et typisk first person shooter

Det er da vist ikke normale børnetegninger
Det er da vist ikke normale børnetegninger.

DCOTE er et First Person Horror-spil, der ikke minder meget om typiske FPS, hvor det gælder om at skyde på alt, der bevæger sig. Så spillere der forventer hurtig horror-action kan godt se sig om andre steder. Faktisk skal man langt ind i spillet, førend Jack overhovedet får sig et våben.

Spilleren er således tvunget til at benytte sig af en diskret tilgangsvinkel for at overleve i Innsmouth. Det er således muligt for spilleren at aktivere en sneak-mode, der bevirker, at Jacks skridt bliver helt lydløse. Det er også muligt for Jack (når han engang får et våben) at angribe en modstander bagfra og derved skade modstanderen ekstra meget.

Under kirken i Innsmouth
Under kirken i Innsmouth.

Tro dog ikke at alle problemer er løst, så snart man får fingre i en pistol. For det første er der ikke noget sigtekorn, når man skal affyre sin pistol. For det andet skal man være ganske økonomisk med krudtet, da der ikke er overvældende mængder ammunition at finde. Og for det tredje skal fjenden nogle gange have op til flere skud. Dette gælder især de monstrøse Deep Ones, man støder på senere i spillet.

Der er dog visse modifikationer alt efter hvilket våben Jack skyder modstanderen med. Selv ikke en Deep One kan tåle et haglgeværskud i hovedet på kort afstand.

Puzzledelen i DCOTE er forholdsvis simpel. Dette indebærer åbning af pengeskabe eller anvendelse af ting fra inventory-listen, hvilket må siges at være lige til at overskue. Dog virker det ikke fuldstændig malplaceret eller irriterende at skulle løse disse opgaver for at komme videre i spillets forløb, men man kan ikke lade være med at tænke, at det bare er typiske konsolagtige puzzles.

Død og sindssyge

En Deep One kravler op fra kloakken
En Deep One kravler op fra kloakken.

Selve skærmbilledet er holdt helt fri for health-bars, ammunitions-counter og, som før nævnt, sigtekorn. Dette bevirker, at man som spiller lige skal tænke sig om, inden man bare fyrer løs med våbnet, da man ikke ved, hvornår der skal lades igen.

Samtidig er man meget nervøs for at blive såret. Man ved aldrig, hvornår Jack bukker under for skudsårene. Dog er man ikke i tvivl om, hvornår man bliver ramt, da dele af skærmen bliver dækket af blodsprøjt, hvilket er med til at øge intensiteten i spillet og nogen gange fremkalde en panikagtig følelse hos spilleren, hvor man bare tænker på at komme væk i en fart.

Samtidig bliver Jack såret forskellige steder på kroppen, og disse sår bliver ved med at bløde, så jo længere Jack lader sårene bløde, desto større er chancen for, at Jack dør. Det er dog muligt at tilse skudsår, rifter eller brækkede knogler, men dette tager tid, og derfor kan man ikke bare finde førstehjælpskassen frem under en skudduel.

Deep Ones angriber
Deep Ones angriber.

I DCOTE skal spilleren passe ganske meget på, hvad han eller hun udsætter stakkels Jack Walters for. Jack har i forvejen en ganske usikker sindstilstand grundet sin oplevelse for seks år siden, og de gruopvækkende oplevelser, Jack bliver udsat for i Innsmouth, hjælper ikke just på sagerne. At Jack lige så stille går op i limningen kommer til udtryk ved, at man hører hans hjerte banke derudaf, når han ser noget foruroligende, og samtidig begynder han at tale højt og panisk til sig selv.

Visuelt påvirker det spillet ved at Jack pludselig bliver højdeskræk, når han kigger ned, hvilket gør, at skærmbilledet bliver uklart og begynder at dreje. Ser Jack ellers noget ud over det sædvanlige, kan det have samme effekt. Eneste mulighed for at overkomme Jacks skræk er at kigge den anden vej eller bevæge sig væk.

Det giver sig selv, at et menneske kun kan klare en vis mængde gruopvækkende oplevelser, før det bukker under for den frådende sindssyge, og bliver det for meget for Jack, skyder han ganske enkelt sig selv.

Lidt malurt i bægeret

De er over det hele
De er over det hele.

Hvad angår lydsiden i DCOTE skal det bemærkes, at stemmeskuespillet ikke er helt i top. Jack Walters lyder for det meste ganske rolig og fattet, når han taler, hvilket virker lidt upassende i visse situationer. De lokale indbyggere i Innsmouth har gutturale stemmer, hvilket passer ganske glimrende, og er man opmærksom, kan man også opfatte intern dialog mellem dem. Musikken er som forventet rigtig skummel, og er i høj grad med til at sprede den uhyggelige stemning helt ind til rygsøjlen.

Skal man se lidt på de negative sider af DCOTE skal det bemærkes, at spillets grafik bestemt ikke hører til i samme liga som de spil, vi ellers ser på hylderne i dag. Grafikken ville have været rigtig flot for et par år siden, hvor spillet nok også oprindelig skulle være udkommet.

Dog er der trods alt ganske nyskabende idéer og effekter, som f.eks. højdeskrækken. Man bør således ikke lade sig påvirke af den lidt gammeldags grafik, for DCOTE har så mange andre kvaliteter, at man som spiller hurtigt ser gennem fingre med den lille detalje.

En anden ting, der måske vil irritere mange spillere, er den begrænsede mulighed for at gemme spillet. Dette lader sig kun gøre bestemte steder, hvilket igen vidner om, at dette er en konsolkonvertering. Dog er der også positive ting i dette, og det er, at man ikke bare kan quicksave sig ud af alle situationer, der opstår.

Kunne godt have været større

What the fuck?!
What the fuck?!

Det tager 10-12 timer at gennemføre DCOTE. Man kunne måske ønske, at spillet havde været lidt større, men man sidder alligevel med en fornemmelse af at være rigtig godt skræmt og underholdt. Personlig synes jeg, spillet er helt fantastisk, og det tåler bestemt en gennemspilning mere.

Har man mod på dette kan man jo prøve en af de hårdere sværhedsgrader. Gennemfører man sværhedsgraden “Private Investigator”, låses op for sværhedsgraden “Hardened Detective”, og skulle man være så god at gennemføre denne med den højeste gennemførelseskarakter, åbnes op for den sidste sværhedsgrad “Mythos Specialist”.

Held og lykke.

5 stjerner
Titel: Call of Cthulhu: Dark Corners of the Earth
Udvikler: Headfirst Studios
Udgiver, år: Ubisoft/Bethesda Softworks, 2005 (X-Box), 2006 (PC)
Platform: X-Box, PC
Genre: FPS, Horror-Adventure

Anmeldt i nr. 10 | 13/08/2006

Stikord: Cthulhiana, H.P. Lovecraft

Skriv et svar

Your email address will not be published.