Zombie Island Massacre

Zombier. En massakre. På en ø. Det lyder besnærende. Og det er næsten også det, du får – men kun næsten. For alle tre elementer er i teorien til stede, men det vil være noget af en tilsnigelse at sælge denne glemte 80’er-film som en zombiefilm. Mere om det senere.

Komponisten

Lad os koncentrere os om noget helt andet – nemlig musikken. For det er nok det største lyspunkt i denne film. Leveret af ingen ringere end Harry Manfredini.

Han er manden bag utallige soundtracks, men mest kendt er han dog nok for sin ikoniske musik til Friday the 13th-filmene (på nær film nr. 8), men han har også leveret guldkorn til film som DeepStar Six (1989), House (1985) og Wishmaster (1997).

I de senere år er filmtitlerne dog blevet noget mere ukendte (der har også sneget sig en hajfilm med; 90210 Shark Attack fra 2014), men han er stadig aktiv.

Instruktøren

Instruktøren bag filmen, John Carter, er ikke kendt som instruktør – faktisk er dette hans eneste instruktøropgave. Han er langt mere kendt som klipper, som han også er på denne film.

På Carters CV som klipper finder du film som Lean on Me (1989), Karate Kid III (1989), Boomerang (1992), Men of Honor (2000) og Barbershop (2002). Og det var nok et godt valg fra hans side, for hans evner som instruktør er begrænsede.

Superstjernen

Derudover er den mest interessante i castet Rita Jenrette. Hun benævnes i traileren som superstjerne, hvilket nok var deres håb, men langt fra virkeligheden.

Rita blev kendt på grund af sit ægteskab med politikeren John Jenrette, der blev indblandet i en skandale omhandlende bestikkelse og magtmisbrug. Rita skrev siden en bog om historien og har optrådt to gange i Playboy.

Hun forsøgte sig som skuespiller over en 10-årig periode, men uden den store succes. Det hele sluttede i 1992 med en lille birolle i TV-serien Dream on. Zombie Island Massacre var nok hendes største rolle, og det siger desværre ikke så meget.

Handlingen

Tilbage til zombiefilmen, eller rettere til slasherfilmen – eller er det mere en krimi? Det må du selv vurdere, når du får den set.

Zombiedelen er hurtigt overstået, da det blot er en lille biting i begyndelsen af filmen, og den får ingen indflydelse på handlingen. Det er dog forfriskende, at de har valgt at gå tilbage til rødderne indenfor genren, da det ikke er de kødædende Romero-zombier, men derimod voodoo-zombier, der hentydes til.

Filmen begynder på et ferieresort i Caribien. Her samles en flok turister for at tage på en lille sejltur ud til en lokal ø for at se den lokale voodookultur. Blandt turisterne er fotografen Paul (David Broadnax), parret Sandy (Rita Jenrette) og Joe (Ian McMillian) og kæresteparret Connie (Diane Clayre Holub) og Steve (Tom Cantrell).

Efter at have overværet en lille voodooceremoni, hvor en ged ofres hen over, hvad der ligner en død mand, og sidstnævntes genopståen (her er zombien – den eneste i filmen!) trækker de sig tilbage for at køre med en bus tilbage til båden.

Men nu er både chauffør og et af parrene forsvundet. Vi har som publikum set det unge par blive myrdet – i tydelig slasher-stil a la Friday the 13th, men det opdager de andre ikke.

Da chaufføren er væk, og guiden også hurtigt forsvinder, er de strandet. De begynder at gå tilbage mod et hus, som Connie mener at have set. Paul angribes af et eller andet væsen iklædt blade og fjer (??), og “uhyggen” stiger.

På vejen hen til huset dør endnu to par – en junglefælde med spyd og en hurtig strangulering klarer det. Nu er gode råd dyre, og forvirringen vokser til uhørte proportioner, da en ældre mand pludselig dukker op, og det viser sig, at Connie spiller et fordækt spil, der involverer narkohandel og mafiabosser.

Det hele ender mystisk, og det giver ikke helt mening, men på dette tidspunkt har du enten slukket filmen eller er på din øl nummer tre, og så er du ligeglad.

Effekterne

Filmens effekter er lavet af Steven Kirshoff, hvilket burde give enhver horrorelsker store forventninger. Kirshoff er nemlig også medansvarlig for effekterne i film som Friday the 13th (1980), Friday the 13th Part 2 (1981), C.H.U.D. (1984), Day of the Dead (1985), Monkey Shines (1988), Independence Day (1996) og John Wick 3 (2019).

Desværre er effekterne her begrænset til at vise resultatet af de morderiske handlinger, og de er noget sløje, hvis man altså er elsker af splat og gore. En machete i hovedet er da fint lavet, men ellers beløber det sig mest til en masse blod, der er smurt ud over menneskekroppe.

Skuffelsen

Alt i alt en noget skuffende affære, men til gengæld har selskabet Vinegar Syndrome sørget for, at du kan se skuffelsen i flot HD. De har nemlig udgivet filmen i en flot ny transfer med tilhørende flot indpakning. En skam, at indholdet ikke står mål med deres arbejde.

Anmeldt i nr. 189 | 13/07/2021