The Northman

I mesterværket Last Action Hero fra 1993 omtaler Dannys skolelærer Hamlet som “The first action hero”.

Og når man har set Robert Eggers’ mesterlige gendigtning af fortællingen om Amleth (en fortælling der trækker sine rødder tilbage til et islandsk digt fra 900-tallet), figuren der hos Shakespeare blev til Hamlet, må jeg give Dannys skolelærer ret. For Amleth er en ægte actionhelt, bare i antiheltversionen.

Den onde onkel

Filmen starter i år 895 e.Kr. Krigerkongen Aurvandill War-Raven vender hjem, hjem til hustruen, hjem til sønnen Amleth.

Men kort tid efter myrder Fjölnir, kongens bror, kongen! Claes Bang er fremragende i rollen som Fjölnir – specielt senere i filmen, hvor hævnens maske falder. Fjölnirs mænd forsøger også at myrde Amleth, men Amleth stikker af. De tror, han er død. Men det er han ikke!

“I will avenge you, father. I will save you, mother. I will kill you, Fjölnir,” råber Amleth mens han sejler væk.

Hævnen vækkes

Så springer vi frem i tiden. Amleth er blevet til en hårdtpumpet viking, der hærger rundt i Østeuropa sammen med en bande af vikinger. En tom skal af en mand.

Men så sker der noget. En seerske gør Amleth opmærksom på den hævn, han ikke har fået. Noget vækkes i Amleth, i denne bjørn af en mand. Hævnen vækkes. Så Amleth drager mod Island, hvor han ved, at Fjölnir opholder sig. Hvordan det kommer til at gå, vil jeg ikke afsløre her.

Jeg elsker, når film tør gå andre veje. Når instruktøren holder hårdt fast i visionen. Uden at gå på kompromis. En sådan instruktør er Robert Eggers – tænk blot på den fremragende The Lighthouse (2019), og en sådan film er The Northman.

I sin simple kerne er filmen en fortælling om hævn. Men der er meget, meget mere på spil. Der er myter, fortællinger om overgreb, om kærlighed, en symbolspækket skildring af naturen, af det vilde i mennesket.

Det er en intens og vild film, kunstnerisk og ambitiøs ud til fingerspidserne.

Vikingen og Conan

Da filmen begyndte, tænkte jeg med samme på John Milius’ hovedværk Conan the Barbarian fra 1982.

De første toner af musikken lød næsten som Basil Basil Poledouris’ første toner fra musikken til Conan – i den sammenhæng skal det også nævnes, at Robin Carolan og Sebastian Gainsboroughs musik til The Northman også er ganske fantastisk.

Så kom fortællerstemmen, som vi også husker fra Conan. I ved, den med “Between the time when the oceans drank Atlantis and the rise of the sons of Aryas…” osv. Så kom sønnen og faderen, og faderen der lærte sønnen noget vigtigt.

I Conan var det om “The Riddle of Steel”. I The Northman var det om forholdet til Odin, til familien, til hævnen og æren som centrale motiver.

Og da Fjölnir kommer for at slå kongen ihjel, og da han tager hjelmen af, mens han flankeres af sine mænd, var selve den visuelle skildring, selve framingen, næsten identisk med scenen, hvor Thulsa Doom, flankeret af Wulfgar og Rexor, kommer for at slå Conans mor ihjel.

Og man kunne fortsætte med paralleller mellem de to film, både visuelt og tematisk. Men det er ikke fordi, The Northman er et plagiat. Slet ikke. Den står på egne ben.

Men der er et tydeligt slægtskab med Conan the Barbarian. I Conan er fantasyverdenen konkret: Det er Howards verden, Conan boltrer sig i.

I The Northman er det myterne, og de mange syn, som skaber den verden, som Amleth lever i. Et sted mellem virkeligheden og fantasien, lige dér, hvor myterne bor.

Det mytiske landskab

Netop det element, med myterne, er mesterligt skildret i The Northman. Her bliver hævneren, bjørnen Amleth, en skikkelse, en ånd, der bevæger sig mellem de to verdener.

Fra mødet med religionen, med Odin, til jagten på sværdet, til kampen ved Hels porte. Det er vilde sager.

Alt dette spiller smukt sammen med den islandske natur, som jo netop også er gjort af det stof, som skaber myter. Rent visuelt er filmen en perle – kun hæmmet af nogle enkelte skud, hvor computergrafikken bliver for tydelig. Men det er småting i det store smukke, grumme billede.

På et tidspunkt bliver Amleth hængt op i armene. Han bliver, ikonografisk, nærmest kostfæstet. Og som en lille sigende detalje for filmen, så tegner blodet på Amleths krop noget, der ligner et kors.

Det er sigende, fordi filmen foregår i en tid, hvor flere myter, flere religioner, levede på samme tid, hvor fortællingerne er kommet fra den samme blodige muld.

Actionhelten Amleth

Som actionhelt er Amleth en voldsom størrelse. Som en anden Holger Danske rejser bjørnen sig op – “når Danmark stander i våde, så vil Holger Danske vågne op til dåd.” Amleth ikke for at redde Danmark, men for at redde æren, for fuldbyrde hævnen.

Alexander Skarsgård gør det fremragende som Amleth. En fysisk tilstedeværelse som sjældent er set lignende: Fra en tom skal, en duknakket brutalis, til en vild hævner, en ild der tændes, intense øjne, en vild fysik, myternes udvalgte, Odins helt.

Refns kunstfilm og den grønne ridder

Jeg er en af dem, der er ret pjattet med Nicolas Winding Refns kunstfilm Valhalla Rising (2009). Den kan noget helt fantastisk, men den formår ikke på samme måde som The Northman at skildre de to verdener på samme sublime måde.

I Valhalla Rising er det ren Tarkovsky, og det kan også noget smukt, men The Northman er mere helstøbt.

The Northman er dog bestemt ikke en film for alle. Den er spækket med action, med hævn, men den er mere end “bare” vikingeaction.

Det er en mytisk kolos af en film, hvor den spinkle handling bruges brutalt og blodigt til at stikke derind, hvor myterne skabes.

Sidste år var vi heldige at få den ligeledes mesterlige The Green Knight (2021), og de to film kan ses som et blodigt og mørkt par. De er forskellige, men også meget ens. To film, der vil gå over i filmhistorien. To modige, blodige mytiske perler.

En mesterlig vikingefilm

Med The Northman har vi fået den mesterlige vikingefilm, vi manglede. Så smut I hellere i biografen og se den.

Det er ikke sikkert, I vil kunne lide den, men jeg er ret sikker på, at den vil gøre indtryk. Det er vigtigt med den diversitet i filmbranchen.

Og så giver vi lige ordet til en central skikkelse i filmen:

“Your fate is sealed and you cannot escape it!”

Anmeldt udenfor nummer | 20/04/2022