13. juli 2012

The Elephant Man

David Lynchs anden spillefilm er proppet med gode skuespilpræstationer, flotte billeder og fremragende effekter, men måske er den lige en tand for almindelig, sammenlignet med andre værker af Lynch.

Nogen tid efter premieren på Eraserhead (1977) blev Lynch opsøgt af Mel Brooks med tilbuddet om at instruere The Elephant Man (1980), der fortæller historien om den deforme englænder Joseph Merrick (1862-1890), bedre kendt som Elefantmanden.

Brooks er for de fleste nok kendt som instruktøren bag (og skuespiller i) komedier som The Producers (1968), Young Frankenstein (1974) og Spaceballs (1987). Men Brooks har fungeret som producer i mange år, og udover The Elephant Man stod hans produktionsselskab blandt andet også bag Cronenbergs fantastiske The Fly (1986), som Brooks dog ikke selv producerede.

Én af David Lynchs’ mest almindelige film

Allerede fra starten af denne anmeldelse vil jeg lade det stå klart, at The Elephant Man på ingen måde er nogen dårlig film – faktisk er den lige det modsatte. Men når man ved, hvad Lynch kan præstere af bizarre og skræmmende fortællinger, er denne film noget mere enkel og sammen med The Straight Story (1999) er den vel noget af det tætteste, man kommer på en “almindelig” film fra Lynchs hånd.

Vi får altså ikke et kryptisk puslespil, der fucker med seerne, hvor tid og rum opløses og karakterer skifter personligheder for senere at smelte sammen. The Elephant Man er en fortælling, der er ligetil og uden spring fra den lineære fortælling. Så hvis du står og tænker ”Yes! – Halvt mand, halvt elefant i Lynchs univers!” kan du godt skrue dine forventninger ned. Forventer man derimod ikke en film i stil med Eraserhead eller andre af Lynchs syrede film for den sags skyld, vil man sikkert finde filmen ganske underholdende om end en smule blødsøden.

Filmens manuskript er baseret på en biografi, skrevet af Joseph Merricks læge og ven Frederick Treves (der i filmens spilles af Anthony Hopkins). Vi får derfor kun historien om Merrick fortalt igennem Treves’ øjne, og man kunne ønske sig, at Lynch havde forholdt sig lidt mere kritisk til det sentimentale forlæg og haft nogle flere selvstændige inputs.

Det bliver en smule for sukkersødt, og det romantiske forlæg viser det sig også at afvige en del fra de egentlige, historiske begivenheder. Alligevel er filmen stadig spændende, blot man husker på, at vi får fortalt historien igennem lægen Treves’ beretninger.

Elefantmanden og borgerdyrene

Joseph Merrick (i filmen kaldet John) lever et horribelt liv som en del af et omrejsende freakshow, hvor han udstilles under titlen “Elefantmanden”. Navnet skyldes en medfødt sygdom, hvor dele af hans knogler og hud voksede voldsomt og gjorde ham voldsomt deform.

Da lægen Frederick Treves en dag står ansigt til ansigt med den stakkels Merrick, betaler han Merricks “ejer” en sum penge for at bringe ham ind til hospitalet, da Treves ønsker at undersøge hans tilstand. Men da Merrick bliver sendt tilbage igen, får han en ordentlig omgang prygl af freakshowets ejer, og det resulterer i, at Merrick ender på Treves’ hospital til indlæggelse. Treves forbarmer sig over den stakkels Merrick og prøver for alt i verden at overtale hospitalets leder til at lade ham blive hos dem.

Her bliver det en smule sukkersødt, men det viser sig, at Merrick ikke, som lægerne tidligere troede, er imbecil, men faktisk også kan formulere sig, om end en smule læspende. Hospitalslederen bliver da overbevist om at lade Merrick blive, da han citerer nogle pasasser fra Biblen og viser, at han kan føre en samtale.

Treves begynder herefter at introducere Merrick til det borgerlige liv med fint besøg fra flere velhavende borgere, men det går efterhånden op for publikum og Treves, at Merrick igen blot er blevet en attraktion for de velhavende, der kun kommer til the for at stirre og blive forarget.

Mere vil jeg fortælle om plottet, da jeg vil lade det være op til de af læserne, der endnu ikke har set The Elephant Man, selv at opleve denne flotte film.

Flot produktion på alle niveauer

Skuespillet er generelt rigtig godt, men det er især John Hurts præstation som Merrick, der brænder igennem. Hurt var gemt væk under et tykt lag makeup for at skabe den deforme krop, men selv igennem dette tykke lag formår han at skinne igennem med alle følelser, og som seer kan man ikke andet end at have medlidenhed med den stakkels Merrick.

Udover Hurt skal Hopkins selvfølgelig også tilskrives en del, da vi ikke kommer udenom at han er en stor skuespiller. Det er dog ikke én af hans bedste roller (hvilket han også selv har udtalt), og det er som om, han ikke virkelig brænder igennem i rollen som Treves. Alligevel ligger niveauet et godt stykke over middel, og det skyldes nok mest af alt Hopkins’ professionelle tilgang til skuespilfaget.

Billedsiden er igen holdt i flot sort/hvid, takket været Mel Brooks, der insisterede på, at det passede bedst til filmens stemning. Stilen er ikke helt så beskidt og grumset som Eraserhead, men flot og dunkel på samme tid og på en måde, der subtilt understreger den tidsalder, filmen foregår i.

Man mærker dog tydeligt at flere af scenerne er kulisser, og at Lynch ikke har haft helt den samme frihed med valg af surrealistiske elementer og kameraindstillinger, som han havde med fotograferne Herbert Cardwell og Frederick Elmes på Eraserhead. Dette skal dog ikke forstås som om, Freddie Francis’ arbejde er dårligt, men der er bare en stor forskel på de to films billedsider.

Lydsiden er til gengæld meget typisk Lynch, der også selv var inde over lyddesignet og musikken. Der er især nogle scener, hvor der benyttes dybe droner til at fremmane en mystisk og mørk stemning i en ellers almindelig setting, der for sig selv ikke virker vanvittig ophidsende. Så selvom The Elephant Man kan betegnes som en mainstream Lynch-film, formår han stadig at sætte sit unikke fingeraftryk på produktionen, så man føler, at der ligger noget gemt bag den ellers så flotte facade – noget han vender tilbage til i Blue Velvet (1986) og igen i Twin Peaks (1990-91).

Dyb forståelse for filmmediet

Udover at forlægget fremstiller historien om Merrick en anelse for romantisk, er der ikke den store slinger i valsen. Lynch viser med al ønskelig tydelighed (som han også gjorde med Eraserhead), at han har en dyb forståelse for filmmediet og kan skrue en spændende fortælling sammen.

Alligevel står The Elephant Man i denne anmelders øjne som én af hans svageste produktioner. Ikke fordi filmen er ringe, men mere fordi Lynch med sikkerhed kunne have skabt noget, der var langt bedre, hvis han havde haft friere hænder.

Jeg kan kun råde alle til i det mindste at forsøge sig med The Elephant Man, der nok ikke vil falde i mange gyserfans’ smag, men som dog har spillet en vigtig rolle i Lynchs karriere. Det sidste lange stykke har den endda været en tilbagevendende genudsendelse på en af DR’s kanaler, så hvis man endnu ikke har fanget den på TV, får du sikkert chancen en gang eller to inden for de næste par måneder.

Til de af læserne, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Lynch, kunne The Elephant Man muligvis være et godt sted at starte, men ellers vil anbefalingerne falde på enten The Short Films of David Lynch eller Twin Peaks.

4 stjerner

Titel: The Elephant Man
Dansk titel: Elefantmanden
Instruktør: David Lynch
Manuskript: Christopher De Vore, Eric Bergren & David Lynch efter bøgerne The Elephant Man and Other Reminescences af Frederick Treves og The Elephant Man: A Study in Human Dignity af Ashley Montagu
Cast: Anthony Hopkins (Frederick Treves), John Hurt (John Merrick), Anne Bancroft (Mrs. Kendal), John Gielgud (Carr Gomm), Wendy Hiller (Mothershead), Freddie Jones (Bytes), Michael Elphick (Night Porter), Hannah Gordon (Mrs. Treves), Helen Ryan (Princess Alex),
Producere: Jonathan Sanger (producer), Stuart Cornfeld (executive producer), Mel Brooks (executive producer)
Foto: Freddie Francis
Klip: Anne V. Coates
Musik: John Morris
Spilletid: 124 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk
Produktionsland, år: USA, 1980
Produktionsselskaber: Brooksfilms
Distributør (DVD): Sandrew Metronome
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 81 | 13/07/2012