Altered

6 minutters læsetid
Altered

Allerede fra begyndelsen, må jeg indrømme, at jeg aldrig har fået taget mig sammen til at se Daniel Myrick og Eduardo Sánchez’ kreative gyserfilm The Blair Witch Project (1999), da mange blandede anmeldelser flød rundt i min omgangskreds, så netop derfor er denne anmeldelse ikke baseret på nogen sammenligning med Sánchez’ første film.

Altered minder til dels om et meget langt afsnit af The X-Files (Strengt Fortroligt) (1993-2002), der er blevet piftet lidt op med nogle større og mindre referencer til andre gyser- og sci-fi-film. Personligt kan jeg ikke lide filmen, da historien virker tam og uoriginal, samtidig med at karaktererne og de små episoder igennem historien er noget, man har set flere hundrede gange, og aldrig bliver spændende eller på nogen måde interessante.

Alien abduction

Duke og Otis jager intergalaktiske væsner.
Duke og Otis jager intergalaktiske væsner.

For femten år siden blev en lille gruppe venner kidnappet af aliens, men kun fire af dem vendte tilbage. I de femten år, der er gået, har deres liv været et helvede, og især for Cody (Paul McCarthy-Boyington), hvis bror døde på mystisk vis, efter at de havde været i kontakt med de fremmede. Cody har siden levet et liv i sorg, da hans familie og resten af byen tror, at han var skyldig i sin brors død. Besat af hævn, er Cody og to andre af gutterne, Duke (Brad William Henke) og Otis (Michael C. Williams), begyndt at jage disse aliens ude i skoven. Cody er besat af at fange en alien for at få hævn over dem, og bevise én gang for alle, at han ikke slog sin bror ihjel, mens vennerne Duke og Otis mere er med ham for at hygge og drikke nogle øl.

Men denne aften lykkes det at fange en alien, og efter en slåskamp får de den holdt fast. Da de tre venner er helt oppe at køre over, hvad de skal gøre med den, tager de hjem til den sidste ven, Wyatt, der er den hårde type.

Allerede her begynder filmen lige så stille at slutte. Wyatts hjem er en af de sidste locations i filmen, og herfra fungerer tingene ikke rigtigt for denne anmelder, da filmen begynder at ligne Night of the Living Dead (1968), hvor karaktererne begynder at angribe hinanden i stedet for at arbejde sammen. Filmen er lige ved at komme op i gear, da Cody og co. bliver klar over at de står i lort til halsen, efter de har fanget rumvæsnet, og overvejer hvad de nu skal gøre, men lige før det rigtig kan få lov til at give los, bliver filmen bremset – og ligegyldig.

Forudsigelig tumult

Den obligatoriske pain-in-the-ass Cody (Paul McCarthy-Boyington).
Den obligatoriske pain-in-the-ass Cody (Paul McCarthy-Boyington).

Der opstår noget tumult, og Cody vil dræbe rumvæsnet på stedet, så han kan få sin hævn, men Wyatt prøver at stoppe ham, da han er den kloge af dem, og ved, at hvis de dræber væsnet, kommer der kun flere. Der kommet lidt mere tumult, og i løbet af 10-15 minutter er det lykkes Cody at blive bidt, så han er blevet smittet af en led bakterie, der æder ham op. Wyatts dame er blevet hypnotiseret af rumvæsnet, og der er opstået en masse gnidninger i mellem karaktererne, der resulterer i, at Cody er blevet slået ud og låst ude på badeværelset.

Resten af historien følger sådan set den samme gamle formel, vi kender så godt, hvor rumvæsnet slipper fri, flere karakterer dør, en politimand kommer ind over, og bliver også dræbt, og til sidst får vi et klimaks med en hulens masse rumvæsner.

Det værste ved Altered er, at den er så ligegyldig. Ikke at alle film skal være store mesterværker, der opfinder nye ting, men når en film er ovre, burde den i det mindste efterlade sit publikum med nogle scener, der virkelig trådte frem, som man kan huske filmen på. Det sker desværre ikke her. Selvom der da er et par scener, som er meget godt lavet, er der ikke noget, man virkelig vil huske filmen for. Det hele bliver lidt af en kedelig oplevelse; selv filmens farver er meget grålige, og intet fanger rigtig publikummets blik.

Stereotype karakterer

Et gidsel? – Fra en af filmens mere vellykkede scener.
Et gidsel? – Fra en af filmens mere vellykkede scener.

Karaktererne ligner godt nok, hvad de skal forestille at være, men det er som om, man har set dem før – det er stereotyper, vi har med at gøre. Den hævntørstige Cody er egoistisk, og bringer de andre i fare, men bliver til sidst smittet, og ender med at rådne op levende. Den hårde banan Wyatt, der ved, hvad der skal vides, og kan overleve alt sammen med sin dame. De to comic relief-sidekicks Otis og Duke, der bare er der for at vi kan få lidt at grine af, samt forøge body-countet, og til sidst den lokale sherif, der er med for at repræsentere ordensmagten.

Replikkerne bliver leveret ganske godt igennem hele filmen, bortset fra de mange bandeord, der har det med at dukke op i hver anden sætning. Man skulle næsten tro, at Sánchez er blevet lidt for meget inspireret af Rob Zombies House of 1000 Corpses (2003) og The Devil’s Rejects (2005).

Resultatet af en bjørnefælde.
Resultatet af en bjørnefælde.

Jeg havde personligt svært ved at holde af nogen af karaktererne, da det er rene stereotyper, vi har med at gøre. Især Wyatt, der bare er lidt for sej og lidt for smart til at blive dræbt af de superhurtige og superstærke aliens, fordi han skar sig selv op og fjernede et alien-implantat.

Derimod er effekterne og rumvæsnet rigtig godt lavet, selvom der ikke er tonsvis af splat. Rumvæsnet bliver spillet af stuntkvinden Misty Rosas, der gør et godt job, og giver os en lidt anderledes alien, der dog minder meget om en blanding af Pumpkinhead og Predator – i nogle sekvenser minder monstret faktisk utrolig meget om en af de utallige fjender fra Power Rangers.

Genrereferencer i massevis

Et rumvæsen.
Et rumvæsen.

Man kan ikke lade være med at sammenligne Altered med de mange film, den så åbenlyst refererer til, hvilket kan have sin charme, hvis det gøres rigtigt. Desværre tager mange af referencerne overhånd, og kvæler det talent, som ellers kunne være ført frem igennem Sánchez’ instruktion.

Da Cody, Duke og Otis ankommer til Wyatt, og han nægter at lukke dem ind, virker scenen som taget direkte ud af Pumpkinhead (1988), hvor hovedkaraktererne også bliver jaget af et monster, der vil komme og slå dem ihjel, hvis de ikke kommer indenfor. Scenerne mellem vennerne virker som en dårlig kopi af Night of the Living Dead, hvor genrefans vil være 5 minutter foran hele tiden.

Disse eksempler er ikke de eneste, da der er masser af små hints rundt omkring, men den dummeste og mest tydelige reference må være til When A Stranger Calls (1979), da sheriffen (James Gammon), fortæller, at han har fået et opkald om en gidselsituation, og at opkaldet kom fra det selv samme hus. Ja, hvis du giver dig tid, kan du sikkert finde mange andre ligheder, end hvad der lige sprang i øjnene på mig. Lighederne er desværre med til at gøre filmen ligegyldig, da den i højere grad dyrker noget, andre har lavet før, i stedet for at komme med noget nyt, og diskret lave nogle små nik til andre film.

Nordisk Film har udgivet Altered i deres Edge-serie, der blandt andet også inkluderer See No Evil (2006), The Breed (2006) og Diary of the Dead (2007). Alle disse udgivelser er blottet for ekstramateriale, så hvis man vil have noget ekstraguf, må man finde en udgave fra udlandet.
Jeg kan ikke anbefale Altered. Den minder om et alt for langt halvdårligt afsnit af The X-Files. Er man helt hooked på alien abduction-science fiction med lidt action, kan man ved lejlighed leje Altered for at kunne sige, at man har set den. Ellers er der ikke den store grund til det.

Altered er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

2 stjerner
Titel: Altered
Instruktør: Eduardo Sánchez
Manuskript: James Nash & Eduardo Sánchez
Cast: Misty Rosas (Foki Scout), Paul McCarthy-Boyington (Cody), Brad William Henke (Duke), Michael C. Williams (Otis), Adam Kaufman (Wyatt), Catherine Mangan (Hope), James Gammon (Sheriff Henderson), Joe Unger (Mr. Towne), Klaus Heesch (Monger Warrior)
Producere: Robin Cowie (producer), Gregg Hale (producer), Matt Compton (co-producer), Jeff Johnsen (co-producer), Michael Monello (co-producer), Mike Monello (co-producer), Andy Jenkins (associate producer), Andrew Lang (associate producer), Bob Eick (executive producer)
Foto: Steve Yedlin
Klip: Michael Cronin
Musik: Tony Cora & Exiquio Talavera
Spilletid: 88 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1.
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 2006
Produktionsselskaber: Haxan Films
Distributør (DVD): Nordisk Film
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 38 | 13/12/2008

Stikord: Alien Abduction, Rumvæsner, Skove, Splat

Skriv et svar

Your email address will not be published.