Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

They Live

They Live
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

They LiveI have come here to chew bubblegum and kick ass… and I’m all out of bubblegum. Når man i dag, 20 efter filmen fik premiere, sætter They Live i DVD-afspilleren er det næsten, som om 80’erne kravler ud af skærmen. Og i dette tilfælde er det faktisk ment meget positivt. John Carpenters underlige bastard af en film er kostelig underholdning, som faktisk også har noget på hjertet.

Hvem kan stå for en langhåret wrestler med solbriller, en herlig 80’er stemning, aliens der har taget kontrollen over det moderne samfund og et lækkert score? I hvert fald ikke mig, og They Live er en film, som jeg med årene er blevet mere og mere pjattet med.

Mediekritik

På jobkontoret

Den unavngivne hovedperson, spillet af Roddy Piper, ankommer til Los Angeles – han benævnes Nada i rollelisten, som betyder ingenting på spansk, og samtidig er det en referance til George Nada, der er hovedpersonen i Ray Nelsons Eight O’Clock in the Morning. Han har brug for et job, men det er hårde tider i Guds eget land. Arbejdsløsheden er høj, og kapitalismen viser sit grimme ansigt overalt. Men et job finder han, og han bliver venner med arbejderen Frank.

Vores hovedperson er naturligvis en nysgerrig satan, og snart vikles han da også ind i en frihedsbevægelse, som har opdaget, at Jorden styres af aliens. Alt er en illusion, og de fremmede udsender deres signaler fra en TV-station – her ser vi tydeligt en kritik af datidens medier, en kritik, som også er aktuel i dag. Vores hovedperson får fat i et par solbriller, der gør ham i stand til at se de fremmede blandt de almindelige mennesker, og en shutgun, og så ved vi vist godt, hvad det handler om. Plottet er langt ude, men også fyldt med fede idéer, og det er ganske forrygende, da vi får et indblik i, hvordan de fremmede har infiltreret Jorden. Og så ikke mere om handlingen.

Nakkehår og Lovecraft-indflydelser

'Need a place to stay?'¨- vores hovedperson har mødt sin bedste ven. Bemærk den meget specielle wifebeater-undertrøje

De to hovedroller, Nada og hans sidekick Frank, valgte Carpenter med omhu. I 1987 mødte han wrestleren Roddy Piper til Wrestlemania III, og Carpenter var solgt med det samme. Og hvem er ville ikke være det, når man ser en mand, hvor den muskuløse krop og det lange nakkehår går op i en højere enhed? Carpenter havde tidligere arbejdet sammen med Keith David i The Thing (1982), og skrev rollen som Frank specifikt til Keith. De passer da også perfekt sammen, og de fleste, der har set They Live, vil enten huske solbrillerne eller den meget lange kampscene mellem Nada og Frank i en gyde, hvor de skændes om, hvorvidt Frank skal tage solbrillerne på eller ej. Slåskampen var oprindeligt tiltænkt en længde på 20 sekunder, men de to herrer ville det anderledes, og hvad andet kan man forvente fra en wrestler? Så Piper og Keith øvede scenen igennem over lang tid, og den kampglade Carpenter blev så vild med det, at scenen fylder over 5 minutter i den færdige film.

Fra den fem minutter lange kamp-/wrestlerscene

På overfladen kan They Live fint ses som rendyrket underholdningsfilm, hvor sci-fi møder sort komedie tilsat en masse action. Men under overfladen, og hvis man tager de rette briller på, kan den også ses som meget mere end det. På creditlisten er en hr. Frank Armitage krediteret for manuskriptet, som er baseret på Ray Nelsons novelle Eight O’Clock in the Morning. Men Frank Armitage er bare et andet navn for John Carpenter. Navnet Frank Armitage stammer delvist fra H. P. Lovecrafts The Dunwich Horror, og det er bestemt ikke tilfældigt, at Carpenter valgte netop det navn. Hør blot her, hvad Carpenter selv har udtalt i forbindelse med filmens lancering:

“Lovecraft wrote about the hidden world, the world underneath. His stories were about gods who are repressed, who were once on Earth and are now coming back. The world underneath has a great deal to do with They Live.”

Science fiction og komedie

Sådan ser de fremmede ud...

Men hvor Lovecrafts tekster er langt mere modbydelig, så er manuskriptet til They Live fyldt med humor. Og det skyldes også en anden dagsorden, Carpenter lagde for dagen. Han ønskede nemlig at lave en satire over 80’ernes forbrugerisme og Reagans kapitalistiske politik. Det må man sige faktisk er lykkes meget godt, hvor de fremmede ligner ligædere, som netop snylter på samfundet. Dertil kan man også tilsætte visse elementer fra Orwells 1984 (1949), hvor netop kontrollen af de almindelige borgere er altafgørende. Vi lever så og sige gennem en løgn, hvor samfundets overklasse er i lommen på de fremmede. Så det, der på overfladen ligner et helt almindeligt samfund, er styret af fremmede væsner, og som det nu er i den slags film, er der også altid nogen, der gør oprør. Det skulle heller ikke undre mig, om folkene bag Matrix-trilogien har set They Live et par gange eller ti.

'I'm here to kick ass and chew bubble gum, and I'm fresh out of bubble gum.'

En af grundene til at mange, både Carpenterfans eller ikke-Carpenterfans, ikke kan lide filmen, er netop at den er en hybrid mellem sci-fi og komedie. Så de mere seriøse undertoner drukner for nogle i overfladisk action og oneliners. Men for mig virker det helt perfekt: underholdende og kitchet på en måde, som bare skriger langt væk af kultfilm, selvom jeg hader det udtryk. Det ene øjeblik træder vores maskuline hovedperson ind i en bank, og affyrer den klassiske oneliner “I have come here to chew bubblegum and kick ass… and I’m all out of bubblegum”, og det næste øjeblik ser vi, hvordan aviserne er fyldt med skjulte budskaber, der holder menneskeheden som slaver. Det er langt ude, men på en måde, som man ikke kan andet end at elske.

Leg med mediet

Befolkningen holdes i ave af stråler fra en TV-station

Det er en helt anden Carpenter, end man på det tidspunkt havde set. Godt nok var der masser af humor i Big Trouble in Little China (1986), men det var stadig på en anden måde. Så dem der forventer gysermesteren Carpenter, som vi kender ham fra Halloween (1978), The Fog (1980) og The Thing, vil blive ekstremt skuffede. For They Live er ikke uhyggelig, men derimod hylende morsom, og fyldt med dejlig 80’er-action. Det er en film, som vinder ved nærmere bekendtskab, og i min bog er den én af Carpenters bedste film, hvor det kun er gået ned ad bakke for ham efter 1988. I They Live viser han stadig, at han kan lege med mediet og med tilskuernes forventninger. Filmen er fra en periode, som var skræddersyet til Carpenter: stort set alle hans værker fra dette årti er ganske seværdige, og mange af filmene meget forskellige. Hans film fra 90’erne og det nye årtusinde prøver at indfange samme stemning, men de fejler netop på grund af det.

Som med de fleste af Carpenters andre 80’er succeser havde They Live et meget lille budget – på små 3 millioner dollars. Den tog kun 8 uger at optager på locations i downtown Los Angeles. Det ses på filmens effekter, at budgettet ikke har været stort, men igen har det bare sin helt egen charme.

They Live har den rette tidsånd, det gode hår, den fede musik, de kiksede oneliners og aliens, der har taget kontrollen med Jorden. Den er nem at kategorisere som en omgang lort, men samtidig er den også med den rette optik let at elske, og så har den en fin politisk tilgang til tingene. Så på med dine Don Johnson-solbriller, se filmen sammen med en sixpack, og gå derefter i byen med dig selv og dine briller. Så vil alt pludselig se helt anderledes ud.

5 stjerner

Titel: They Live
Dansk titel: Skjulte fjender
Andre titler: John Carpenter’s They Live, They Live!
Instruktør: John Carpenter
Manuskript: John Carpenter (krediteret som Frank Armitage) baseret på novellen Eight O’Clock in the Morning af Ray Nelson
Cast: Roddy Piper (Nada), Keith David (Frank) og Meg Foster (Holly)
Producere: Larry Franco (procucer) Andre Blay (executive producer), Shep Gordon (executive producer) og Sandy King (executive producer)
Foto: Garry B. Kibbe
Klip: Gib Jaffe & Frank E. Jimenez
Musik: John Carpenter & Alan Howarth
Spilletid: 89 minutter
Aspect ratio: 2.35:1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk, engelsk, spansk, portugisisk, tysk, hollandsk
Produktionsland, år: USA, 1988
Produktionsselskaber: Alive Films
Distributør (DVD): Momentum Pictures (UK)
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/09/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *