The Short Films of David Lynch

David Lynch er kendt for sin mystiske stil, både inden for film og TV, samt sine malerier og tegninger. Mange kender ham som en af bagmændene bag kult-TV-serien Twin Peaks (1990-91) og film som Eraserhead (1977), Blue Velvet (1986) og The Elephant Man (1980). Men allerede før Lynch lavede spillefilm, var han godt i gang med at definere sin stil i mindre studenterfilm, som er blevet samlet i dette bokssæt.

The Short Films of David Lynch indeholder seks kortfilm af varierende længde og er et glimrende sted at starte, hvis man vil til at dyrke hans film. DVD’en indeholder Six Figures Getting Sick (Six Times) (1966), The Alphabet (1968), The Grandmother (1970), The Amputee (1974), The Cowboy and the Frenchman (1988) og Premonitions Following an Evil Deed (1995).

Six Figures Getting Sick (Six Times)

Lynch lavede denne film, da han gik på en kunstskole i Pennsylvania. Filmen blev udstillet på en årlig udstilling, skolen havde med eksperimenterende kunstværker. Lynch ville opnå at skabe et billede, der kunne bevæge sig og havde på daværende tidspunkt ikke nogen egentlig interesse for film.

Six Figures er en lille film på omkring et minuts tid, hvor seks ”personer” er afbilledet på en væg – nogle af dem er tegnet på væggen, mens andre er afstøbninger af personer, der rager ud af væggen. I løbet af spilletiden bliver personerne syge og kaster op, hvilket Lynch opnåede ved at male direkte på væggen og animere det ved hjælp af stop motion. Den et minut lange sekvens bliver loopet seks gange med lyden af en sirene, der kører som det eneste lyd.

Idéen bag Six Figures Getting Sick (Six Times), var en kunstinstallation, så at kalde det for en film, vil ikke være helt rigtigt. Den vil nok passe bedst ind i et museum, blæst op på en stor væg, så man virkelig kan nyde den.

Produktionen kostede David Lynch cirka 200 dollars og var ment som et enkeltstående stykke kunst, men skæbnen ville, at én af Lynchs medstuderende opfordrede ham til at fortsætte og lave noget magen til. To år senere lavede han filmen The Alphabet, der rent stilmæssigt minder om Six Figures, men som er mere filmisk.

The Alphabet

Lynch benytter sig igen af animation, men denne gang blander han det med live action optagelser til at kreere en syret og mareridtsagtig version af den velkendte alfabetsang. I The Alphabet viser Lynch allerede nogle af sine tidlige temaer, men der er dog stadig langt fra denne kortfilm og til hovedværkerne. Stilen hér er meget mørk, og man mærker tydeligt, at det er en amatørfilm, forstået på den måde, at Lynch ikke havde arbejdet direkte med filmmediet før.

David Lynchs mørke animationer over alfabetet ligner til forveksling en meget uhyggelig og surrealistisk udgave af Terry Gilliams mere fornøjelige animationer fra Monty Python. En glimrende kortfilm, hvis man ser på den som et studie i kunst og animation, blandet med live optagelser. Den korte spilletid på omkring fire minutter gør også, at man ikke kører surt i Lynchs univers, og man kan derfor sidde den igennem mere end blot to gange.

The Grandmother

The Grandmother er en af de længere kortfilm i denne samling og er tættere på en rigtig film, end hvad Lynch tidligere havde lavet.

The Grandmother handler om en lille ulykkelig dreng, hvis hverdag er præget af tissen i sengen samt to modbydelige (og gøende) forældre, der ikke gør meget for at opmuntre ham. Drengen drømmer om en bedstemor, og da han finder en pose med nogle mystiske frø, beslutter han sig for at gro sin egen bedstemor i en tom seng. Men er en selvgroet bedstemor nok til at lysne den lille drengs hverdag?

Mere kan, og vil, jeg heller ikke afsløre af denne kortfilm, der rent stilmæssigt kommer ret tæt på Eraserhead med sine mørke farver og stærke kontraster imellem det hårde mekaniske fabriksmiljø og det organiske. Dette er ikke et sted, jeg vil anbefale nybegyndere at starte, da det godt kan blive meget langhåret, og den lettere amatørteater-stilart vil skræmme flere væk.

The Amputee

The Amputee er ikke, hvad man normalt ville kalde for en film. En af Lynchs kollegaer skulle teste et kamera, og Lynch foreslog, at han skrev en kort historie på et par minutter, som de kunne filme.

Handlingen udspiller sig om en dobbelt benamputeret kvinde, der sidder og skriver i en bog. En voiceover fortæller, hvad hun skriver, alt imens en ukendt sygeplejerske kommer ind og skifter kvindens bandager. Alt er filmet i én indstilling i sort og hvid og er ikke videre ophidsende.

The Cowboy and the Frenchman

The Cowboy and the Frenchman er David Lynchs indslag til miniserien Les Français vus par (1988), der viser, hvordan forskellige instruktører ser på det franske folkefærd.

Rent stilistisk minder dette indslag meget om Twin Peaks, både hvad angår billed- og lydside samt dialog og skuespillere. Det er ikke en trykket og uhyggelig stemning, der her leveres, som ellers er så typisk for Lynch, men mere løssluppet ”komik”, der bunder i kommunikationsproblemer imellem ærkeamerikanske cowboys, der møder en forvildet franskmand på deres ranch.

Ikke boksens stærkeste indslag, men præstationerne af Harry Dean Stanton og Jack Nance (der er faste gengangere i Lynchs værker) puster heldigvis lidt liv i denne kedelige sag.

Premonitions Following an Evil Deed

Det var 100 års jubilæet for Lumiere-kameraet, og 40 forskellige instruktører blev bedt om at filme hver deres film med et restaureret Lumiere-kamera. Reglerne, de skulle overholde, var simple: Det skulle være i ét take, ingen kunstig belysning, ingen lydefterarbejde, og filmen måtte ikke strække sig over længere end 55 sekunder.

Handlingen i Lynchs del er ikke helt til at forklare, og siden han endnu ikke har givet nogle hints til, hvordan man kan tolke hans arbejde, er det op til den enkelte seer selv at bedømme, hvad der sker i dette bizarre stykke filmkunst.

Et must

Overordnet set er dette bokssæt et must for enhver David Lynch-fan og et rigtig godt sted at starte, hvis man først lige har fået øjnene op for Lynchs univers. Man kunne nok have ønsket sig lidt mere guf i form af noget lækkert ekstramateriale, men som vanen er for Lynchs værker, så er han ikke glad for at diskutere det eller komme med hints til, hvad hans historier betyder. Og det er måske bedst sådan, da det netop åbner op for forskellige fortolkninger.

Anmeldt i nr. 78 | 13/04/2012