Bram Stoker’s Dracula – The Film and the Legend

3 minutters læsetid
Bram Stoker's Dracula - The Film and the Legend

I år er det 20 år siden, at manden bag Godfather-trilogien (1972, 1974, 1990) og Apocalypse Now (1979), Francis Ford Coppola, lavede Bram Stoker’s Dracula (1992) – en visuelt flot og anderledes fortolkning af Stokers klassiske roman.

Filmen var til tider lige efter i bogen (både i forhold til romanen og de mange tidligere Dracula-film), men Coppola gav sin film en snert af Skønheden og Udyret og gjorde Dracula til et tragisk uhyre, der længtes efter sit livs kærlighed. Det lyder umiddelbart meget corny, men vampyrromantikken i denne film er langt bedre og mere sexet end i de sølle Twilight-film.

I forbindelse med Coppolas Dracula-film udkom bogen Bram Stoker’s Dracula – The Film and the Legend. Det er en bog, der på fornem vis fortæller om udviklingen af filmen, der med årene er gået hen og blevet lidt af en kultfilm blandt horror- og Dracula-fans. Den er i hvert fald med årene blevet én af mine yndlingsvampyrfilm trods sine fejl og mangler – ja, Keanu Reeves, jeg taler om dig!

En bog med masser af fakta

Coppola står for bogens introduktion, hvor han beskriver sin mangeårige fascination af Dracula og fortæller blandt andet om, hvordan han læste Stokers roman op for små drenge, da han i sine unge dage arbejdede som dramakonsulent i en spejderlejr.

Coppola nævner samtidig, at hans vision for sin Dracula-film var at lave filmen som et mørkt og erotisk mareridt. Filmens manuskriptforfatter James V. Hart fortæller i sin egen introduktion i bogen om sin oplevelse med at fortolke Dracula på en trofast måde plus tage nye chancer med figuren. Det var måske lidt flabet at kalde filmen for Bram Stoker’s Dracula, når nu Hart tog en del friheder med historien. Det skal dog nævnes at filmen ikke bare kunne kaldes Dracula, da det navn som filmtitel ejes af Universal.

Kerneindholdet i Bram Stoker’s Dracula – The Film and the Legend er Harts filmmanuskript i dets oprindelige form, da det undervejs i optagelserne blev ændret hist og pist efter Coppolas behov. Det er ret interessant at læse manuskriptet, når det er kombineret med billeder fra filmen, storyboards, nogle fine produktionsillustrationer, brudstykker fra romanen og ord fra Coppolas produktionsdagbog. På den måde får man en fint illustreret skildring af processen fra idé til film.

Bogen er spækket med fakta om tilblivelsen af Bram Stoker’s Dracula og er opdelt i små afsnit, der dukker op, mens man læser manuskriptet. De afsnit, der især fangede min interesse, var de, der handler om filmens unikke visuelle stil. Coppolas søn Roman stod for filmens særlige effekter og fortæller om brugen af de gammeldags trick-effekter, som man brugte ved filmmediets oprindelse.
Bram Stoker’s Dracula var én af de sidste store film, der gjorde brug af optiske effekter, for Coppola og hans søn nægtede at hoppe på cgi-bølgen, der opstod i kølvandet af film som Terminator 2 (1991).

Scenografi og kostumer

Scenografien i Bram Stoker’s Dracula spillede også en stor rolle, idet filmen var filmet indendørs, så det gav mulighed for Coppola og hans hold til at lege med den uhyggelige og poetiske stemning i historien. Alle de visuelle elementer gav filmen en magisk stemning, der var med til at gøre den speciel – selv (eller måske især) i dag, hvor digitale effekter på film dominerer.

Der er i Bram Stoker’s Dracula – The Film and the Legend et særligt afsnit om den japanske kostumedesigner Eiko Ishioka, der skabte nogle spændende og alternative looks til Dracula-figuren – såsom en blodrød dragt, der i den grad var anderledes end det gamle og ikoniske Bela Lugosi-look med slængkappen.

Ishioka hentede megen inspiration fra malere som Gustav Klimt, Wojciech Weiss, Fernand Khnopff og flere andre. Klimts berømte maleri Kysset blev brugt som inspiration til en af Draculas dragter. Eiko Ishioka vandt meget velfortjent en Oscar for sine unikke kostumer, men hun døde desværre tidligere i år.

Guf for Oldman-fans

For Gary Oldman-fans er der fint stof om hans proces med at spille vampyren over dem alle. Han gennemgik flere timer i make-up-stolen, når han var den gamle Dracula, en varulv og et flagermus-monster. For ham var rollen en sand udfordring, og hans Dracula-portræt bliver i dag betragtet som en af hans bedste roller.

Men når man læser om Keanu Reeves’ træmandsversion af Jonathan Harker, undrer man sig over, hvorfor Coppola overhovedet hyrede ham til at begynde med. Der er også et fint stykke om den engelske skuespillerinde Sadie Frost, der fik sit internationale gennemnbrud som den sexede Lucy Westenra. Hun var én af de bedste ting ved filmen, men i dag arbejder Frost hovedsageligt som designer.

Til sidst i bogen slutter Dracula-eksperten Leonard Wolf af med en fin tekst, der beskriver den kulturelle betydning, Stokers vampyrgreve har fået, siden romanen blev udgivet i 1897. Wolfs tekst er et fornemt punktum på en omgang underholdende læsning.

En fed making of-bog

Bogens indhold er ekstremt spændende. Brugen af forskellige afsnit om alt muligt, der har med Dracula at gøre, virker perfekt. Det er dog ærgerligt, at bogen ikke har et afsnit om Wojciech Kilars fantastiske filmmusik. Det havde også været fedt med flere produktionsillustrationer af f.eks. Mike “Hellboy” Mignola, der hjalp med designarbejdet, og som senere tegnede den flotte tegneserieudgave af Bram Stoker’s Dracula.

Er man fan af Bram Stoker’s Dracula, så er Bram Stoker’s Dracula – The Film and the Legend en fed bog at have. Også filmnørder i al almindelighed kan have stor glæde af bogen.

5 stjerner
Titel: Bram Stoker’s Dracula – The Film and the Legend
Forfattere: Francis Ford Coppola, James V. Hart, Leonard Wolf
Forlag år: Newmarket Press, 1992
Format: Hardcover
Sideantal: 174 sider

Anmeldt i nr. 84 | 13/10/2012

Stikord: Dracula

Michael Larsen. Michael er 27 år gammel, bor i Ørbæk på Fyn og har en baggrund som webintegrator. Han har tidligere skrevet for onlinemagasinerne Connery.dk og OnFilm.dk. Michael er tosset med film, filmmusik, tegneserier og bøger, og han elsker at skrive om det for andre nørder som sig selv.

Skriv et svar

Your email address will not be published.