Michael Gylden-Damgaard
Ingen kommentarer

Silver Surfer: Rekviem

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Silver Surfer: RekviemTegneserier behøver ikke at handle om letpåklædte, barmfagre kvinder, der besejrer onde skurke eller spandexindviklede eller kappebærende helte, der redder menneskeheden. Nogle gange er det de små historier, der fanger os mest. Eller de rigtigt sørgelige. Silver Surfer: Rekviem er en af dem – en stjerne vender hjem for at udånde.

Silver Surfer. Kender du ham? Har du nogensinde læst en tegneserie, hvor han er helten og ikke bare en bifigur? Eller skurken? Det havde jeg ikke, da jeg fik stukket G. Floys nyligt udkomne Silver Surfer: Rekviem i hånden. Misforstå mig ikke; jeg har altid været en fan af ham uden dermed at være ekspert; denne mystiske figur på sit kviksølvsurfbræt, hans kosmiske kraft og hans chef, den planetædende Galactus har altid fascineret mig, måske fordi han netop adskilte sig ret meget fra de mere traditionelle superhelte. Men jeg har aldrig sat mig ind i hans historie, hans mentalitet og hans udvikling – hverken udefra som endnu en Marvelhelt eller indefra som et tænkende væsen.

Jeg gik altså til G. Floys album (som er en samling af fire hæfter, der udkom i 2007 i forbindelse med hans optræden i den anden film om De Fantastiske Fire) med en vis forventning om, hvad jeg skulle til at læse; noget med Galactus og verdener, der skulle fortæres, og Surferen som det evige sendebud. Men allerede inden jeg fik åbnet albummet, spottede jeg Spider-Man på forsiden?! WTF!? Hvordan passer det nu sammen? Og allerede på side tre dukker de førnævnte Fantastiske Fire op!

Alle mine forventninger til albummet var allerede nu – tre sider inde – blevet totalt pulveriseret. Jeg var nødt til at lægge det fra mig, og starte igen med et åbent sind. Jeg måtte glemme alt, hvad jeg troede, jeg vidste om Silver Surfer og starte på en frisk. Og hvordan gik det så anden gang? Fantastisk, helt igennem fantastisk.

Rekviem

I sin døende stund husker Norrin Radd, aka Silver Surfer, tilbage på dengang han blev Galactus’ sendebud

Historien starter ude midt i universet, hvor nye stjerner fødes og dør – og hvor historiens stemning slås fast fra starten. Dette er ikke den vilde action, dette er ikke en god gammeldags helt-mod-skurk-historie, dette er noget langt mere poetisk, filosofisk og symbolsk. Det er en historie om mod, ædelsind, håb, kærlighed og venskab – og en historie med et alvorligt budskab, men det vender jeg tilbage til.

Silver Surfer vender tilbage til Jorden, og kontakter de Fantastiske Fire med en hemmelighed: han er døende. Reed ”Mr. Fantastic” Richards forsøger alt, hvad hans geni kan byde på, men der er intet at gøre. Og mens de frustrerede prøver alt i deres magt, tænker Silver Surfer tilbage på dengang, Galactus gjorde ham til sit sendebud.

Hans navn var Norrin Radd og han kom fra planeten Zenn-La. Han ofrede sig selv for at redde planeten fra Galactus’ sult, blev til Silver Surfer gennem den kosmiske kraft, og blev tvunget væk fra sit hjem og sin elskede Shalla-Bal for at finde nye verdener, som Galactus kunne fortære. Men da det blev Jordens tur, mødte han de Fantastiske Fire og gennem deres ædelsind og selvopofrelse fandt han ind til sin egen, og gjorde oprør mod Galactus og reddede Jorden.

Efter dette flashback til Silver Surfers oprindelse, forlader han de Fantastiske Fire, og takker dem for alt, de har gjort for ham. Og sådan fortsætter historien; han møder Spider-Man og beder om hans hjælp til at finde ud af, hvad han kan gøre for Jordens befolkning, inden han dør. Den altid spydige Spider-Man gør, hvad han kan, og lader sig oven i købet også selv mærke af situationens alvor, men der er ingen ideer, der føles rigtige, før de skifter emne. Silver Surfer tilbyder at overføre en smule af sin kosmiske kraft til Spider-Man, bare så han kan opleve Surferens noble syn på verden. Han takker dog nej, men beder om, at hans kæreste Mary Jane kan få lov til at opleve det i stedet. Og her opstår ideen til den sidste gave, Silver Surfer giver Jorden, inden han forlader den for evigt – den skal dog være usagt her.

