Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

The Mangler

The Mangler
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The Mangler er en ganske forfærdelig film, der dog stadig formår at underholde. Masser af splat, en overspillende Robert Englund og en til tider herlig stemning gør, på trods af alle dårligdommene, The Mangler til et underholdende makværk.

I en lilleby i Maine er der et stort vaskeri. Og på det vaskeri er der en stor maskine, der bruges til at folde vasketøjet – maskinen ligner noget fra en steampunkfortælling. Og vi møder en overspillende Robert Englund som vaskeriejeren Gartley. Så sker der noget mystisk og ganske brutalt: En kvinde hives ind i maskinen og kommer ud på den anden side som en blodig bunke.
hvid

Maskinen fra Helvede

Politimanden John Hunton (spillet af en overspillende Ted ”Buffalo Bill” Levine) begynder at efterforske sagen, mens plottet kører af sporet. Maskinen er åbenbart besat og nogen har lavet en pagt med de mørke magter. Nu må vores meget usympatiske protagonist så inddrage sin svoger, der naturligvis er langhåret og ved en masse om okkultisme, for at komme til bunds i sagen og kaste sand i maskineriet, før det for alvor går galt.

De tre musketerer på grisestien

Tobe Hooper, Robert Englund og Stephen King: Et trekløver, der på én og samme tid kan få horrormundvandet til at løbe og alarmklokkerne til at ringe.

Og lad os starte med den sidste af musketererne først. Stephen King, der efterhånden er blevet 65 år gammel, har siden 1967 stopfodret et hungrende publikum med mere end 50 romaner og et utal af noveller, som samlet set har solgt over 350.000.000 eksemplarer. Og mange af dem, faktisk rigtig mange, er blevet filmatiseret.

Kings fortællestil, og hans fantastiske plots, ligger lige til højrebenet for filmbranchen, og kvaliteten af de mange film spænder fra det horrible over det skrækkelige, det o.k. og det fremragende. The Mangler placerer sig solidt i bunden af disse filmatiseringer.

Historien er baseret på novellen af samme navn, som man finder i samlingen Night Shift fra 1978. Af de 20 noveller fra samlingen er seks omdannet til spillefilm, der blandt andet tæller makværkerne Children of the Corn (1984) og The Lawnmower Man (1992). Selve novellesamlingen har fået mange pæne ord med på vejen, så det kan faktisk godt undre, at det ikke har resulteret i bedre film.

Robert Englund, der, som Stephen King, også er 65 år, er bedst kendt for sin rolle som selveste Freddy Krueger, som han har optrådt som otte gange. Men derudover har Englund medvirket i et utal af, ofte meget ringe, genrefilm, som eksempelvis The Phantom of the Opera (1989), Urban Legend (1998) og Eaten Alive (1977), hvoraf den sidstnævnte sjovt nok også er instrueret af Tobe Hopper.

En mesters makværk

Og så er vi fremme ved den gode Hooper, der efterhånden er blevet 69 år gammel. For genrefans vil Hooper til evig tid have en meget stor stjerne, da han er manden bag den fremragende The Texas Chainsaw Massacre fra 1974 – en film, der har været med til at danne skole for både indiefilmen generelt, og redneckgyseren mere specifikt. Så uanset hvad Hooper ellers har spyttet ud af lort, vil hans arv være sikret. At han så ikke har kunnet følge op på sin succes er én af de helt store gåder, da han aldrig er kommet i nærheden af motorsavens flænsende klasse.

Så når man ser på de tre herrer og tager deres lavpunkter med i beregningen, så begynder alarmklokkerne at overdøve mundvandet, og det er der god grund til!

Har pedellen lavet filmens slutning?

Filmens manuskript, der åbenbart også har været en tur igennem maskinen og er kommet ud som en omgang lort, er forfattet af Tobe Hooper, Stephen Brooks og Peter Welbeck. Og det der kunne være blevet en intens og ganske uhyggelig fortælling bliver til en rodebunke af uhørte dimensioner.

Alt for mange handlingstråde og ligegyldigheder proppes ind i den stakkels film. Det er mere end rammerne kan bære, og da vi nærmer os det skrækkelige klimaks, er det som al fornuft er forduftet. Det virker faktisk som om filmfolkene er skredet og har overladt ansvaret til pedellen, uden at jeg vil sige et ondt ord om pedeller.

På den positive side er der de blodige effekter, som er ganske veludførte, og så er der masser af spas at komme efter i Englunds præstation, altså bare ikke på gode måde. På andre punkter ligner filmen en billig tv-produktion, og man forstår godt, at The Mangler blev en økonomisk maveplasker.

So Bad It’s Good?

Hvis du, som jeg, godt kan lide film, der er så dårlige, at de faktisk bliver underholdende, så er der en masse at komme efter. Og ellers bør du bare holde dig langt væk fra denne Hooper-, Englund- og King-stinker.

1 stjerne

Titel: The Mangler
Instruktør: Tobe Hooper
Manuskript: Tobe Hooper, Stephen Brooks og Peter Welbeck
Cast: Ted Levine (John Hunton), Robert Englund (Gartley)
Producere: Anant Singh (producer), Sudhir Pragjee (executive producer), Sanjeev Singh (executive producer), Helena Spring (executive producer), Harry Alan Towers (executive producer)
Foto: Amnon Salomon
Klip: David Heitner
Musik: Barrington Pheloung
Spilletid: 106 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA/Australien/Sydafrika, 1995
Produktionsselskaber: Allied Film Production, Distant Horizons, Filmex Pty. Ltd., New Line Cinema
Distributør (DVD): On Air DVD
Region: 2

Anmeldt i nr. 86 | 13/12/2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *