Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

The Mist

The Mist
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The MistFrank Darabonts tredje Stephen King-filmatisering The Mist lider lidt under, at filmens budskab kolliderer med dens virkemidler, men dette til trods er der tale om én af de bedre King-filmatiseringer.

The Mist er baseret på Stephen Kings kortroman af samme navn, der første gang udkom i 1980. Filmens handlingen udspiller sig i en lille by i Maine, der dagen efter en kraftig storm indhylles i en tæt tåge, der bestemt ikke er helt naturlig. Det viser sig nemlig, at der i tågen gemmer sig grufulde monstre.

Historien følger en gruppe mennesker, der befinder sig i det lokale supermarked, da tågen indhyller byen. De barrikaderer sig indledningsvist i supermarkedet i det håb, at hvad end det er, der foregår, snart må drive over eller at der kommer hjælp udefra.

King leger Romero

David i færd med at male i filmens begyndelse. Bemærk 'The Thing'-plakaten til venstre og referencen til Kings 'Dark Tower'-romanserie i det maleri, David er ved at male

Efterhånden deles gruppen i to: den ene gruppe er centreret omkring filmens egentlige hovedperson, maleren David Drayton (Thomas Jane), mens den anden er centreret omkring den lokale religiøse nutcase, Mrs. Carmody (Marcia Gay Harden). Ikke alene må den isolerede gruppe kæmpe imod monstre, der trænger ind i butikken, men i takt med at håbløsheden og frygten tager til, bliver det også kun et spørgsmål om tid, før spændingerne mellem de to fraktioner eksploderer i vold. Valget står nu mellem at blive i butikken og håbe på det bedste eller at forsøge at flygte…

Ovenstående er det ganske enkle set-up i The Mist. Langt det meste af filmen finder sted i supermarkedet, dog med en enkelt sekvens, hvor Drayton og andre modige sjæle vover sig udenfor for at skaffe medicin i apoteket ved siden af.

The Mist er i bund og grund Stephen Kings svar på George A. Romeros Dawn of the Dead (1978) – blot er zombierne skiftet ud med tentakelmonstre og andet godt fra det lovecraftianske overdrev. Men monstrene er bare et påskud for at isolere en gruppe forskelligartede mennesker og for at tegne et portræt af, hvad der kan ske med mennesker, når de udsættes for nok pres og frygt.

Rationalitet vs. religiøsitet

Tågen lægger sig om supermarkedet

Som sådan er selve tågen bare en allegori, som man alt efter analytisk smag, behag eller behov kan erstatte med de sociologiske fænomener, der sætter mennesker under pres. Hvor Romero i Dawn of the Dead vævede en frydefuld satire over det moderne forbrugersamfund synes Kings ærinde imidlertid at være anderledes – her er der i stedet fokus på rationalisme overfor religiøsitet, og der er ingen tvivl om, at det er religionen, der portrætteres som det farlige svar. Selv om monstrene i tågen synes at være hinsides al rationel tankegang, er det de køligere hoveder blandt de isolerede i supermarkedet, der er de sympatiske hovedpersoner, mens de religiøse fanatikere portrætteres som galninge, hvis reaktioner bunder i frygt for netop det ukendte, de ellers tilbeder.

David Drayton (Thomas Jane)

Som sådan er The Mist bestemt ikke en ueffen allegori, og det er da også svært ikke at se Darabonts filmatisering (27 år efter kortromanen første gang udkom) som en reaktion på tidens galopperende terrorfrygt. Som skrækfilm fungerer The Mist langt hen ad vejen også aldeles glimrende, blandt andet fordi Darabont formår at skabe nogle personer, vi som publikum rent faktisk kommer til at holde af (og med).

Budskab og virkemidler spiller ikke sammen

Amanda (Laurie Holden) og Ollie (Toby Jones) - to af Davids støtter i supermarkedet

Men The Mist er på den anden side bestemt heller ingen perfekt film. Som sagt er fronterne mellem Draytons lille gruppe og Mrs. Carmodys større pøbel af galninge tegnet skarpt op, og i denne skarptskårne konflikt ligger også filmens primære budskab. Men her kolliderer det, historien vil desværre lidt med det, filmen er – nemlig en monsterfilm. Så længe tågen ligger tæt uden for den lille butik, og monstrene forbliver usete, fungerer The Mist glimrende som allegorisk fortælling og sociologisk portræt. Da først tentaklerne begynder at flagre, og kæmpe monsterinsekter og ditto edderkopper begynder at rende rundt mister filmen desværre sin brod.

Det er ikke fordi monsterscenerne ikke fungerer som standalone-sekvenser, for det gør de såmænd, hvis man ser bort fra, at monstrene hist og her bliver lidt for tydeligt CGI-genererede. Det er konflikten mellem filmens budskab og dens virkemidler, der gør, at The Mist for mig ikke er helt den klassiker, den kunne have været. Jeg havde så klart foretrukket, at tentakelmonstrene og kompagni blev holdt i det skjulte eller halvskjulte, som de gør i begyndelsen af filmen. Som King selv har pointeret i sin nonfiction-bog Danse Macabre (1981), så er der altid en fare ved at hive bussemanden frem i lyset, nemlig at nogen opdager lynlåsen, der løber ned ad ryggen på den.

Så er der CGI-tentakler

Desværre bliver lynlåsen lidt for tydelig i The Mist, og det er med til at berøve filmen en del af dens slagkraft. I den henseende var der ét og andet, Darabont kunne have lært af John Carpenters The Fog (Tågen), der havde premiere i 1980, samme år som King skrev The Mist. De to historier har naturligvis store idémæssige sammenfald, men Carpenters film er langt mere uhyggelig end The Mist nogensinde bliver. Men, men, men – The Mist er jo en filmatisering, og Darabont har selvfølgelig bare holdt sig til Kings forlæg.

Desværre er The Mist også på anden vis blevet overhalet lidt indenom, for den halvhjertede forklaring der kommer med, at hele miseren skyldes militære videnskabsfolk, der har åbnet en port til en anden dimension er siden set i Half-Life-spillene (1998 og 2004) – ja det er lige før, man regner med at Gordon Freeman skal dukke op og redde dagen.

Fine skuespillere

Så er der CGI-edderkoppemonstre

Skuespilmæssigt er The Mist befolket med glimrende navne. Thomas Jane gør det fint i rollen som David Drayton, der ikke alene bliver leder (mere eller mindre ufrivilligt) af den ene af de to fraktioner, men samtidig har sin lille søn at tage sig af. I Draytons gruppe finder vi også Amanda (Laurie Holden, som X-Files-kendere vil genkende som den mystiske Marita Covarrubias), den uanselige, men sympatiske, butiksassistent Ollie (Toby Jones) og den gamle lærerinde Mrs. Reppler (Frances Sternhagen). Sternhagen medvirkede også i Misery fra 1990 og Kings TV-serie Golden Years fra 1991, der tilfældigvis også handlede om et regeringseksperiment, der gik galt.

Marcia Gay Harden som den religiøse galning Mrs. Carmody - bemærk William Sadler til højre; han har også været med i Darabonts to tidligere King-filmatiseringer

Overfor vores lille gruppe af hovedpersoner har vi Marcia Gay Harden, der leverer en kraftpræstation i rollen som den religiøse galning Mrs. Carmody. Harden formår virkelig at spille, så man ender med at hade figuren, og det er faretruende tæt på, at Darabont giver hende for meget screen time. I Carmodys gruppe finder vi bl.a. William Sadler, der både medvirkede i Darabonts første King-filmatisering, mesterværket The Shawshank Redemption (En verden udenfor, (1994), og i Darabonts anden King-filmatisering, den mere ujævne men stadig effektive The Green Mile (Den grønne mil, 1999).

På skuespilfronten er der dermed intet at udsætte på The Mist, og som sagt fungerer filmen også udmærket som skrækfilm. Derfor hører The Mist også til i gruppen af bedre King-filmatiseringer, selv om den bestemt ikke er den bedste – den titel tilhører Darabonts egen The Shawshank Redemption skarpt forfulgt af Rob Reiners Stand By Me (1986). The Mist havner i den dårligere ende af det gode selskab, fordi filmens fine og fint spillede budskab kolliderer lidt for voldsomt med dens virkemidler. Alt i alt en fin indsats, men langt fra det mesterværk, der kunne have været tale om.

4 stjerner

Titel: The Mist
Instruktør: Frank Darabont
Manuskript: Frank Darabont efter Stephen Kings kortroman The Mist
Cast: Thomas Jane (David Drayton), Marcia Gay Harden (Mrs. Carmody), Larurie Holden (Amanda Dumfries), Andre Braugher (Brent Norton), Toby Jones (Ollie Weeks), William Sadler (Jim), Frances Sternhagen (Irene Reppler), Nathan Gamble (Billy Drayton)
Producere: Frank Darabont (producer), Liz Glotzer (producer), Anna Garduno (co-producer), Denise M. Huth (co-producer), Randi Richmond (co-producer), Richard Saperstein (executive producer), Bob Weinstein (executive producer), Harvey Weinstein (executive producer)
Foto: Ronn Schmidt
Klip: Hunter M. Via
Spilletid: 126 minutter
Aspect ratio: 1.85:1 anamorphic widescreen
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk
Produktionsland, år: USA, 2007
Produktionsselskaber: Darkwoods Productions, Dimension Films
Distributør (DVD): Midget Entertainment (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 48 | 13/10/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *