The Lobster

Almindelige normer sætter dagsordenen for vores samfund, men hvad nu hvis de bliver vendt på hovedet og bliver til et bizart mareridt? Hvad nu hvis det pludselig blev forbudt at være ensom?

Det og andre finurlige spørgsmål bliver stillet i det surrealistiske sci fi-drama The Lobster (2015), der sidste år var med i kapløbet om De Gyldne Palmer i Cannes. Den endte med at vinde juryens specialpris, hvilket er meget velfortjent, da filmen er meget speciel!

Filmens instruktør er græske Yorgos Lanthimos, der i sit hjemland har lavet andre skæve dramaer, såsom den Oscar-nominerende Dogtooth (2009), hvor nogle børn bliver opfostret af deres forældre i troen om, at der ikke findes andet i verden end deres hjem.

I Alpeis (2011) (dansk: Alperne) faker nogle mennesker deres død og hjælper deres pårørende med at komme over deres sorg! Ja, Lanthimos elsker at lave film, der er way out there og gudskelov for det, især på et filmmarked, der efterhånden er blottet for originale film med kant.

En film som The Lobster er derfor en dejlig alternativ filmoplevelse ovenpå et forudsigeligt sommerfilm-marked.

Find kærligheden eller bliv forvandlet til et dyr!

The Lobster er en af den slags film, man ikke skal afsløre for meget af. Der sker de mest mærkelige ting, som filmen skrider frem, så her er bare et kort beskrivelse af filmens absurde handling:

Vi er i en nær fremtid med et komplet forskruet regelsystem, der ikke tolererer ensomme mennesker. En af dem er hovedpersonen David (Colin Farrell), der lige er blevet skilt efter 12 års ægteskab.

Han bliver af myndighederne ført ud til et hotel og får 45 dage til at finde sig en ny partner med matchende persontræk, for ellers bliver han forvandlet til et dyr efter frit valg og bliver sat fri i den nærliggende skov!

Davids valg af dyr er en hummer, deraf titlen. Hans begrundelse af valget er simpelt: Han elsker havet! Hotellets ejer (Olivia Colman) roser ham for hans originale valg og svarer:

“Et fantastisk godt valg. De fleste vælger at blive til hunde, hvilket er årsagen til der er så mange af dem i verden.”

Hvis I synes at det lyder mærkeligt, så bliver filmen endnu mere mærkelig derfra!

Kulsort humor uden nåde

The Lobster giver os et fremtidsportræt, der ligger meget tæt op ad vores nutid. Der er ikke typiske science fiction-elementer som futuristiske bygninger og biler, der sætter rammen.

Det hele ligger i de bizarre regler, der præger persongalleriet, der i øvrigt består af et spændende internationalt cast af forskellige skuespillere. For udover Farrell og Colman ser man også Rachel Weisz, Jessica Barden, Ashley Jensen, Ariane Labed, Angeliki Papoulia, John C. Reilly, Léa Seydoux, Michael Smiley og Ben Whishaw. Nogle af rollerne har slet ikke navne, så som Reilly og Whishaw, der er krediteret som henholdsvis Lisping Man og Limping Man!

Alle i castet er tydeligvis med på legen og giver alle en herlig deadpan-performance med monoton levering af den originale dialog. Den slags skuespil er selvfølelig en smagssag, og er man i det hele taget ikke med på filmens kulsorte, humoristiske præmis, bliver man nok hurtigt træt af den.

Lanthimos lefler ikke for nogen, og det er friskt uden at det bliver arrogant. Han viser absurditeterne som de er, uden nåde. Ind imellem er filmen voldsom at se på, men det er heller ikke en rar verden, den viser her.

En voldsom satire med kant og farlighed

The Lobster er et godt eksempel på en film, der ved, hvad den vil. Den giver os en voldsom satire, der er total uforudsigelig. På intet tidspunkt har man en idé om, hvordan filmen ender, og det er befriende. Med en spilletid på næsten to timer er nogle af filmens scener dog en tand for lange og kunne nemt have været trimmet for et mere balanceret tempo.

Er man for en gangs skyld interesseret i at blive rusket op af en ærlig film, der giver et bizart forvrænget spejlbillede af vores verden med grum vold og sort humor, så tøv ikke med at se The Lobster.

Anmeldt i nr. 131 | 13/09/2016