Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Bone

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Larry Cohens Bone er på alle tænkelige måder en bizar film, en uforglemmelig oplevelse, og en film, jeg på det kraftigste anbefaler, at man får fingrene i.

BoneDa Bone i sin tid var optaget, var der ingen, der ville udgive den, da den åbenbart var for speciel. Jack H. Harris, der er ejeren af Jack H. Harris Enterprises, gik ind i sagen efter en snak med Larry Cohen. Han så filmen sammen med en ivrig Larry Cohen, der konstant spurgte ham, hvad han syntes om filmen under visningen.

Efter at have set filmen skulle Jack bruge lidt tid til at tænke tingene igennem. Han kunne bestemt se filmens kvaliteter, men var meget tilbageholdende, da filmen ikke havde nogen klart defineret genre eller målgruppe, men besluttede sig i sidste ende for at distribuere filmen i USA.

Først prøvede Harris at lancere den som en sexploitationfilm, og dernæst som en blaxploitationfilm. Så man kan derfor både se plakater af filmen, hvor der en kvinde på, og som bærer titlen “Housewife”, og en anden plakat med titlen “White Meat, Black Bone – what a Dish”. Filmen blev aldrig nogen succes, men nu har man mulighed for at se filmen på DVD, hvor man så kan håbe, at filmen bryder igennem.

Den syrede handling
Fra den syrede intro.

Fra den syrede intro.

Når man har set filmen, forstå man godt, hvorfor den var svær at lancere. Bone er som noget, man ikke har set før, og den har både exploitationtræk samt en masse andet, der har gjort det svært at skaffe et publikum til filmen. Filmen lever gennem sine absurde optrin, det fantastiske skuespil og den fede musik. Plottet træder hurtigt i baggrunden, men lad os alligevel tage et kig på historien, hvorefter jeg vil beskrive et par centrale scener for at vise, hvor underlig filmen er.

En smuk villa i Beverly Hills.

En smuk villa i Beverly Hills.

Filmen indledes af en dybt mystisk scene, hvor man ser en mand vandre rundt på en bilkirkegård, mens han holder en mikrofon i hånden og taler til kameraet. Han er bilsælger, og mens man hører ham tale, glider kameraet rundt omkring bilerne, hvori man kan se blodige lig – de lig ser man så ikke mere til i filmen.

Så skifter vi scene og befinder os nu i en have i Beverly Hills. Ægteparret Bill og Bernadette er ude ved poolen, og til sin skræk ser Bill en rotte i poolen, da han tager sig en dukkert. Bernadette opfordrer straks Bill til at ringe efter en poolmand, og netop som telefonen er lagt på, dukker Bone på. En stor neger iklædt jeans og en blå skjorte.

Han fanger hurtigt rotten, og så går han ellers i gang med sin plan. Han er en gemen tyv, og tvinger ægteparret til at finde deres værdier frem. Det viser sig, at Bill har en kæmpe gæld, som han har holdt skjult for konen, og at han har en hemmelig konto, som hun heller ikke kender noget til. Mens ægteparret bryder ud i voldsomt skænderi, sidder Bone på en stol og griner.

Bernadette.

Bernadette.

Han tvinger Bill til at tage ned til en bank for at hæve pengene – ellers vil han voldtage og slå Bernadette ihjel. Bill får to timer, og han kører straks af sted. Og så begynder filmen ellers at blive underlig. Bill beslutter sig for ikke at hæve pengene, og sætter sig først på en bar, hvorefter han går med en tilfældig ung kvinde hjem og dyrker sex med hende.

Alt imens dette sker, begynder Bernadette og Bone at indlede et besynderligt forhold, der ender med sex og en plan om at slå Bill ihjel. Hvad det hele slutter med skal ikke afsløres her.

Drifter og absurde optrin
Bone ankommer og fanger rotten.

Bone ankommer og fanger rotten.

Efter filmens indledende minutter forventer man faktisk, at filmen vil udvikle sig til en ubehagelig historie om, hvordan Bone terroriserer ægteparret i stil med film som The Last House on the Left (1972) og Fight for Your Life (1977). Men filmen tager en helt uventet drejning og fokuserer ikke på mord og det ubehagelige, men mere på drifter og absurde optrin.

På bar i stedet for at hæve penge.

På bar i stedet for at hæve penge.

I en helt central scene møder Bill en ung kvinde, som han hænger ud med og hjælper med at stjæle dagligvarer, og de ender hjemme hos hende. Her fortæller kvinden, hvordan hun som lille pige blev misbrugt, og hun tænder åbenbart på den ældre Bill, der minder hende om manden, der misbrugte hende i en biograf. Bill lader sig overtale til sex, og under akten krydsklippes der til, at en nøgen Bill kærtegner en bil, som var det en kvinde. Scenen er helt forrygende, både absurd, ubehagelig og ganske morsom.

I en passage af filmen skal Bone til at voldtage Bernadette, men da hun sparker i stedet for at kradse ham, bliver han ikke tændt. Efterfølgende drikker det umage makkerpar sig fulde, mens de snakker løst og fast om kriminalitet og voldtægt. Og så ender det ellers med, at det er Bernadette, der forfører Bone, hvorefter hun nærmest voldtager ham. Her vendes hele offer/voldtægstmand-situationen på hovedet, og man sidder lamslået tilbage, mens sympatien for Bone stiger.

Katalysator
Så laves der drinks.

Så laves der drinks.

Sideløbende med disse centrale scener er filmen konstant krydret med både fortællemæssige og visuelle finesser. Vi ser i en flashbackindstilling Bill bakke sin bil over en hund, som han har brugt i sine TV-reklamer. På et tidspunkt ringer Bill til politiet, som tror, at han er en dreng, der laver telefonfis, og betjenten truer nærmest Bill over telefonen med at voldtage ham.

Flere gange kommer der billeder fra sønnens celle i Spanien – en søn der blev arresteret for at smugle hash, men Bill og Bernadette har fortalt alle, at han er helikopterpilot i Vietnam. På mange måder kan man sige, at Bone er katalysatoren, der får det til at koge over for det ellers respekterede ægtepar, og samtidig er det ud af dette kollaps, at Bone genfinder en ny identitet.

Kritik af et hyklerisk samfund
Almindeligt forsøg på voldtægt.

Almindeligt forsøg på voldtægt.

Bone kan rent tematisk betegnes som et hårdt spadestik ned i den amerikanske jord, hvor der åbnes op til drifter, skyggesider og en kritik af et hyklerisk samfund. Det er både de rige Beverly Hills-borgere og Vietnamkrigen, som får en bredside. Mange af kommentarerne går rent ind, mens andre drukner i humor og absurde optrin.

En intim stund i sengen..

En intim stund i sengen..

På mange måder kan man sige, at Bone er nærmere en film som Candy (1968) end de mere rendyrkede exploitationfilm. Filmen er også en underlig bastard, som er svær at putte i kasser, og netop også derfor er det en fantastisk oplevelse at se Bone.

Rent visuelt har filmen et klart 70’er-look med klare farver, hårde klip og zooms, tilsat en funky og medrivende lydside. Men de absurde scener fungerer kun så godt, fordi alle skuespillerne spiller røven ud af bukserne. De tre centrale roller gennemgår alle en stor udvikling, og det formår skuespillerne på fornemste vis at videregive.

Unik oplevelse
.. og hvad David i virkeligheden tænder på.

.. og hvad David i virkeligheden tænder på.

Larry Cohen er en selvlært forfatter og instruktør, som mest er kendt for mindre gyserfilm, og han var en central skikkelse indenfor 70’ernes blaxploitationbølge med film som Black Caesar (1973) og Hell Up in Harlem (1973) på sit CV som instruktør – i 1996 vendte han tilbage til blaxploitationgenren med Original Gangsters.

Men ellers er det mest som forfatter, at han siden hen er blevet kendt med mainstream- og horrorfilm som Phone Booth (2002), Body Snatchers (1993) og Maniac Cop (1988) på samvittigheden. Så alt i kan man sige, at han startede ud som en banebryder, og siden hen er blevet ganske ordinær. Men når han har lavet en film som Bone, fortjener han min største respekt.

Alt i alt er Bone en ganske unik oplevelse, der leger med tilskuerens forventninger og samtidig kommer med så mange absurde optrin, at man skulle tro, det var løgn. Liderligheden og drifterne lurer konstant om hjørnet, og det er en fornøjelse at følge Bone, Bill og Bernadette i deres aparte måde at leve livet på. Så se at få købt filmen – der venter dig en oplevelse helt ud over det sædvanlige.

5 stjerner

Titel: Bone
Instruktør: Larry Cohen
Manuskript: Larry Cohen
Cast: Yaphet Kotto (Bone), Andrew Duggan (Bill), Joyce Van Patten (Bernadette), Jeannie Berlin (den unge kvinde)
Producere: Larry Cohen (producer), Janelle Webb (co-producer), Peter Vizer (associate producer), Peter Sabiston (executive producer)
Foto: George Folsey Jr.
Klip: George Folsey Jr.
Musik: Gil Melle
Spilletid: 95 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Produktionsland, år: USA, 1972
Produktionsselskaber: Jack H. Harris Enterprises, Larco Productions
Distributør (DVD): Blue Underground
Udgave/region: 0

Anmeldt i nr. 22 | 13/08/2007

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *