Martin Schjönning
2 kommentarer

10 Cloverfield Lane

10 Cloverfield Lane
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Der findes en række tangenter, som horror-fortællere kan spille på. I 10 Cloverfield Lane bliver hele klaviaturet banket sønder og sammen, og det er en fornøjelse at se og høre på!

10 Cloverfield LaneTil dem af jer, der allerede undrer sig: Nej, det her er ikke en “Cloverfield 2”. Det er en film, skabt af de samme mennesker, som lavede Cloverfield (2008), og disse skabere betragter de to film som en slags “åndelige søskende”.

Der er et par enkelte tematiske fællestræk, der ikke rigtigt kan beskrives uden at spoile, men ud over det må de betragtes som to særdeles forskellige film.

Cloverfield var et nærmest overstimulerende fart-og-tempo-orgie af ødelæggelse og monstre, fremstillet i found footage-stilen og med et ret stort hold af skuespillere, der fór rundt mellem hinanden.

Cloverfield illustrerede overbevisende, hvordan folkedybet reagerer i en ekstrem krisesituation: med massepsykotisk meningsløshed og nogle enkelte få, i sidste ende hovedløse, heltedåder.

Antitesen

10 Cloverfield Lane viser noget nær det modsatte og altså en slags antitese til den første film. 10 Cloverfield Lane har tre hovedpersoner, og resten af castet kan tælles på en savværkarbejders hånd.

Vi følger den unge kvinde, Michelle (Mary Elizabeth Winstead), der kommer ud for et trafikuheld, inden start-teksterne overhovedet er overstået. Hun vågner op, lænket til en væg i en skummel kælder, der emmer af Saw-æstetik, og så bliver hele batteriet af horror-våben ellers fyret af.

Det viser sig nemlig, at hun holdes fanget af en ældre mand ved navn Howard (John Goodman). Howard forklarer hende i ret utvetydige vendinger, at verden, som hun kender den, er gået under. Luften udenfor kælderen er giftig. Alle, hun kender, er døde. Men heldigvis har Howard forberedt sig.

Howard har tjent 14 år i flåden, og er ekspert i satelitter. Han er også rablende konspirationsteoretiker og har opført enhver preppers våde drøm af et bunkeranlæg under sit hus.

Her skal Michelle nu bo sammen med Howard og håndværkeren Emmett (John Gallagher, Jr.), som har søgt tilflugt hos Howard, da de første mystiske begivenheder begyndte oppe på overfladen.

Uvidenhedens fængsel

Alt dette overstås utroligt hurtigt, og så er seeren ellers overladt til Michelles stigende paranoia og klaustrofobi. Som sagt spiller 10 Cloverfield Lane på alle tangenter. Michelle er indespærret i selskab med to fremmede mænd, hvoraf den ene helt klart er mentalt ustabil (og bevæbnet).

Det underjordiske fængsel, som Howard, med en blatant mangel på god smag, har forsøgt at gøre hjemligt hyggeligt, er måske endda det eneste sikre sted i en post-apokalyptisk verden. Men kan hun stole på, at det Howard og Emmett siger, er sandt? Lyver de for at sikre sig, at hun ikke stikker af? Og hvad er deres planer med hende, hvis det er tilfældet?

Der er samme intense stemning i 10 Cloverfield Lane, som man finder i Saw (2004) eller Psycho (1960), 127 Hours (2010) eller for den sags skyld The Hunt for Red October (1990).

Fællestrækket er følelsen af magtesløshed og isolation, den nærmest fysiske dødsangst der emmer fra karaktererne. Den vanvidsinducerende mangel på viden – er det her farligt? Er det noget, jeg bilder mig ind?

Da Bamsefar blev sindssyg

Årsagen til al denne rædsel er John Goodman. Den bamsede mand, der nok er mest kendt for at spille gemytlig familiefar i Roseanne (1988-1997), besidder et talent for det uhyggelige, som jeg blev meget overrasket over.

Goodman ejer simpelthen den her film med sit portræt af en flintrende vanvittig mand, der havde de bedste intentioner, men som sidenhen har skubbet sig selv ud over kanten. Han brillerer i scener, hvor han skifter mellem den rare beskytter og den megalomaniske tyran.

Howard er typen, der gør folk afhængige af ham, og derefter klandrer dem for deres manglende selvstændighed. Han er hyggeonklen, der pludselige eksploderer i frådende raseri over uforudsete småting, og jeg elsker det!

Goodmans præstation er Oscar-værdig og selv hvis resten af filmen var noget juks, ville jeg anbefale den, bare på grund af ham!

Goodmans rædselsvækkende overbevisende skuespil skyldes måske, at Howard er så grufuldt realistisk en karakter. Som fast skribent på Apokalyptisk har jeg beskæftiget mig med prepper-miljøet på alle leder og kanter, og Howard tilhører en velkendt del af denne verden.

Han er off-the-grid-eksperten, der har brugt en stor del af sit liv og hele sin formue på at forberede sig på det utænkelige. Hans hjerne er indstillet på overlevelse i en grad, hvor grunden til, at man har lyst til at overleve, er gledet i baggrunden for længst. Man overlever fordi det simpelthen er det man er bedst til.

Dertil kommer, at Howard og hans bunker faktisk, ud fra et prepper-perspektiv, er realistisk velfungerende. Howard har tænkt tingene igennem, og holdet bag filmen må have brugt meget lang tid på at researche den del.

10 Cloverfield Lane er en ganske udmærket film, der sine steder bliver gjort spektakulær af John Goodman. Den er langt mere uhyggelig end sin støjende, infantilt ødelæggelsesbegejstrede forgænger, og jeg håber at J.J. Abrams, der er hovedmanden bag dem begge, beholder stilen fra “2’eren” i den “3’er” han har snakket om at lave.

5 stjerner

Titel: 10 Cloverfield Lane
Instruktør: Dan Trachtenberg
Manuskript: Josh Campbell, Matthew Stuecken & Damien Chazelle
Cast: John Goodman (Howard), Mary Elizabeth Winstead (Michelle), John Gallagher Jr. (Emmett)
Producere: J.J. Abrams (producer), Lindsey Weber (producer), Bryan Burk (executive producer), Drew Goddard (executive producer), Matt Reeves (executive producer)
Foto: Jeff Cutter
Klip: Stefan Grube
Musik: Bear McCreary
Spilletid: 104 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby True HD
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, engelsk
Produktionsland, år: USA, 2016
Produktionsselskaber: Paramount Pictures, Bad Robot, Spectrum Effects
Distributør (Blu-ray): Paramount Home Entertainment
Udgave/region: 0

Anmeldt i nr. 131 | 13/09/2016

2 kommentarer til 10 Cloverfield Lane

  1. Jonas Wilmann 15. september 2016 at

    Du glemmer vist Goodmans samarbejde med Coen-brødrene, hvor han spillede halshuggende seriemorder i “Barton Fink”, hypervoldelig ptsd-ramt krigsveteran i “The Big Lebowsky” og Ku klux Klan-kyklop i “Oh Brother where art thou” ;-) Jeg synes også, hans præstation i “10 Cloverfield Lane” var intet mindre end fantastisk, og spændingen i bunkeren virkelig intens – rigtig fin film langt hen ad vejen, men slutningen! Du godeste, noget bras. Jeg ville nok holde på fire stjerner, som var seks, der lige blev hugget ned til fire på grund af filmens rædsomme sidste ti minutter.

  2. Schjönning 22. september 2016 at

    Jeg har bestemt ikke glemt Goodmans præstationer, men jeg formoder at mange stadig kender og husker ham som Roseannes mand eller Fred Flintstone (ARGH!). Jeg har hørt fra flere andre, der er sure over slutningen. jeg kunne faktisk godt lide den, fordi den lader mig binde de to Cloverfield-film sammen i hovedet. Jeg forestiller mig at jorden er ved at blive invaderet af en hel masse forskellige væsener, og at en eventuel 3’er kan kaste lidt lys over det :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *