Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Wolf

Wolf
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

WolfBundsolid og velfortalt kærlighedsdrama i varulveklæder. Skuespillerne er i top, anført af en fyrstelig Jack Nicholson, de sobre effekter er virkningsfulde, og alt sammen er sat fint i scene af mesterinstruktøren Mike Nichols.

Wolf besidder flere af de klassiske genretræk, men adskiller sig markant ved mere at være et karakterstudie end en reel gyser. Det vil nok afskrække det klassiske gyserpublikum, men det giver kærlighedsdramaet et dejligt twist. Og man kommer heller ikke udenom, at Wolf er den perfekte film for Jack Nicholson, som ikke uden grund kaldes Jack the Wolf.

For genrefans kan jeg dog afsløre, at der er flere elementer, som også vil få jeres tænder til at løbe i vand – og hvis man ikke køber historien og præmissen, kan man jo blot spole på highspeed gennem filmen, og opsnappe gyserdelene. Personligt fandt jeg Wolf både ganske spændende og medrivende.

Af klassiske varulvegenretræk er der naturligvis selve måden, hvorpå Will Randall bliver gjort til varulv. Det medfører den genretro forklaring, hvor specielt den gode doktor Alezais er med til at give varulvemyten en god portion troværdighed. Ellers må man sige, at filmskaberne har arbejdet røven ud af bukserne for at skabe en urban varulvefortælling, hvor man har forsøgt sig med realisme. Og langt hen ad vejen er det lykkes for dem.

Trekantsdrama med varulve

Kort før det siger haps

Historien i filmen har sit omdrejningspunkt om den lidt kedelige forlagsredaktør Will Randall. En sen aften bides Randall af en vild ulv, og snart får piben en anden lyd. Will bliver først fyret fra sit arbejde, da den rige forretningsmand Raymond Alden (en Christopher Plummer i topform) opkøber forlaget, og sjovt nok er det Wills lærling, Stewart (James Spader er aldrig set bedre end her), der overtager Wills job. Selvsamme Stewart har en affære med Wills kone. Men snart begynder ulven at tage over, og Will får både bedre sanser og et helt andet tag på kvinder.

Skæbnen vil, at Aldens datter, Laura (spillet med ynde af Michelle Pfeiffer) falder for Wills charme, og så spiller violinerne ellers løs for den store og besværlige kærlighedshistorie. Men sideløbende med dette begynder der at dukke lig op i New Yorks gader, og der er også et lille opgør i vente med den sleske Stewart. Og ellers ikke mere om handlingen her, som bliver meget spændende hen mod slutningen, og man snydes heller ikke for det klassiske 90’er twist

Kvalitetsinstruktør

Varulven trænger sig på

Instruktøren Mike Nichols kan om nogen bære prædikatet “Hollywood kvalitet af første grad” – Nichols har både instrueret et hav af teaterstykker og film. Han blev født Michael Igor Peschkowsky i Berlin i 1931, og flygtede sammen med sin jødiske familie til USA i 1939. På det hvide lærred debuterede han med Who’s Afraid of Virginia Wolf (1966) og fik sit store gennembrud med The Graduate (1967) – Nichols blev nomineret til en Oscar for Who’s Afraid of Virginia Wolf i 1967, men vandt den ikke, hvilket han dog gjorde året efter med The Graduate. Nichols har gennem sine film både sympatiseret med og kritiseret den amerikanske middel- og overklasse. Disse træk ser man da også flere steder i Wolf, men mest som et bagtæppe, hvorpå kærlighedshistorien udfolder sig. Nichols har lavet et utal af velfortalte film, og her følger en kortfattet liste med de nyeste værker først.

Sleske James Spader som Stewart

Charlie Wilson’s War (2007), en historie baseret på virkelige hændelser om en Texansk politiker og dennes handler i Afghanistan; Closer (2004), et intenst kammerspil; Primary Colors (1998), en rammende satire over en valgkampagne i USA; Working Girls (1988), en Oscarvindende komedie; Carnal Knowledge (1971), et grænsesøgende drama, og The Graduate, som både varslede roadmovien som genre og ungdomsoprøret.

Nichols har prøvet kræfter med et utal af genrer, og man mærker med Wolf at hans styrke ligger i dramaet, men at han fint formår at blande gyset ind, selvom Wolf rent faktisk til dato er den eneste gyser, som Nichols har instrueret. At kalde Wolf en gyser i klassisk forstand ville også være forkert, men det samme kan til dels siges om The Wolf Man (1941), som manuskriptet til Wolf tydeligvis er blevet inspireret af. Begge film er mere drama end gys.

Italienske billeder og musik

Smukke Michelle Pfeiffer som Laura

Kameramanden Guiseppe Rotunno har skabt en ganske lækker visuel stil med markante zooms og effektfulde stemninger. Og det er mere i stilen, at man finder frem til gyserelementerne. Filmen har et klassisk studiefilmlook, og det er godt tænkt, når man netop flere steder vil fremmane stemningen fra diverse studiegysere fra 1940’erne og 50’erne.

Rotunnu har vi tidligere stiftet bekendtskab med gennem den meget specielle Candy (1968), og han har også tidligere arbejdet sammen med Nichols på bl.a. Carnal Knowledge. Desuden blev han nomineret til en Oscar for sit arbejde på All That Jazz (1979). En anden kendt italiener har været inde over musikken, og det drejer sig naturligvis om Ennio Morricone, der har skabt et ganske spændende lydtæppe til Wolf, der båder fanger horror og kærlighedsdelene ganske fint.

Enkel og effektiv make up

Ulven er løs

I stærk kontrast til den noget stiliserede fremtoning er selve varuluvedelen. For en gang skyld er transformation fra mand til dyr skildret ganske sobert og realistisk – og netop derved indfanger filmen også, at der er et dyr i alle mennesker. Der er ikke noget med at man smider hammen eller at der gror en snude ud. Nej, make uppen er ganske simpel og effektiv, skabt af special effects make up-troldmanden Rick Baker, der også lavede make up til genreklassikeren An American Werewolf in London (1981). Den enkle make up understreger blot de dyriske træk, som Jack Nicholson har, og det gør også, at den enkle transformation er ganske troværdig.

Manuskriptet til Wolf er ikke videre originalt, men som sådan fungerer klichéerne fortrinligt. Der kan drages klare paralleller til den klassiske The Wolf Man (1941), hvor det også er kærligheden og fascinationen af det dyriske, som er vægtet højt. Og i begge film får vi en mytologisk forklaring, såvel som vores hovedperson får en amulet til hjælp.

Gyserfilm for et voksent publikum

Før det blodige klimaks

Oprindeligt blev premieren på Wolf udskudt i otte måneder, da der skulle laves reshoots, fordi testpublikummet ikke var tilfreds med filmens slutning. Jeg skal ikke kunne sige, hvorledes den oprindelige slutning er tænkt, men filmens blivende slutning er ganske effektiv og spændende.

Wolf er ikke nyskabende, hverken i stil eller indhold. Gyserfans vil blive skuffet over effekterne og manglen på de overfladiske gys. Nichols-entusiaster vil måske blive afskrækket af netop de selvsamme gysereffekter. Men det rører dog ikke ved, at Wolf er en lille og effektiv sag – en gyserfilm for et voksent publikum – som både viser sit format i tilgangen til det enkle drama, de fine skuespilpræstationer, og de enkle effekter. Derudover er det ingen hæmsko, at en herre som Nichols har siddet bag roret, og specielt i personinstruktionen mærker man en kvalitet, som normalt ikke er til stede i gyserfilm – at man så nogle gange godt kan lide gyserfilm netop på grund af det dårlige skuespil er en helt anden sag, som bestemt ikke skal lægges Wolf til last, og specielt ikke, hvis man er fan af Jack Nicholson, for han spiller så ulvene hyler.

4 stjerner

Titel: Wolf
Dansk titel: Wolf: Dyret er løs
Instruktør: Mike Nichols
Manuskript: Jim Harrison & Wesley Strick
Cast: Jack Nicholson (Will Randall), Michelle Pfeiffer (Laura Alden), Christopher Plummer (Raymond Alden), James Spader (Stewart Swinton), Om Puri (Dr. Alezais)
Producere: Douglas Wick (producer), Jim Harrison (associate producer), Michele Imperato (associate producer), Neil A. Machlis (executive producer), Robert Greenhut (executive producer)
Foto: Guiseppe Rotunno
Klip: Sam O’Steen
Musik: Ennio Morricone
Spilletid: 121 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Surround 5.1
Sprog: Engelsk, tysk
Undertekster: Dansk, engelsk, tysk, svensk, finsk, norsk, tyrkisk
Produktionsland, år: USA, 1994
Produktionsselskaber: Columbia Pictures Corporation
Distributør (DVD): Columbia TriStar Home Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/11/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *