Disse tegneserieadaptioner af Salvatores romaner er meget velfortalte, men også noget kønsløse på den visuelle front. De vil ikke støde nogen, og samtidig er de meget tro over for deres forlæg. Og det er sådan set også ganske fint, selvom nogle brud med forlæg og stil hist og her ville have været en fordel.
Salvatore som reklame
For fans er forordet til Homeland ved første øjekast rent guf: det er skrevet af selveste R.A. Salvatore. Den gode Salvatore skriver om frygten, en forfatter får, når hans værker skal visualiseres. Gør de det nu godt nok, og passer de på mine personer? Salvatore er, overraskende nok, meget tilfreds med tegneserien. Han mener, at den er tro mod hans forlæg, hvilket man kan se at han har ret i, når man læser anmeldelsen. Jeg vil nok mene, at den er for tro mod forlægget, og samtidig tør den ikke nok rent visuelt. Så forordet viser sig bare at være en omgang lyserødt guf, der rent faktisk bare bruges som en reklame og ikke noget nyt og spændende fra Salvatores side, som man ellers kunne håbe.
Mødet med Drizzt
Som det fremgår, er Homeland første bind i tegneserieudgivelserne fra Devil’s Due Publishing med serietitlen The Legend of Drizzt, selvom den rent faktisk er en adaption af den fjerde roman med Drizzt. Men det skyldes, at man har valgt at gribe fortællingen kronologisk an i forhold til handlingen, frem for at se på kronologien hvor de blev skrevet. Så tegneseriefolket, der ikke kender Drizzt fra Salvatores romaner, vil møde Drizzt der, hvor det hele startede: I Underdark, nærmere bestemt i drowelver byen Menzoberranzan.
Her fødes Drizzt ind i en verden af korruption og ondskab, og læseren er vidne til en helts fødsel. Handlingen i tegneserien følger romanen meget trofast, og derfor vil jeg henvise til resumeet man finder i anmeldelsen af romanen.
Action i stil og indhold
Der er mange nuancer og små detaljer, vi ikke får med, og det er faktisk med til at gøre albummet meget letlæst, og der er samtidig smæk for skillingen. Vi er i The Underdark, en verden i mørke, og jeg havde glædet mig meget til at se visualiseringen af Salvatores eksotiske univers. Og her blev jeg skuffet. Tim Seeleys streg er simpelthen for pæn og kedelig. Måske vil det få elskere af World of Warcraft til at komme i bukserne, men for mig virker det helt ligegyldigt. Den gode Seeley er dog ganske god til at skildre kamp, og det er vigtigt for en actionfortælling.
Illustrationerne bærer flere steder præg af hastværk, da proportioner på kropsdele, våben og andre ting til tider ser helt forkert ud, uden at det er noget man lægge mærke til i forbifarten, da man læser albummet med høj hast – hvilket også nok skyldes at man rent faktisk ikke gider at bruge lang tid på tegningerne.
Det er dog vigtigt, og det er et kæmpe plus ved Seeleys streg, at tegningerne aldrig tilraner sig unødvendig opmærksomhed. Det er historien der er i fokus, og selv når den er tilpasset tegneserieformatet er det en vanvittig god fortælling.
Solid underholdning i kønsløs indpakning
Alt i alt er Homeland rent visuelt en kønsløs omgang, men det er en god fortælling, man får smidt i fjæset. Man kan jo overveje, hvorfor man skulle købe den, når man nu får det hele bedre serveret i romanen, da tegneserier i princippet gerne skulle have noget visuelt at byde på. Hvis man ikke læser romaner og godt kan lide fantasytegneserier kan man fint kaste penge efter albummet, og det gør man også hvis man er Salvatore-fanboy som jeg. Alle andre kan fint gå i en bue uden om Homeland, og i stedet anskaffe sig romanen af samme navn.
Seriens titel: The Legend of Drizzt
Forfatter: Andrew Dapp (efter roman af R.A. Salvatore)
Tegner: Tim Seeley
Albumlængde: 160 sider
Udkom i USA i tre dele i 2005 på forlaget Devil’s Due Publishing.
Udkom som samlet album i USA i 2005 på forlaget Devil’s Due Publishing.
Anmeldt i nr. 44 | 13/06/2009
Stikord: Fantasy, Tegneserie efter roman
