”Da jeg var lille pige, identificerede jeg mig med Luke Skywalker. Jeg er vokset op i en lille landsby, hvor der intet skete, og når jeg legede, var jeg Luke. Så måtte alle de andre slås om at være prinsesse Leia – det gad jeg ikke,” indleder Anna Toftdahl-Olesen.
Der er mange datoer som har sat sig fast i vores kollektive bevidsthed. Den 20. juli 1969 landede vi på Månen. Den 26. juni 1992 vandt vi EM i fodbold, og for mange er den 25. maj 1977 mejslet ind i hukommelsen: Her fik den første Star Wars-film verdenspremiere.
De fleste Star Wars-fans dyrker filmene som ren underholdning. Men for en lille fraktion er ”The Force” dog mere end bare et element fra filmenes univers. For dem er det blevet til en religion. Planet Pulp-falken skruer i denne måned hastigheden op på lightspeed og med en kvindelig dansk Star Wars-fan, en religionsforsker og et par jediister fra Texas ved roret, sætter vi kursen mod verdensrummet.
Sådan bliver man fan
På vægen i stuen hænger der seks lyssværd, og på nogle hylder er en horde Star Wars-Micromachines placeret. Det er her Anna Toftdahl-Olesen bor.
”Star Wars er fantastisk bygget op. Det er lagt an på gamle myter: Du kan genkende dig selv, og følge hvordan bondedrengen rejser ud og bliver til en helt. Det er noget, man kan identificere sig med ligegyldig, hvem man er, og om man er dreng eller pige,” siger Anna Toftdahl-Olesen.
På en ganske almindelige aften bruger Anna Toftdahl-Olesen fire-fem timer foran skærmen på sin interesse: Hun er glødende Star Wars-fan og har været det siden hendes far, der er præst i folkekirken, introducerede filmene:
”Jeg kan huske, at min far var ude og købe de gamle film på VHS, da de blev udsendt i en blå boks. Det er derfor, jeg giver ham skylden for, at jeg er fan i dag. Far er stadig fan: Han læser bøger om Star Wars, og jeg køber autografer med hjem til ham, når jeg er ude til kongresser rundt omkring i verden.”
Når man tænker på Star Wars-fans, dukker der straks et billede af udklædte drenge, der ligger i kø foran biografen midt om natten i bidende kulde, op på nethinden. Men sådan hænger det ikke sammen for Anna Toftdahl-Olesen og hendes veninder:
”Til nogle af de første arrangementer var der lige mange piger og drenge, men efterhånden er mange af drengene faldet fra. Vi er nu en hård kerne af pigefans. Min kæreste, som også er pige, mødte jeg gennem min fangruppe. Den årlige sommerlejr er et højdepunkt: Her bliver der øvet lyssværdskoreografi, der bliver snakket kostumer og man har naturligvis altid en Star Wars-bog, eller -hæfte, med i bagagen. Der snakkes om bøger, og filmene diskuteres. Og så bliver der skrevet fanfiktion og fortalt historier ved bålet,” siger Anna Toftdahl-Olesen.
Anna Toftdahl-Olesen er 24 år og er ansat som pædagogmedhjælper i en SFO i Vejle. Glæden ved Star Wars bringer hun videre til børnene. På arbejde er hun mødt op som Jedi, har lært børnene at kæmpe med lyssværd og byggede sammen med ungerne en papmachéudgave af robotten R2-D2.
Når ”may the Force be with you” bliver til amen i kirken

