The Dark Crystal

5 minutters læsetid
The Dark Crystal

Hvem kender ikke Jim Henson? Hvem kan ikke huske lyden af Fragglerne? Hvem kender ikke Kermit, Miss Piggy eller The Swedish Chef? THE COOKIE MONSTER for crying out loud! Selvom mr. Henson desværre døde af lungebetændelse i 1990, har han i en hel livstid forsynet både børn og voksne med de utroligste historier og de mest fantastiske dukker. Uden Jim Henson ville der ikke være noget i dag, der hed animatronics… han var i sandhed en af filmbranchens mest stilskabende personer.

Vinderkombo

Efter The Muppets havde indtaget hjerterne på folk i alle aldre, men før Fragglerne endnu havde haft deres første møde med Gorgerne, producerede, instruerede og medvirkede Henson i filmen The Dark Crystal fra 1982. Den blev Hensons første forsøg på at kombinere de vidunderlige dukker og den form for fantasy/sci-fi, der senere fik sine ypperligste udtryk i henholdsvis Star Wars (1977) og Ringenes Herre (2001).

Senere hen skulle det vise sig, at denne kombination var en sikker vinder med superfede sager som klassikeren Labyrinth (1986) og TV-miniserien The Storyteller (1988) (begge dele kan for øvrigt fås til pinligt billige priser rundt omkring på DVD i dag… find dem og køb dem!).

Skekses, Mystics, krystaller og Gelflings

Krystallen
Krystallen.

Men nu til The Dark Crystal. Filmen begynder: En dyb og tilsyneladende alvidende fortællerstemme leder os ind i historien. For længe siden var landet grønt og frodigt. Men så gik Den Mørke Krystal i stykker og et skår forsvandt. Der udbrød strid og to nye racer opstod – Skekses og Mystics. De har været i krig lige siden og nu er der kun 10 tilbage af dem hver.

De gode og vise Mystics
De gode og vise Mystics.

Så sker der imidlertid det, at kejseren af Skekses og den viseste Mystic dør mere eller mindre simultant, og det sætter skub i tingene. Den unge Gelfling Jen – han er den eneste der er tilbage af denne race – sendes på en livsfarlig mission; han skal finde det forsvundne skår fra Den Mørke Krystal og ikke bare fikse krystallen, men hele landet. Sikke en mundfuld for en lille, sød dukke.

Han sendes dog først ud for at finde Aughra, der kan hjælpe ham, alt i mens der opstår interne stridigheder på krystalslottet, hvor den nye Skekses-kejser lever og landsforviser en af sine egne. I mellemtiden sendes de ondskabsfulde uhyrer, Garthim, ud for at finde Jen, den sidste Gelfling, så profetien ikke kan gå i opfyldelse… for sådan én er der nemlig også.

Noget speget er på færde

En af de onde (og lidt fjollede) Skekses
En af de onde (og lidt fjollede) Skekses.

Jen finder den excentriske Aughra (spillet af Frank Oz og med stemme af Billie Whitelaw) og hun hjælper ham på sin helt egen skøre måde – hvem sagde Yoda i The Empire Strikes Back? Hun forklarer ham profetien; at kun en Gelfling kan redde hele landet og få tingenes tilstand tilbage som de var for 1000 år siden. Hun har desuden også krystalskåret liggende, men før Jen når at tænke nærmere over dette, finder Garthim-monstrene dem og han må stikke af.

Vores helt, Jen - en Gelfling
Vores helt, Jen – en Gelfling.

Mens Aughra bliver fanget og slæbt tilbage til krystalslottet, er Jen på egen hånd – i hvert fald indtil han løber ind i et lille bidsk, hundelignende væsen, Fizgig og dens herre Kyra. Hun viser sig også at være en Gelfling (en lille lækker en af slagsen endda, hvis man kan sige den slags ting om dukker…), hvis forældre blev dræbt af Garthim, da hun var lille og som blev opfostret af de såkaldte Podlings, som Skekses bruger til at suge livsessens fra. De deler på magisk vis deres hukommelse med hinanden og slår sig sammen for at redde hele landet. Imens stævner resten af de vise Mystics ud for at være til stede på krystalslottet, når (hvis?) Jen og Kyra klarer ærterne.

Den landsforviste Skekses er hele tiden lige i hælene på dem, og fanger da også Kyra, efter de har sneget sig ind på slottet. Han vil have sit fine tøj og sin status tilbage, og Kyra sendes til essensdræning… mums. Mystics kommer hele tiden tættere og tættere på, og det går lige så stille op for én, at de to racer er helt parallelle. Eksempelvis smides en Skekses i en brændende skakt og pludselig langt derfra, går en Mystic op i røg. Noget speget er på færde, det er helt sikkert.

Grænsende til det kedelige

Frank Oz som Aughra.. eller pige-Yoda.. eller noget
Frank Oz som Aughra.. eller pige-Yoda.. eller noget.

The Dark Crystal er en skabelonfortælling af rang; en ung mand har en mission om at redde verden fra undergang og finder kærligheden i processen. Men filmen gør det faktisk meget godt. Kulisserne, dukkerne og stemmerne går op i en højere enhed, og man falder nemt ind i universet. På trods af filmens mange skønhedsfejl (og det faktum at der enkelte gange i fjerne indstillinger bruges skuespillere i stedet for dukker og magien derved hæmmes lidt) og dens lidt for børnevenlige attitude, er den ret fin.

Stemningen og settingen minder generalt en hel del om filmatiseringen af Michael Endes Den Uendelige Historie (1979) og man synes faktisk, at man selv er meget snu, idet man finder ud af, at de to racer er adskilte aspekter af én ældre race.

Til gengæld er filmen meget langsom, næsten grænsende til det kedelige. I forhold til Hensons næste projekt af samme art, Labyrinth fra 1986, er The Dark Crystal meget tandløs. Den er med andre ord primært for børn. Dermed ikke sagt at voksne ikke får noget ud af den, men det adstadige tempo, de aldrig rigtigt farlige sekvenser og Skeks-klovneriet lægger sig mere op ad 10-12-års alderen end gennemsnitsalderen for biografgængere. Som forløber for Labyrinth er den interessant og man skal ikke undgå den for enhver pris, men har man valget, ville jeg selv ty til sidstnævnte.

Urskekserne takker - og takker af...
Urskekserne takker – og takker af…

Heldigvis (?) tyder det på, at der nu skal laves en efterfølger. Ifølge Internet Movie Database er toeren med titlen The Power of the Dark Crystal i den svært definérbare præ-produktionsfase med en udsendelsesdato engang i løbet af 2007. Det meste af det gamle cast er tilbage (i hvert fald de vigtige stemmer), men Henson er jo af gode grunde ikke selv med denne gang. Hvorfor Frank Oz ikke er med på vognen, er imidlertid en gåde. Dog er det ret interessant, at det er Genndy Tartakovsky, der er sat på til at instruere den.

Han er manden bag den superfede animerede miniserie Star Wars: Clone Wars (2003-2005) og fantastisk børneanimation som Dexter’s Laboratory (1996-) og The Powerpuff Girls (1998-2004). Hvordan han klarer sig med andet end tegnefilm, bliver meget spændende at se – hvis det overhovedet bliver til noget. Indtil da må vi nøjes med The Dark Crystal.

3 stjerner
Titel: The Dark Crystal
Dansk titel: Den sorte krystal
Instruktør: Jim Henson, Frank Oz & Gary Kurtz (ukrediteret)
Manuskript: Jim Henson og David Odell
Cast: Jim Henson (Jen m.fl.), Kathryn Mullen (Kira m.fl.), Frank Oz (Aughra m.fl.). Dave Goelz (Fizgig), Stephen Garlick (Jens stemme), Lisa Maxwell (Kiras stemme), Billie Whitelaw (Aughras stemme) m.fl.
Producere: Jim Henson (producer), Gary Kurtz (producer), Duncan Kenworthy (associate producer), Bruce Sharman (associate producer), David Lazer (executive producer)
Foto: Oswald Morris
Klip: Ralph Kemplen
Musik: Trevor Jones
Spilletid: 93 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA/Storbritannien, 1982
Produktionsselskaber: Jim Henson Productions, Universal Pictures
Distributør: Poulin A/S (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Stikord: Dukkefilm, Fantasy

Skriv et svar

Your email address will not be published.