En stjerne slukkes

Silver Surfer ser sig kærligheden udfolde sig og tænker tilbage på sin egen Shalla-bal

Sådan udspiller handlingen sig skridt for skridt; han tager også afsked med Dr. Strange (fra deres tid i the Defenders), som giver ham menneskehedens samlede viden i afskedsgave, så han kan se, hvordan verden var, før Silver Surfer kom til Jorden, og hvad han har ændret siden. Og gennem alle disse møder er tonen i historien præget af sorg og frustration; verden tager afsked med det ædleste væsen, der nogensinde har været, og det gennemsyrer både dialogen og tegningerne. Det er virkelig et rekviem for en helt; en sørgesang for Silver Surfer, der i sin døende stund vil vende tilbage til sit hjem og sin kærlighed for at dø i fred.

Men der opstår komplikationer; Silver Surfer vikles ind i en galaktisk krig mellem to racer, der i mere end halvtreds generationer har bekriget hinanden på alle måder, og hvor freden er uopnåelig. Hele sekvensen giver genlyd af den måde, hvorpå vi mennesker ubønhørligt bekriger hinanden, og man tvinges til at tænke over sin egen situation i verden. Om Surferen løser konflikten skal ikke afsløres her, men der er under alle omstændigheder eftertænksomhed og selvrefleksion at finde. Ikke bare i albummets tredje del, men gennem hele historien.

I albummets fjerde og sidste del vender Silver Surfer så tilbage til Zenn-La, afkræftet og svag. Han bliver modtaget som en frelser, og selveste Galactus dukker op for at hjælpe. Men han har accepteret sin skæbne, og giver endegyldigt sit liv for det, han tror på. Det er altså som nævnt ikke en munter og farverig fortælling om helte og skurke, men en dybt filosofisk allegori over menneskehedens beskaffenhed. Men der er håb at hente, der er inspiration at finde på siderne. Og det gør Silver Surfer: Rekviem til mere end bare en tegneserie.

Kunst?

En stærkt svækket Silver Surfer rejser på tværs af universet for at komme hjem og dø

Som sædvanlig er kvaliteten af albummet uovertruffen. G. Floy har virkelig fat i den lange ende hvad angår deres publikationer og samlinger, men det er i særdeleshed også tegner Esad Ribics fortjeneste. Eller rettere – tegner kan man faktisk ikke kalde ham, eftersom det er tydeligt at se, at hele albummet er malet; man kan se penselstrøg og malingklatter, og det skaber den helt rette atmosfære til at fortælle denne sørgelige, men håbefulde historie. Om man decideret kan kalde det for kunst skal jeg ikke bedømme, men hvis kunstens opgave er at vække følelser og skabe tanker, så er det ikke skudt helt ved siden af, det er helt sikkert.

Silver Surfer: Rekviem er meget anbefalelsesværdigt. Om ikke andet, så for at få det indblik i hvem Silver Surfer er, som jeg manglede, da jeg første gang satte mig ned med albummet i hånden. Men også for den gode, tankevækkende historie, og den fantastiske billedside. Dette album har bestemt muligheden for at blive en ægte klassiker – selv i en verden, hvor computeren efterhånden har overtaget malerpenslens rolle, i hvert fald i tegneseriebranchen.

Silver Surfer: Rekviem er venligt stillet til rådighed af G. Floy Studio.

6 stjerner

Titel: Silver Surfer: Rekviem
Originaltitel: Silver Surfer: Requiem
Forfatter: J. M. Straczynski
Tegner: Esad Ribic
Oversætter: Steffen P. Maarup
Albumlængde: 91 sider
hvid
Udkom i USA i fire hæfter fra maj til august 2007 på forlaget Marvel. Udkom som samlet album i USA på forlaget Marvel i juli 2008.
hvid
Udkom i Danmark på forlaget G. Floy Studio i 2008.

Anmeldt af: Michael Gylden-Damgaard | 13/02/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *