The Adjustment Bureau

I 2006, i Brooklyn, møder vi den unge, fremstormende politiker David Norris. David stiller op til senatet, men kommer ikke ind – i første omgang.

Helt tilfældigt møder David på herretoilettet, hvor han øver sig på den tale, hvor han skal fortælle om valgnederlaget, den unge kvinde Elise. Der er god kemi, og David holder efterfølgende en brandtale – men Elise forsvinder.

Hvad er planen med den store plan?

Så springer vi en måned frem. David skal med bussen. Vi møder også nogle mystiske mænd, der snakker om, at der skal spildes kaffe på Davids skjorte, så han IKKE kommer med bussen.

Men det kommer ikke til at ske, altså det med kaffen, og så kommer David på bussen, hvor han igen møder Elise! Som I nok kan fornemme, var det ikke “en del af planen”. Men hvad er denne plan, hvem er de mystiske mænd med hattene, og kan David og Elise overhovedet finde sammen, når den store plan har en anden plan?

Philip Kindred Dick

I 1954 udkom novellen Adjustment Team i USA i science fiction-magasinet Orbit Science Fiction.

Den er skrevet af Philip K. Dick, og på dansk har novellen titlen Justeringsholdet. Den kan blandt andet læses i den glimrende Dick-antologi/novellesamling Filmatiserede historier fra 2011; en udgivelse, der udkom i forbindelse med netop den filmatisering, som denne anmeldelse er baseret på.

I novellesamlingen finder man følgende noveller (her med de danske og engelske titler og udgivelsesår på originalsproget):

Second Variety/Den anden variant (1953) – Screamers (1995)
Impostor/Stedfortræder (1953) – Impostor (2001)
Paycheck/Løncheck (1953) – Paycheck (2003)
Adjustment Team/Justeringsholdet (1954) – The Adjustment Bureau (2011)
The Minority Report/Minoritetsrapporten (1956) – Minority Report (2002)
The Little Black Box/Den lille sorte kasse (1964), novellen der var forløberen til romanen Do Androids Dream of Electric Sheep? / Drømmer androider om elektriske får? fra 1968, der blev til filmen Blade Runner (1982)
We Can Remember It for You Wholesale/Erindringer engros (1966) – Total Recall (1990 OG 2012, men se kun den fra 1990, altså den med Arnold, den er anden puhaaaa.)

I kender sikkert de titler. For en god ordens skyld har jeg bag ved titlerne skrevet titlerne på de film, som novellerne i sidste ende fostrede.

Udover titlerne fra den danske antologi er Dick også blevet filmatiseret flere andre gange, eksempelvis i den glimrende A Scanner Darkly (2006) og TV-serien The Man in the High Castle (2015).

Fra enkel novelle til spillefilmslængde

Når man læser Phillip K. Dicks noveller, så forstår man godt, hvorfor filmskabere slikker sig om munden.

Her er skarpe koncepter og plotmæssige lækkerier, der bare venter på at blive foldet ud på det store lærred; der bare venter på at blive blæst op til spillefilmsformat. Og i den sidste del af den foregående sætning, det med spillefilmsformatet, finder man også faldgruberne.

For hvordan omdanner man den korte skarpe præmis fra novellerne, med det ofte klassiske novelle-twist til sidst, til de store romanagtige fortællinger, som spillefilmene ofte bruger som form?

Det lykkes denne filmatisering godt med. For udover at beholde Dicks pirrende science fiction-idé om dem, der tilpasser samfundet, titlens bureau, så formår filmen også at være en vellykket romantisk film.

De to dele hænger godt sammen, forbundet af idéen om den frie vilje, og det gør, at det ikke føles som to forskellige fortællinger, men som ét helstøbt værk.

Hvad er virkeligheden i virkeligheden?

Jeg har gennem en længere række anmeldelser kredset om film, hvor virkeligheden og virkelighedsopfattelsen bliver udfordret. Fortællinger der sætter fokus på, om alt er forudbestemt, om vi overhovedet har en rolle, og om virkeligheden i virkeligheden er simuleret.

Det er film som The Truman Show (1998), The Matrix (1999) og The Thirteenth Floor (1999).

Det er film, der på mange måder skylder Philip K. Dick en del, da netop virkeligheden, og de forskellige udgaver af den, er et centralt element i Dicks fortællinger.

I den kontekst er The Adjustment Bureau også en spændende størrelse. For hvad er virkeligheden, hvis der er et organ, der bare kan ændre på det, der kommer til at ske?

Er vi så i virkeligheden bare små brikker, uden fri vilje, i det store puslespil? Og er vores virkelighed i virkeligheden bare en kulisse, der dækker over den ægte virkelighed?

I kærlighedens navn OG Matt Damon!

Det er den slags tanker, der er med til at løfte The Adjustment Bureau op på et forholdsvist højt filmisk niveau. For rent visuelt er denne virkelighed i virkeligheden smukt, og faktisk ret enkelt, skildret gennem de døre, man kan rejse igennem.

Dette nærmest magiske portalunivers står i en flot kontrast til de realistiske billeder fra et hverdags-New York.

Dertil er der en fornem kemi mellem Matt Damon og Emily Blunt, den smukke romantik, som gør, at vi faktisk tror på, at de vil gøre alt for hinanden. At de vil sætte alt på spil i kærlighedens navn.

Matt Damon gør det, som altid, ganske fremragende. Krydsningen mellem politikeren, hverdagsmanden og helten, ham der skal forløse fiktionen, sidder lige i skabet. Emily Blunt giver ham det rigtige modspil, og i rollerne som mændene med hattene, dem fra justeringsholdet, er der stærke spillere som Anthony Mackie, John Slattery og, ikke mindst, Terence Stamp, på banen.

Fin mainstream-underholdning

Så vi har det spændende plot, de gode karakterer og kærligheden. Om man synes, filmen rammer helt plet, afhænger også af, hvor meget man har lyst til, at kærligheden skal fylde. Men for mig fungerer det godt.

Og det gør de fleste af de småfilosofiske betragtninger om virkeligheden, om en fri vilje, om den store plan, også. Så der er tale om en effektiv og intelligent kærlighedsfilm i mainstream-land, som både er tro mod Dicks grundidé og som også formår at skabe en større fortælling, hvor der er plads til de store følelser. Godt arbejde!

Alt er bestemt ikke perfekt. Nogle pointer hamres for tydeligt ind, og hvis jeg kunne justere nogle småting, ville jeg… Nej, det er op til justeringsholdet.

Anmeldt i nr. 239 | 13/10/2025

Stikord: Filmatisering