The Science of Michael Crichton

Sjovt nok udkom The Science of Michael Crichton umiddelbart før Crichton døde – den kom på hylderne i april 2008, hvor Crichton døde i november samme år. For det er en bog, som måtte komme, og det er faktisk underligt, at den ikke udkom før, da hele Crichtons forfatterskab har råbt og skreget på det.

Og hvorfor så det? Jo, hvis der er noget, der løber som en rød tråd gennem Crichtons værker, så er det de pseudovidenskabelige træk, som Crichton formår at gøre troværdige. Sammen med hans fantastiske plots er det netop troværdigheden, som skiller Crichton ud fra mange andre gode mainstreamforfattere. Men hvor meget hold er der i Crichtons fabuleren om videnskaben, som han ofte sylter ind i et omfattende noteapparat? Det har folkene bag The Science of Michael Crichton sat sig for at undersøge.

Ti bøger studeres

I bogen finder man ti generelt meget velskrevne artikler, som går i kødet på ti Crichton-romaner: The Andromeda Strain (1969), The Terminal Man (1972), Eaters of the Dead (1976), Congo (1980), Jurassic Park (1990), Disclosure (1994), Timeline (1999), Prey (2002), State of Fear (2004), Next (2006).

Man får her et bredt udsnit fra værker, der spænder over næsten 40 år, og de fleste fans vil finde romaner som de elsker på den ovenstående liste. Artiklerne er skrevet af rigtige videnskabsfolk (som tilmed også er Crichton-nørder). Når man kender lidt til Crichton, vil man vide, at hans romaner omhandler mange aspekter af både videnskab og teknik, og det bliver vi introduceret til i artiklerne.

Artiklerne forholder sig til konkrete videnskabelige elementer i Crichtons romaner og beskriver disse, hvorefter forfatterne ser på, hvor plausible disse er. Dette foregår i en sammenligning med og en præsentation af hårde videnskabelige facts. Vi bliver således både præsenteret for troværdigheden af aberne i Congo, DNA-problematikken i Jurassic Park, tågeuhyrerne/neandertalerne i Eaters of the Dead (Dødsæderne) og underlige organismer i The Andromeda Strain (Truslen fra det ukendte)..

Det bliver i gennemlæsningen af artiklerne tydeligt, at Crichton har gjort sin videnskabelige research meget grundigt. Men det bliver også tydeligt, hvor dygtig en løgner han var. Hos Crichton bliver fiktionen sandheden, og det er ud fra et videnskabeligt synspunkt naturligvis et dilemma. Så hvis man vil have et indblik i, hvor Crichton digter og fabulerer, så er The Science of Michael Crichton bogen du skal søge trøst i. Samtidig får man som læser en hurtig indføring i Crichtons videnskabelige facts, og dette leveret af folk, der ved, hvad de snakker om. Bogens forfattere spænder fra professorer i biokemi over antropologer til undervisere i geografi og computereksperter.

Hvorfor var Crichton så dygtig?

Antologiens redaktør Kevin R. Grazier, der som ph.d. bl.a. underviser i Search for Extraterrestial Life på UCLA, kommer i indledningen med sit bud på, hvorfor Crichton opnåede så stor popularitet. For det første mener han, at Crichton er med til at gøre videnskaben spændende for andre end dem, der forsker i de kolde facts. Og han mener, at mange studerende netop har valgt den videnskabelige retning på grund af Crichton (det skal naturligvis tages med et gran salt, da indledningen bruges til at skamrose Crichton).

For det andet slår Grazier fast, at Crichton er en meget dygtig spændingsforfatter, der formår at kombinere videnskab med fede plots og rendyrket underholdning. Og for det tredje mener han, og det er vi her på planeten meget enige i, at Crichton gennem sin fine research formår at gøre de mest langt ude ting troværdige.

Pseudoakademisk underholdning – i Crichtons ånd

Man skal læse antologien med kritiske briller, da alle forfatterne, på trods af deres akademiske viden, er Crichton-fanboys. Ikke desto mindre er det spændende at få en, ja, man kommer nok ikke uden det, pseudoakademisk gennemgang af Crichtons pseudovidenskabelige krumspring, og det er jo netop noget, som må siges at være i Crichtons ånd.

The Science of Michael Crichton er et must for kulten omkring Crichton, og mere skeptiske læsere af Crichton vil enten få deres fordomme bekræftet eller blive suget ind i Crichtons fantastiske univers efter endt gennemlæsning. De varmeste anbefalinger herfra.

Anmeldt i nr. 49 | 13/11/2009

Stikord: Antologi, Michael Crichton