13. maj 2012

Tall, Dark and Gruesome

Tall, Dark and GruesomeUnderholdende og rørende selvbiografi, hvor Lee lader os komme ind under huden på ham selv. Mød manden, som eftertiden vil huske som Dracula eller Saruman, men som har så meget mere at byde på. Blandt andet venskaber med Vincent Price, Robert Bloch, Peter Cushing og Boris Karloff.

”Best of all for leaving the uncomfortable present behind is Tolkien’s Lord of the Rings, which I read once a year and always take on location, thinking myself Gandalf.”

Men han kom jo til at spille Saruman! Han blev født Christopher Frank Carandini Lee den 27. maj 1922, men er dog kendt blot som Christopher Lee. Han kommer fra en adelig italiensk slægt, var i familie med Ian Fleming og taler et utal af sprog. Og så er en han en mester til knivkast, sværdkamp og synger smukt. Tall, Dark and Gruesome er Lees historie, og både som fan af Lee og som filminteresseret i bredere forstand, er det en bog, man ikke kommer uden om.

Historiens vingesus

Når man læser Christopher Lees selvbiografi mærker man, for at bruge en gigantisk kliché, historiens vingesus. Lee fører os tilbage til sin barndom i 1920′ernes England. Vi møder Lees forældre og storesøster og får et indblik i hans turbulente barndom og ungdom.

Så følger vi med Lee som soldat under Anden Verdenskrig, hans møde med skuespillerfaget, hans passion for golf, kærligheden til danske Birgit Krøncke (Gitte Lee) og hans glorværdige karriere som skuespiller. Tall, Dark and Gruesome er ikke kun Lees fortælling, men også en fortælling om den britiske og europæiske filmindustri fra 1940′erne og frem til 1990′erne (denne udgave af bogen er fra 1997). Lee havde en kort afstikker til Hollywood, men det var i Europa, at han slog sit navn fast.

De forskellige udgaver

Tall, Dark and Gruesome er delt op i 65 kapitler, som alle afsluttes, mere eller mindre, af en cliffhanger. Det gør, at man liiige læser et kapitel til, og i selskab med Lees tørre humor og mange fine anekdoter er der tale om en meget underholdende biografi – dog er det måske lidt for mange golfanekdoter, men det er nok en smagssag og måske noget, jeg vil vende tilbage til med glæde, hvis jeg engang hopper på gammelmands-golfvognen.

Tall, Dark and Gruesome udkom første gang i 1977. Den anmeldte udgave er som sagt fra 1997. I 2004 udkom Lord of Misrule, som er en opdateret udgave af Tall, Dark and Gruesome med et forord af Peter Jackson. Det sjove ved Lee er jo, at han aldrig går i står, og selvom han var godt oppe i årene, kom han, efter at denne udgave var udkommet, både til at medvirke i Tim Burtons Hammer-hyldest Sleepy Hollow (1999), to af de nye Star Wars-film og de to første film i Lord of the Rings-trilogien, og han er still going strong.

Siden sin debut i 1946 er der ikke ét eneste år, hvor han ikke har medvirket i én eller flere produktioner! Nu bliver Lee snart 90, men mon ikke han har endnu en trumf i ærmet, som gør at vi om nogle år skal have en ny opdatering af hans selvbiografi?

Om Draculas skygge

Det er en meget, meget lille procentdel af Lees samlede produktioner, som tæller over 250, hvor Lee spiller Dracula. Men det er stadig Dracula, nok sammen med hans personificering af Saruman, som han vil blive husket mest for.

”I have appeared before the cameras in well over two hundred and fifty guises, but apparently to little avail. Of course I should be grateful. And I am. The count was the first firm footing on the ladder for me, and I don’t scorn the base degrees.”

Rent faktisk var det først med Dracula, at Lee fik sit store gennembrud, på trods af at han havde arbejdet som skuespiller i over ti år. Og det giver Tall, Dark and Gruesome et godt billede af, og mest af alt fortæller den historien om, hvor meget man skal slås som skuespiller, og hvor meget der er op til tilfældighederne. Som Lee siger flere gange, skal man være den rigtige person, på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og Hammers horror-linie var det helt rigtige sted for Lee, og så måtte han, og det gør han med stor ære, ”finde sig i”, at Dracula-stemplet altid vil følge ham.

Lovecraft levede af is!

Når man læser Lees beretning, kan man ikke undgå flere steder at få en klump i halsen. Lee er et levende ikon, som på mange måder har været med til at forme den filmindustri, vi kender i dag. Og han har mødt mange skuespillere, instruktører og andre kendte, som vi kun husker fra historien.

Det mest rørende kapitel er uden tvivl kapitlet ”In hopes of steel”, hvor han går tæt på fire af sine vigtigste venskaber med henholdsvis Robert Bloch, Vincent Price, Boris Karloff og Peter Cushing – hvilke legender, og hvor må Lee have haft mange spændende samtaler! For os nørder på Planet Pulp lyder det følgende, om venskabet med Bloch, næsten som et besøg i himlen. Læg også mærke til den tørre humor omkring Lovecraft, som ikke levede noget sundt liv:

”Our friendship was founded squarely in the field of fantasy, and irrigated by the stream of people who came to Bob’s house in Laurel Canyon in Los Angeles: among them Ray Bradburry, Fritz Leiber, Clark Ashton Smith and Fritz Lang, director of M, one of the most terrifying of all films. Surrounded by his library of the macabre, Bob talked in his den about H. P. Lovecraft and the mythos he’d invented, the Old Ones from outer space with unpronounceable names, and Lovecraft’s odd habits, like living mainly off ice-cream and going out only at night.”

Det sure med det søde
Tre ikoner: Christopher Lee (f. 1922), Vincent Price (1911-1993) og, siddende, Peter Cushing (1913-1994)
Tre ikoner: Christopher Lee (f. 1922), Vincent Price (1911-1993) og, siddende, Peter Cushing (1913-1994)
Lee kommer med sine bud på favoritterne blandt hans film – og det kommer frem, at der er mange af hans film, han aldrig har set. Og han giver sin analyse af had/kærlighedsforholdet til Hammer: Lee mener, at Hammer skulle være stoppet, mens legen var god, og at mange af de senere film, som Lee også medvirker i, var pinagtigt ringe.

Det er rart med ærlighed, og når det serveres med Lees tørre humor kan man ikke andet end at trække på smilebåndet. At Lee er en person, der både hører fortiden og nutiden til, blev også tydeligt, da Hammer tilbage i 2007 blev relanceret: En af de første nye Hammer-film, The Resident (2011), har Lee på rollelisten.

Tall, Dark and Gruesome er ikke perfekt. Der er nok lidt for meget fra Anden Verdenskrig og lidt for megen filosoferen over golf. Men det gør ikke så meget, da det er skrevet levende og medrivende.

Og så er mange af anekdoterne helt forrygende og som en anden spion, giver Lee en masse insiderviden fra filmverdenen. At den så også er fremragende underholdning gør det ikke værre. En stor tak skal lyde til den høje, mørke og grusomme Christopher Lee, som for altid vil være et ikon fra min barndom, ungdom og mit voksne liv. Vi lader Lee få de sidste ord, da han meget rørende beskriver sit venskab med Peter Cushing:

”He really was the gentlest and most generous of men. It could be said of him that he died because he was too good for this world.”

5 stjerner

Titel: Tall, Dark and Gruesome
Forfatter: Christopher Lee
Forlag: W. H. Allen
Udgivelsesår: 1977
hvid
Anmeldte udgave:
Forlag: Victor Gollancz
Format: Hardcover
Sideantal: 320
Udgivet: 1997

Anmeldt i nr. 79 | 13/05/2012