I vores egen virkelighed er helt almindelige mennesker begyndt at dyrke Jediridderne og ”The Force” fra Star Wars som en ny religion. De er ikke længere ”bare” fans. Ph.d.-studerende i religionsvidenskab Markus Davidsen forsker i jediismen som trosretning.
”På baggrund af Star Wars, og i afstandstagen fra fankulturen, er der opstået en bevægelse, jediismen, der postulerer, at Kraften vitterligt eksisterer i den virkelige verden,” udtaler Markus Davidsen.
Religionen finder sin begyndelse i 1977, med den første film som nulpunktet, men det var først med udviklingen af Internettet i 90’erne, at der opstod en egentlig bevægelse. På adskillige hjemmesider kan man følge med i udviklingen af jediismen.
”Jediismen har ingen central ledelse og ingen fysiske helligsteder. Jediisterne udtrykker ønske om at bygge templer i fremtiden. Temple of the Jedi Order er den jediistiske gruppe, der i højeste grad forsøger at ligne en almindelig religion. Men det er stadig en religion i støbeskeen,” fortsætter Markus Davidsen.
Markus Davidsen har en forklaring på, hvad der blandt andet adskiller fans fra jediister:
”Jediisterne adskiller sig fra almindelige fans ved at hævde, at ikke alene jedireligionens etik, men også dens religiøse praksis har gyldighed i den virkelige verden. For selvom medlemmerne af jediismen, jediisterne, fortsat utvetydigt betragter Star Wars-rammen som fiktiv, anser de jedireligionens teologi for også at have gyldighed i den virkelige verden.”
I Texas bor John Henry Phelan og Jonathan William Day. De er begge fuldtidsjediister i netop Temple of the Jedi Order, og ville gerne stille op til interview over nettet. John Henry Phelan indleder:
”I was one of the founders of the church on November 23, 2005 and Temple of the Jedi Order is my full time job as Senior Pastor and Chaplain. Though aspects of many religions appealed to me there was no single one I felt comfortable with joining. I was raised Roman Catholic but cannot agree with the policy of women not being priests and bishops as well as the nonsense about birth control being wrong. I saw Jediism as a blank page and founded a Temple.”
John Henry Phelans venner og familie tog godt imod hans noget alternative tro, og han har også fået mange nye venner. For Jonathan William Day har det med at ”springe ud” som jediist ikke været helt så smertefrit:
”My friends and family… well they either think it is a joke or a fad. Some people have outright got angry with me, called me bad names, etc. It gets bad sometimes. But at the end of the day this is how I am. I did not choose to be a Jedi; the force chose me. I am blessed however that even the friends I have that do not agree with me stick by me through everything.”
Til spørgsmålet om dyrkerne af jediisme ”bare” er hardcore Star Wars-nørder svarer John Henry Phelan:
”I am fond of Star Wars but not a fanatic. It is a myth that points to great truths. Aesop’s Fables are like that. Some denominations are based very much on the movies and do not study the philosophies behind the movies and that to me is fanatical and silly though I defend their right to do so. Yes a common misconception is that all Jediist (Real Jedi) are Star Wars Fanatics”.
Både John Henry Phelan og Jonathan William Day pointerer, at deres religion stadig er under udvikling. Det meste foregår over nettet, men der kommer hele tiden nye tiltag, og de mener begge, at jediismen er kommet for at blive.
”We use the net all the time: It’s how we meet and communicate. There is no physical temple and we teach that the only real temple is in your heart. I see Jediism growing and evolving. People look into it because they enjoy Star Wars and then they stay because they find something that can help them learn and grow,” siger John Henry Phelan.
Og Jonathan William Day afslutter:
”One day the Jedi will find their permanent place off the internet, and I would like to point out that there is a specific Jedi group that focuses on executing real world meetings. The Jedi Path does take many different elements from many different religions. We feel that Jediism is very necessary, for with so many element involved, it allows for clarity. It allows us to realize the fundamental factors inherent in all religions. Are we in the end the answer to everything? No, not at all. This, like humanity, is a work in progress.”
Fiktionsbaserede religioner er kommet for at blive
Tilbage i Danmark, blandt de danske Star Wars-fans, er man da også bekendt med, at deres yndlingsfiktion er omsat til religion, og Anna Toftdahl-Olesen mener, det er spændende:
”Personligt ville jeg ikke gøre det. Måske er jeg også forudindtaget, fordi min far er præst i folkekirken. Men principielt kan jeg godt forstå dem. Jeg ville rigtig gerne høre, hvad de egentlig laver i hverdagen. Hvordan de dyrker det, og hvad de mener, der gør fiktionen virkelig. Altså høre deres argumenter for det.”
Til en kongres i USA oplevede Anna Toftdahl-Olesen og hendes medfans noget helt specielt:
”Paul Blake (skuespilleren som spiller Greedo i A New Hope, – red.) hilser pænt på os, når han møder os. Han husker os fra det første møde, hvor vi snakkede Star Wars Trivial Pursuit med ham. Der var nemlig et spørgsmål i spillet, der gik på, hvilken farve øjne Greedo havde i sin maske. Og vi var uenige med kortet i Trivial Pursuit, så derfor spurgte vi Paul Blake, om han kunne huske hvilken farve, de havde…”
Hvilken farve var der tale om, og var det pigerne eller Trivial Pursuit der havde ret?
”…Han mente at de var dybt midnatsblå, som også var vores bud, men kortet mente at de var dybt lilla. Men hvad ved et spil om det? Og efter det har han altid husket os danske pigefans,” afslutter Anna Toftdahl-Olesen.
Planet Pulp-falken lander. Vi er tilbage i den lidt kedelige virkelighed. Men en virkelighed, hvor religioner og andet godt fra fiktionens verden, efterhånden er blevet en fast bestanddel. Så næste gang, du putter Star Wars på maskinen eller læser Harry Potter, kan være dét øjeblik, hvor du får dit kald. Det er en fantastisk verden vi lever i, og her på redaktionen elsker vi folk, der vedkender deres indre nørdlyster. Markus Davidsen konkluderer:
”Jediismen og andre fiktionsbaserede religioner udgør toppen af et meget større isbjerg af religiøse forestillinger og praksisser skabt og vedligeholdt af populærkulturen.”

