Daniel Hvid
Ingen kommentarer

The Burning

The Burning
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

The BurningThe Burning er én af de utallige kopifilm, der ovenpå succesen med Friday the 13th, ramte de amerikanske biografer. Mens mange af kopierne ikke nåede forbilledet til sokkeholderne, hører The Burning til i den bedre ende af skalaen, og selv om den låner meget fra sit forbillede, kan den stadig levere nogle nye spændende ting.

The Burning er baseret på en klassisk camp fire-story – i dette tilfælde en historie, der fortælles på en sommerlejr for at skræmme de unge gæster. Historien handler om streng vicevært på en sommerlejr, der blev frygteligt forbrændt over hele kroppen, da en pratical joke, som nogle af lejrens unger havde sat op, løb løbsk. Flere år efter uheldet er viceværten, ved navn Cropsy, blevet udskrevet fra hospitalet, men er utrolig deform på grund af de slemme brandskader. For at få sin hævn over dem, som gjorde ham ondt, opsøger han lejren, hvor han hjemsøger skovene, og dræber alle, der bevæger sig uden for lejren.

Som man nok kan høre på handlingsreferatet låner The Burning meget fra Friday the 13th (1980). Men hvad der gør The Burning så meget bedre, end de mange andre slashere, er karaktererne, der her ikke blot er kanonfoder, som bare er med for at forøge filmens bodycount. Nej, til en afveksling kommer man faktisk til at holde af karaktererne, og når de endelig dør, har man ondt af dem – noget man ikke kan sige om de mange efterfølgere til Friday the 13th, hvor man flere gange hepper på, at Jason skal nakke den næste tåbelige blondine eller sportsidiot.

Åbenlyst skruet sammen

Cropsy er fyr og flamme

I forhold til sit forbillede er The Burning rimelig åbenlyst skruet sammen. Vi ved allerede fra starten, hvem morderen er, da vi ser ham overleve branden, og senere blive udskrevet og derefter dræbe en luder. I den første Friday the 13th, vidste vi ikke, hvem morderen var, før til allersidst, hvor vi endelig får afsløret morderens sande identitet, som i en anden krimi. At morderens identitet antydes kraftigt allerede i starten af filmen, er desværre med til at fjerne noget af mystikken i filmen, og man kommer aldrig rigtig til at undre sig, som man gjorde i Friday the 13th og mange af de andre efterligninger, der holder morderens identitet skjult indtil slutningen.

Klassisk lejrskolescene

Det ville have været spændende at se filmen, hvis vi ikke vidste fra begyndelsen, at viceværten Cropsy havde overlevet branden, så vi på den måde ikke vidste, om Cropsy virkelig var vendt tilbage for at tage hævn, eller om nogen blot ville lave en “spøg”. Personligt ville jeg gerne se versionen, hvor vi ikke vidste, at Cropsy var levende, men når dette nu ikke er tilfældet, må man jo nøjes. Når alt dette er sagt skal, det ikke forstås som om, at The Burning er en dårlig film, tværtimod – for The Burning rejser sig over mange andre slashere, og er en helt klar favorit indenfor genren. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at den er bedre end de to første opfølgere til Friday the 13th, der kørte meget i samme spor, uden rigtig at tage et initiativ og finde på noget nyt.

Dybere karakterer

Den flabede Glazer (Larry Joshua), man bare venter på skal dø

Vi kommer mere ind under huden på karaktererne, end vi ofte gør (selvom de stadig er meget stereotype), så de virker meget mere oprigtige, og vi har mere ondt af dem, når de endelig dør. I persongalleriet har vi de klassiske roller – den svage/nørdede dreng, den vittige (og ofte pigeglade) fyr, den smukke pige, sportsfyren og diverse lejrledere. Af disse karakterer er der selvfølgelig altid mindst én, som vi aldrig rigtig bryder os om, og er øretæveindbydende hele vejen igennem. En sådan karakter er også med i The Burning, og spilles utrolig modbydeligt af Larry Joshua i rollen som Glazer, den selvglade fyr, som prøver at score lejrens smukke pige. En så djævelsk og modbydelig karakter kommer man næppe til at holde af, så da han endelig (langt inde i filmen) får nådestødet af Cropsy, sidder man og klapper i sine små hænder.

De genretræk, der definerer bodycount-serien, er brugt godt igennem det meste af The Burning, hvor vi ikke helt ved, hvem der gemmer sig hvor, og hvornår den næste dør. Men filmen afviger også flere gange fra netop disse træk. Da vi har med en stor flok elever at gøre, kunne man forestille sig, at der var masser af mordsekvenser i løbet af de 91 minutter, filmen varer, men nej. For der bygges ligeså stille op, med så få mord som muligt, hvorefter filmen kulminerer i slutningen. Dette skuffede mig lidt, da jeg ellers fortrækker de enkeltstående, ofte mere eller mindre kreative, mordscener, der kendetegner genren.

En ydmyg begyndelse

Filmens mest suspensefyldte scene, hvor de unge gæster sejler imod en (muligvis) tom båd

Filmen blev skrevet og produceret af Harvey Weinstein, som sammen med sin bror Bob, senere har produceret mange langt større film, som blandt andet Pulp Fiction (1994), Scream-filmene (1996, 1997, 2000) samt mange andre. The Burning var den første film, som Harvey Weinstein var med til at skrive, hvilket han, Brad Grey og instruktøren Tony Maylam har gjort ganske fint. Om end filmen kunne være blevet gjort meget mere uhyggelig og suspensefyldt, hvis vi havde haft en lidt anden vinkel på historien, har den skaffet sig en kæmpe fanskare igennem tiden.

Dette er da heller ikke uden grund, da alt ved filmen er en smule anderledes, set i forhold til f.eks. serien om Jason og hans hævntogt. Kamerabevægelserne er mere betagende, og vi kommer lidt længere ind i billedet, som f.eks. scenen, hvor en af lejrlederne leder efter sit tøj, og noget af det hænger oppe i et træ. Som publikum får vi her en tur rundt i skoven, og fornemmer dybden af skoven og det store område, hun befinder sig i, bare ved hjælp af, at kameraet cirkulerer lidt rundt om hendes tøj, der i et træet.

Effektmesteren Savini

Den klassiske scene, der har præget mange af filmens plakater

En ting som er fælles for både Friday the 13th og The Burning er effekterne, som til begge film blev leveret af Tom Savini, der også er kendt for sine specialeffects i blandt andet Dawn of the Dead (1978) og Maniac (1980). Savini blev tilbudt jobbet om at lave effekterne til Friday the 13th Part 2 (1981), men takkede nej, da han heller ville arbejde på The Burning, angiveligt fordi Savini syntes det var tåbeligt, at den ellers døde Jason nu pludselig var i live og rendte rundt og slog folk ihjel.

Effekterne i The Burning er blevet bedre, end hvad de var i Friday the 13th, men ser man tilbage på Savinis arbejde, må jeg ærligt indrømme, at det ikke er det bedste, jeg har set. Scenen hvor luderen gennembores med en saks er fantastisk blodig og godt lavet, men senere går det lidt i kage for ham, og især en væsentlig scene henimod slutningen virker en smule halvhjertet. Derimod er Cropsys makeup uhyggelig flot for en lowbudget slasherfilm, og virker ganske efter hensigten, da vi først får hans sande ansigt afsløret helt til sidst.

Lidt Savini-splat

The Burning er endelig blevet udgivet på DVD i uklippet version fra MGM, hvilket kun giver filmen ekstra point i sidste ende. At filmen med tiden har skabt sig noget af et publikum, kommer ikke som den store overraskelse, da det er en djævelsk god og morsom film. MGM udgav filmen samtidig med Scarecrows, der er knap så underholdende, men som stadig har en stor fanskare. Det er dejligt at se de ældre perler blive udgivet på DVD, og med den gode nyhed om, at Dark Night of the Scarecrows (1981) snart også kommer på DVD, kan det ikke blive meget bedre.

Til sidst skal The Burning lige have en varm anbefaling med på vejen til alle horrorfans, der enten er dybt forelsket i genren, Friday the 13th– serien, eller bare godt kan lide en solid, spændende gyser. Filmen vil passe perfekt til en videoaften, set back-to-back med f.eks. Sleepaway Camp (1983) eller Cheerleader Camp (1987).

4 stjerner

Titel: The Burning
Dansk titel: Lejrbålet
Instruktør: Tony Maylam
Manuskript: Harvey Weinstein, Tony Maylam & Brad Grey
Cast: Brian Matthews (Todd), Leah Ayres (Michelle), Brian Backer (Alfred), Larry Joshua (Glazer), Jason Alexander (Dave), Ned Eisenberg (Eddy), Carrick Glenn (Sally), Carolyn Houlihan (Karen), Fisher Stevenes (Woodstock), Lou David (Cropsy), Shelley Bruce (Tiger), Sarah Chodoff (Barbara), Bonnie Deroski (Marine), Holly Hunter (Sophie), Kevi Kendall (Diane)
Producere: Harvey Weinstein (producer), Dany Ubaud (associate producer), Michael Cohl (executive producer), André Djaoui (executive producer), Jean Ubaud (executive producer)
Foto: Harvey Harrison
Klip: Jack Sholder
Musik: Rick Wakeman
Spilletid: 91 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk, spansk, fransk
Produktionsland, år: USA/Canada, 1981
Produktionsselskaber: Filmways Pictures, The Cropsy Venture
Distributør (DVD): MGM/UA Home Entertainment
Udgave/region: 1 (USA)

Anmeldt af: Daniel Hvid | 13/09/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *