Tintins Oplevelser: De 7 Krystalkugler

De 7 Krystalkugler er første bind i en fortsat Tintin-historie, der finder sin afslutning i Soltemplet. Hergé begyndte fortællingen i den belgiske avis Le Soir i december 1943, men måtte afbryde historien da Bruxelles blev befriet i september 1944.

Med befrielsen blev det forbudt alle journalister, der havde fået udgivet noget under den tyske besættelse, at arbejde, og selv om Hergé var tegner og i øvrigt ikke havde beskæftiget sig med politik, blev også han omfattet af forbuddet.

Eget blad

Først i 1946 blev serien genoptaget, da i ugebladet Tintin, hvori Tintin fremover blev udgivet. De 7 Krystalkugler kom i Tintin-bladet fra september 1946 til juni 1947. Historien udkom første gang som album i 1948, hvor der var blevet foretaget en del ændringer: pga. albummenes begrænsede længde måtte nogle sekvenser udelades, som havde været med i bladudgivelsen.

Albummet blev første gang udgivet på dansk i 1960, som de oprindelige danske udgivelsers 3. bind, selv om det i realiteten er det 13. Endnu engang havde den danske publikationsrækkefølge dengang nogle uheldige konsekvenser for forståelsen af Tintin-universet, hvor bl.a. vigtige bipersoner dukkede op inden det album, hvor de egentlig blev introduceret, overhovedet udkom!

Det er der imidlertid nu rettet op på, med Carlsen Comics serie af nyudgivelser af Tintins Oplevelser. Det forrige bind, der udkom, var Rackham den Rødes Skat, der afsluttede den historie, Hergé påbegyndte i »Enhjørningen«s Hemmelighed og allerede det næste Tintin-eventyr blev altså en fortsat historie.

Uforløst

Ligesom den foregående dobbelthistorie (og i øvrigt alle de Tintin-historier, Hergé fortalte under krigen), er De 7 Krystalkugler rendyrket eskapisme. På grund af den tyske censur var der nemlig grænser for de emner, Hergé kunne beskæftige sig med. Fortsættelsen, Soltemplet, fortsatte dog i denne stil, selv om den er tegnet efter krigen, og man aner intet stilskift mellem de to bind.

De 7 Krystalkugler er på mange måder et lidt besynderligt album, og den primære årsag er, at det mest af alt fungerer som optakt til Soltemplet. Det virker lidt som om Hergé har haft for meget materiale til at putte i ét bind af serien, og at han derfor har valgt at udbygge optakten så meget, at den kunne få sit eget bind. Det gør imidlertid, at De 7 Krystalkugler er sært uforløst – ikke fordi historien ikke afsluttes, for det er jo givet når det en fortsat historie, men mere fordi den er så overlæsset med gåder, der kun giver mening i retrospekt.

I de andre dobbeltalbums der udkom, var Hergé meget omhyggelig med at hvert album skulle have sin egen læseværdi, og selv om De 7 Krystalkugler bestemt ikke er dårligt, så har det markante svagheder frem for både »Enhjørningen«s Hemmelighed og Mission til Månen (1953).

Tournesol bortført

Historien begynder med, at Tintin er på vej til Møllenborg for at besøge Haddock og Tournesol. I toget læser han en artikel om en nyligt hjemkommet arkæologisk ekspedition, der har hjembragt en inkamumie fra Peru. Allerede i toget får man de første varsler om, hvad der skal til at ske, da en medpassager kommenterer at det nok skal gå galt for de herrer, og han minder Tintin om, hvad der skete med de arkæologer, der åbnede Tut Ankh Amons grav.

Senere involveres Tintin, Haddock og Tournesol mere direkte i begivenhederne, da der vitterligt begynder at ske noget mystisk. Medlemmerne af den arkæologiske ekspedition bukker alle under for den samme sovesyge, der synes at være forårsaget af et narkotikum i nogle små krystalkugler.

Dupond og Dupont dukker op hos Tintin for at spørge ham til råds i sagen, og da Tintin finder ud af at én af ekspeditionens medlemmer, som endnu ikke er blevet ramt af sovesygen, er en god ven af Tournesol, tager de ud for at besøge ham.

Mens de er på hans landsted bliver han imidlertid også offer for et attentat med en krystalkugle, og hvad værre er: Tournesol bliver bortført af skurkene. Tintin og Haddock sætter resolut efter skurkene, og ved albummet slutning sidder de på et fly på vej til Peru, hvortil de har fundet ud af at Tournesol er blevet bortført.

Lagkagekomik

Det tager et stykke tid før handlingen for alvor kommer i skred – første halvdel er præget af en del komik mellem Tintin og Haddock. Da Tintin ankommer til Møllenborg har Haddock tillagt sig manerer (og tøj) som det passer sig for landadlen, hvilket selvsagt giver lejlighed til nogle ret underholdende scener. Bl.a. fordi Haddock er begyndt at gå med monokel og generelt opfører sig temmelig tåbeligt.

Da Tintin og Haddock senere besøger en varietéforestilling er der mere lagkagekomik med kaptajnen, der helt generelt må lægge ryg til meget i løbet af albummet, og Hergé får også lige indpasset general Alcazar i historien; endnu en biperson, der endnu ikke har været introduceret i de danske udgivelser. Tintin mødte Alcazar i Det Knuste Øre (1937), det kronologisk sjette album, der på dansk først udkom som bind 18 (1971).

Alcazar har dog en vis indflydelse på handlingen, idet hans assistent i varietéforestillingen senere viser sig at spille en rolle i forbindelse med mysteriet om krystalkuglerne. På varietéen møder vi også kortvarigt Madame Castafiore, som dog trods alt har været introduceret i de danske albums på dette tidspunkt.

Flirt med det okkulte

Da først Tintin, Haddock og Tournesol tager ud for at besøge professor Bergamotte på hans landsted kommer handlingen for alvor i gang, men her er vi også næsten halvvejs igennem albummet. Herfra er der dog fuld knald på, og fra det øjeblik professor Tournesol bortføres, tager resten sig ud som en næsten kontinuerlig jagtsekvens, hvor kaptajnen og Tintin forsøger at opspore og indhente skurkene, hvilket ikke lykkes.

Først til sidst i albummet, da de efter at have siddet fast i nogen tid, beslutter sig at følge op på et spor og tage til St. Nazaire i Frankrig, ifører Haddock sig sit karakteristiske kaptajnstøj, og da drager man som læser nærmest et lettelsens suk.

Et andet nybrud i De 7 Krystalkugler er Hergés flirten med det okkulte – den mystiske sovesyge og nogle besynderlige anfald, som de ramte lider under, samt det mareridt som både Tintin, Haddock og Tournesol har, peger alt sammen på, at noget overnaturligt er på spil. Dette element virker egentlig meget godt, da det skaber en ret utryg stemning, og de overnaturlige aspekter forklares i øvrigt også i Soltemplet.

Præg af optakt

Når De 7 Krystalkugler ikke fungerer bedre end det gør, er det nok fordi albummet som nævnt tidligere bærer præg af at være en optakt, der er blæst op til at fylde mere end det kan rumme. Der er uforholdsmæssig meget pjat med kaptajnen undervejs, og pacingen af historien er samme grund ikke helt vellykket – man mærker simpelthen at det er fyld.

Når man ved, hvad der venter i Soltemplet kan Hergé imidlertid tilgives, og hvis man i øvrigt også godt kan lide de mere komiske elementer af serien, så skal det retfærdigvis siges, at de ting kaptajnen kommer ud for til tider er virkeligt morsomme, lagkagekomik eller ej.

Tegningerne er som altid af høj kvalitet, og i Carlsens nyudgivelse er farvelægningen også overordentlig smuk – en kærkommen rettelse af trykket fra den ældre udgave, hvor farvelægningen var præget af en del småfejl, der formodentlig var sket i trykkeprocessen. Papiret er af den vanlige lækre matte kvalitet, og der er naturligvis tale om hardcover-indbinding.

Alt i alt er der tale om endnu en flot udgivelse fra Carlsen Comics, men de problemer med albummets historie, jeg skitserede tidligere, gør, at De 7 Krystalkugler ikke kan regnes som ét af de bedste Tintin-albums. Som optakt til Soltemplet er det dog uundgåeligt, og efter læsning af fortsættelsen er kritikpunkterne snart glemt. Men som ét af de få Tintin-albums føles De 7 Krystalkugler som enkeltbind sært tom.

Tintins Oplevelser: De Syv Krystalkugler er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.

Titel: De 7 Krystalkugler
Originaltitel: Les Sept Boules de Cristal
Seriens titel: Tintins Oplevelser
Seriens originaltitel: Les Aventures De Tintin Tegner: Hergé
Forfatter: Hergé
Albumlængde: 62 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard

Udkom som stribe i i den belgiske avis Le Soir 1943-44 (afbrudt).
Udkom i Tintin-bladet i Belgien i 1946-47.
Udkom som album i Belgien i 1948.

Udkom på dansk som føljeton i bladet Kong Kylie i 1951-52.
Udkom på dansk som føljeton i dagbladet Politiken i 1958.
Udkom som album i Danmark i 1960 på forlaget Carlsen Comics.

Denne udgave udkom som en del af den nye serie af Tintin-udgivelser i 2006 på forlaget Carlsen Comics.

Baggrundsinformation om De 7 Krystalkugler er hentet fra: Benoît Peeters: Tintin og Hans Skaber, Carlsen Comics 1988, publiceringsdetaljer i albummet og det nu nedlagte websted Tintinologisk Tidsskrift.

Anmeldt i nr. 3 | 13/01/2006 (opdateret 13/11/06)

Stikord: Bortførelse, Mumier, Okkultisme, Sydamerika, Tintin