Den 25 maj 1977 fik Star Wars (senere med undertitlen A New Hope) premiere i de amerikanske biografer. I 1980 fulgte The Empire Strikes Back og i 1983 kom Return of the Jedi.

I de første tre film, som er film fire, fem og seks i den samlede saga, følger vi den unge Luke Skywalkers eventyr fra bondedreng til galaktisk jedihelt. De tre film skabte en gigantisk fanskare, men efter den tredje film kom ”den mørke periode” i midten af 80’erne og frem – der var ingen nye film, mange fans faldt fra, og dem der blev tilbage måtte selv holde hjulene kørende. Blandt nogen fans, mener man at man kun er en rigtig fan, hvis man har oplevet ”den mørke periode”.

I slutningen af 90’erne mente seriens skaber George Lucas, at det var på tider på at lave en ny trilogi, de såkaldte prequels, hvor handlingen foregår før den vi så i de tre ”første” film. Og endnu en gang meldte nye fans sig under fanerne og fulgte historien om Anakin Skywalker. Den første film The Phantom Menace fik premiere i 1999 og blev efterfulgt af Attack of the Clones i 2002 og Revenge of the Sith 2005. Langt om længe havde Lucas fortalt den forhistorie, som han havde ønsket i over 20 år.

Mange fans sværger stadig til de gamle film, men de nye film åbnede dørene op for en hel ny målgruppe og det store merchandise-arsenal blev kørt i stilling. Nu er det fem år siden den sidste film fik premiere og mange øjebliks fans har forladt Star Wars-skuden. Men i krogene hviskes der om, at der er nye film på tegnebrættet.

De seks film er rygraden i mytologien omkring Star Wars. De seje helte, de onde skurke, de tiltrækkende myter og de fantastiske fortællinger har en stor tiltrækningskraft. Men udover filmene er der også udgivet omkring 200 romaner, et hav af tegneserier, rollespilsprodukter og computerspil. Og på den måde er universet vokset og vokset, og i dag diskuterer mange fans The Expanded Universe (EU) – altså det univers som inderholder materiale som ikke findes i filmene. Og mange af disse værker er skabt af fans til fans: Fankulturen omkring Star Wars er medskabere af den samlede fortællingen i Star Wars-myten.

Hjemmesider du bør tjekke ud og videoer på YouTube du skal se:

Temple of The Jedi Order
Besøg jediisterne.

Skywalker.dk
Dansk forum, hvor du kan få noget at vide om stort set alt inden for Star Wars universet, og samtidig kan du holde dig ajour i forhold til forskellige arrangementer.

The Official Star Wars Blog
Den officielle Star Wars-blog, hvor du kan følge med i alt nyt, hvad der sker i og omkring Star Wars.

Wookieepedia
Den officielle wiki til Star Wars, som med over 75.000 artikler kan svare på det meste. Du kan også finde svar på noget, som du ikke troede du havde spørgsmål til.

Jedi Gym
Denne lille “mockumentary” udstiller og gør kærligt grin med fanatiske Star Wars-fans.

Star Wars (John Williams Is The Man)
En hyldest til John Williams, komponisten af Star Wars-musikken og samtidig en sjov sang om Star Wars.
Udgivet i nr. 59 | 13/09/2010