Taken

5 minutters læsetid

Velkommen til “Når Liam Neeson leger Dirty Harry, der møder Jack Bauer i en actionfilm, som ligner dem, man lavede i slutningen af 1980’erne/starten af 1990’erne.”

Ja, den leg er Taken – en europæisk Luc Besson-skrevet/produceret, forfriskende og veloplagt actionfilm, som var med til at sparke Neesons karriere i en ny retning.

Farmand og supersoldat

Vi i USA. Her møder vi Bryan Mills. Bryan arbejder som sikkerhedsekspert/bodyguard sammen med et team af gamle venner – et team, som alle har haft tilknytning til en specialenhed af elitesoldater/agenter.

Altså en hyggelig flok, der nu arbejder stille og roligt, griller og laver den slags, som amerikanere nu elsker at lave. Bryan er er skilt og har datteren Kim med eks-konen Lenore.

Kim, der er 17 år, vil gerne på en rejse til Paris. Det bryder Bryan sig IKKE om. Han ved jo, at verden er et farligt sted. Men datteren får ham overtalt. Så hun rejser mod Paris sammen med en veninde.

Naturligvis går det galt. Nogle skurke bryder ind i pigernes lejlighed. Heldigvis får Kim fat på Bryan over telefonen. Han siger, hun skal gemme sig. Men han siger også, at hun vil blive fanget. Og at han har brug for, at hun samler tankerne, at hun når at sige, hvordan de ser ud. Så Bryan får nogle detaljer at gå efter.

Og rigtigt nok finder skurkene Kim. Før de fører hende væk, når hun at råbe detaljer til sin far. Så forsvinder hun, og skurken tager telefonen op.

Dumme, dumme skurke

Hvis skurkene havde kendt deres actionfilmshistorie og hele dyrkelsen af selvtægtshelten, som via det amerikanske samfund har fået nogle helt specielle evner, så havde de leveret Kim tilbage og var gået i kloster efter denne svada fra Bryan:

“I don’t know who you are. I don’t know what you want. If you are looking for ransom, I can tell you I don’t have money. But what I do have are a very particular set of skills, skills I have acquired over a very long career. Skills that make me a nightmare for people like you. If you let my daughter go now, that’ll be the end of it. I will not look for you, I will not pursue you. But if you don’t, I will look for you, I will find you, and I will kill you.”

Men det gør skurkene ikke. De ved åbenbart ikke, hvad der vil ramme dem. Så Bryan forbereder sig til en tur til Paris.

Bryans ven Sam gør det klart, at det er nogle ægte svin der har kidnappet Kim:

“The specialty of the groups coming out of this area is trafficking in women. Their previous m.o. was to offer women from emerging East European countries, like Yugoslavia, Romania, Bulgaria, jobs in the West as maids and nannies. Once smuggled in, they’d addict them to drugs and turn them into prostitutes. Lately, however, they’ve decided that it’s more economical just to kidnap traveling young women, saves on transportation costs.”

Så ved Bryan, og os tilskuere, at det er o.k., at Bryan dræber dem.

Dommer og bøddel

I Paris kommer Bryan, heldigvis, hurtigt på sporet af Kim. Og det sender ham dybere og dybere ind i en mørk og brutal verden; en verden, som Bryan er trænet til at navigere i. En verden, hvor samfundets normale strukturer er sat ud af spil, og en verden, hvor Bryan både bliver dommer og bøddel.

Jeg vil ikke røbe slutningen; jeg vil ikke røbe, om Bryan når at redde Kim, men jeg vil gerne røbe, at der kommer til at dø en del skurke i løbet af filmen.

Taken ligner noget, vi har 1000 gange før. At den alligevel formåede at skabe en del opmærksomhed, da den kom frem, skyldes flere ting.

For det første var Liam Neeson et veloplagt bud på en ny actionhelt. Men, og det er nok den vigtigste grund til filmens succes, filmen lignede også noget, mange måske ikke vidste, de savnede. Den lignede den klassiske actionfilm fra før, der gik orker og superhelte i maskineriet.

Den type af actionfilm, og type af actionhelt, har aldrig været helt væk, men de har fyldt mindre, end de eksempelvis gjorde i perioden fra 1982-1993, en periode jeg betegner som den amerikanske actionfilms guldalder.

En ny bølge af actionfilm

Det er blevet til tre Taken-film, nummer to og tre udkom i 2012 og 2014, og der kom også en TV-serie, men Neeson sparkede ikke kun sin karriere i en ny retning, nej, han gjorde også den selvtægtsudøvende actionhelt, helten der har nogle helt specielle evner, populær igen – altså i box office-sammenhæng.

Taken kom som sagt i 2008. Den omsatte for hele 226.8 millioner dollars ud fra et budget på bare 25 millioner dollars, og de to efterfølgere omsatte for endnu mere.

I 2013 lander så den glimrende Olympus Has Fallen med Gerald Butler som en lidt yngre actionhelt – den får også to efterfølgere og alle tre film omsætter pænt. Og alle tre film har en brutal selvtægtsudøvende actionhelt, der har evner, som ikke er helt almindelige.

I 2014 er det så Denzel, der uddeler tæsk i den herlige The Equalizer, som har fået en efterfølger og endnu én er på vej. Kommercielle succeser, hele bundtet.

I 2014 så også John Wick dagens lys – og der er nu i alt kommet fire film.

Hvis jeg skal trække en blodig rød actiontråd, så er det tydeligt, at publikum gerne vil se film med disse seje actionhelte. Helte der hæver sig over loven, helte der kan give skurkene den straf, de fortjener, og helte, som netop ligner dem, som folk som Seagal, Arnold og Sly leverede i genrens guldalder.

Så actionhelten lever i bedste velgående, selvom det ikke er i samme omfang som tidligere.

Jack Bauer er en tøsedreng

Men tilbage til Taken. Filmens plot er simpelt og samtidigt neglebidende spændende: En ung kvinde, der kidnappes, og hendes far, der skal følge sporet, før det forsvinder.

Helten træder ind i rollen som straffer, da han møder et miljø og nogle nederdrægtige skurke, som fortjener straffen. Ja, det er også o.k. at bruge tortur, hvis man gør det en i god sags tjeneste.

Da Bryan har knækket en skurk og har fået de oplysninger, han kom efter, siger han følgende, før han dræber ham:

“I believe you. But that won’t save you.”

Han får nærmest Jack Bauer til at ligne en skoledreng. Som man nok fornemmer, så er vi ude i moralsk gråzoneland; et land, hvor Bryan Mills er vores guide.

Smagen af selvtægt og effektiv underholdning

Om man kan håndtere den lidt beskidte selvtægtssmag i munden eller ej (det kan jeg godt), er naturligvis en individuel sag. Som actionfilm af den hårde slags fungerer Taken dog ganske glimrende. Hverken mere eller mindre.

4 stjerner
Titel: Taken
Instruktør: Pierre Morel
Manuskript: Luc Besson, Robert Mark Kamen
Cast: Liam Neeson (Bryan Mills), Maggie Grace (Kim Mills), Famke Janssen (Lenore), Leland Orser (Sam)
Foto: Michel Abramowicz
Klip: Frédéric Thoraval
Musik: Nathaniel Méchaly
Spilletid: 90 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: Frankrig, 2008

Anmeldt i nr. 209 | 13/04/2023

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.