Michael Gylden-Damgaard
Ingen kommentarer

Råchokteksterne

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

RåchokteksterneHvordan fortæller man en historie, der kun kan opleves? Hvor går grænsen mellem tanke og virkelighed? Og hvordan får man skabt sammenhæng i et hav af stumper af en ituslået personlighed? Steven Hall har et bud – og så er det oven i købet et velskrevet og nervepirrende et af slagsen.

Historien begynder, som vi har set den mange gange før. Hovedpersonen – i dette tilfælde Eric Sanderson – vågner panikslagen op, og har mistet hukommelsen. Han får med hjælp fra sit eget spejlbillede fremstammet sit navn, og finder et brev adresseret ” TIL DIG”. Og så er det ellers slut med det umiddelbart genkendelige i historien. Brevet er nemlig skrevet af Den Første Eric Sanderson, der påstår at han ikke findes mere. Til gengæld sætter han hovedpersonen i kontakt med psykologen Dr. Randle, der forklarer Eric, at han lider af en sjælden dissociativ lidelse, fugue, der muligvis er opstået i kølvandet på den traumatiske drukneulykke, som Erics kæreste Clio Aames var ude for tre år før historien starter. Og så skulle man jo tro, at resten af de mange sider ville handle om Erics skiftevis hel- og halvhjertede forsøg på at genvinde sin hukommelse, og endelig komme over Clios død og dermed videre i sit liv.

Og man bliver ikke skuffet. Men måden hvorpå historien fortælles og de oplevelser, Eric rent faktisk udsættes for, er alt andet end velkendte. Faktisk er det utroligt, hvordan forfatteren Steven Hall får pakket denne ret banale skabelonhistorie ind i et syret pseudopsykologisk miljø, en fabulerende sproglig stil og et vanvittigt formeksperiment.

En sammenhæng af stumperne

Steven Hall (f. 1975)

Som i enhver god fortælling, baseret på hukommelsestab, stræbes der efter at skabe sammenhæng i de stumper, hovedpersonen har tilbage af sit liv. Men i Råchokteksterne skal dette tages yderst bogstaveligt. Eric Sanderson får nemlig stumperne serveret én af gangen af sit forrige alter ego; breve og pakker indeholdende alskens mere eller mindre uforståelige stykker information. Forsvarsmekanismer, der kan beskytte ham mod det, der viser sig at være noget andet og langt farligere end bare en psykisk lidelse.

Eric Sanderson er nemlig jaget. Af en haj. Der lever af tankevirksomhed, hukommelse, begreber osv. Ja, du har helt ret – det lyder meget bizart. Og det er det også, indtil man accepterer præmissen, og lader sig flyde med strømmen. Eric Sanderson er blevet angrebet af en begrebshaj – et væsen der lever i begrebsverdenen, i de mentale sammenhænge mellem mennesker, en såkaldt ludovik, der har mæsket sig i hans psyke. Hvorfor og hvordan? Tjah, det hverken kan eller skal forklares her, men stumperne ender med at hænge så godt sammen – godt hjulpet på vej af Steven Halls virtuose ordstrøm – at man ikke kan forstå, hvorfor man ikke kunne se det fra starten.

Interessant læseoplevelse

Endnu et eksempel: her ses begrebshajen under et skakternet gulv

I starten er Eric tilfreds med at beskytte sig og gemme sig for hajen, men i takt med at brevene fra Den Første Eric Sanderson bliver mere og mere kryptiske (de begynder rent faktisk at indeholde koder og slige sager), beslutter han sig for at forlade sit sikre hjem og finde den eneste, han mener, der kan hjælpe ham, den mystiske dr. Trey Fidorous. Og så skifter bogen karakter. Han begynder en art begrebslig skattejagt, hvor han leder efter og følger spor, der kan lede ham til hans redning. Han møder kvinden Scout, der redder ham fra et næsten skæbnesvangert møde med den mystiske Mr. Nobody. Han oplever at blive angrebet af ludovikken – op til flere gange. Og endelig finder han frem til Dr. Fidorous. Men intet er, som hverken læseren eller Eric selv forventer det. Og det er netop det, der gør Råchokteksterne til en interessant læseoplevelse.

For jo mere man læser, jo mere hænger det sammen. Ordene, begreberne, koderne, minderne, sporene, møderne – det hele flyder sammen og blander sig, som adskilte brint- og iltatomer, der sammen danner vand. Er det hele noget, der foregår i Erics hjerne, noget han forestiller sig eller hvad? Er han i virkeligheden bare en sindssyg, traumatiseret og sygeligt ulykkelig mand? Eller er han i gang med at trænge ned under overfladen på en verden, hvor tingen og tanken om tingen er én og samme ting? Lever han i fortidens minder eller rejser han ind i fremtidens drømme? Det er netop på denne knivsæg mellem tanke og verden, Råchokteksterne umærkeligt befinder sig – og det er her, den skærer igennem. Bogen selv inddrages endda på et metaplan – det er Eric Sanderson, der selv skriver Råchokteksterne til sig selv for ikke at lade sin hukommelse uddø.. eller er det?

Mere end bare en bog

Bogen præsenterer meget konkret læseren for de spor, hovedpersonen finder

Råchokteksterne er nemlig ikke bare en samling ord på siden i en fortsat fortælling. Den er også lidt af et til tider lyrisk-modernistisk formeksperiment. Læseren får direkte “ucensureret” adgang til f.eks. de breve, som Eric modtager, de spor han finder på sin rejse mod dr. Fidorous (f.eks. et postkort), de begrebslige fænomener han oplever (f.eks. en ludovik der svømmer rundt under et sort-og-hvidt ternet linoleumsgulv) og et decideret kort over det begrebslige skelet af en hajfiskerbåd. Steven Hall bruger altså også sproget og ordene til at male med – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Og det gør en verden til forskel i læserens forsøg på at acceptere den noget syrede begrebsverden, som Råchokteksterne byder på.

For den er ikke direkte letlæselig. Bogen kræver af sin læser, at man er i stand til at åbne sit sind og næsen på barnlig vis, lade forestillingsevnen tage over i højere grad, end når man læser “almindelig” fiktion. Men kan man det, leverer bogen også.

Den danske oversættelse er god, selvom det ofte er tydeligt, at det originale engelske talesprog (som der er en del af) har været naturligt og troværdigt, mens oversættelsen bliver en del mere anstrengt. Personligt mener jeg, at det er en skam, at titlen er blevet så omskrevet i forhold til originalen (The Raw Shark Texts – der hænger direkte sammen med handlingen), men der er også fuld forståelse for den lydlige omskrivning, selvom noget af betydningssammenhængen går tabt.

Som reklamematerialet siger, så kan Råchokteksterne betegnes som en “eventyr-psyko-thriller” – og det passer vel egentligt meget godt i disse soundbite-tider. Det er i hvert fald et højst interessant og spændende formeksperiment, der sagtens kan anbefales til den kritiske læser. Filmrettighederne er også allerede blevet solgt (bogen egner sig i høj grad til det hvide lærred), så mon ikke vi får den at se inden der er gået fem år?

Råchokteksterne er venligst stillet til rådighed af Forlaget Klim.

4 stjerner

Titel: Råchokteksterne
Originaltitel: The Raw Shark Texts
Forfatter: Steven Hall
Udgivet: 2007 (UK), 2008 (Danmark)
Forlag: Klim
Format: Paperback
Sideantal: 454
hvid
Udkom i Storbritannien 2007 på forlaget Canongate Books.

Anmeldt af: Michael Gylden-Damgaard | 13/08/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *