Lasse Grønborg
Ingen kommentarer

Shoot ‘Em Up

Shoot ‘Em Up
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Shoot 'Em UpShoot ‘Em Up er et topunderholdende actionbrag af en drengerøvsfilm med en veloplagt Clive Owen i hovedrollen.

Engang imellem sker det, at man som menneske bare må droppe paraderne og overgive sig uforbeholdent. Glemme alt om at være en mavesur, navlepillende anmelder, der elsker at svine film til, bare læne sig tilbage i sofaen med det største smil på læberne og være glad for, at nogle filmfolk stadig laver film som Shoot ‘Em Up, og endda virker stolte ved at have lavet filmen. Jeg var under filmens knappe 83 minutter blevet så godt underholdt, som jeg faktisk ikke kan huske at jeg har været det længe. Men lad mig kort opsummere dette mesterværks indviklede plot.

Oh fucking hell

En helt præsenteres

Filmens helt, spillet perfekt af Clive Owen, sidder afslappet og nyder en kop kaffe godt omrørt af en gulerod – man skal vel trods alt huske sine vitaminer – da en kvinde løber skrigende forbi. Inden længe drejer en bil omkring hjørnet, og en mand optager jagten på den meget gravide dame. Clive Owen betragter først begivenhederne lettere casual og ligegyldigt, men da manden trækker en pistol udbryder han de bevingede helteord “Oh fucking hell” og sætter efter parret.

Spis dine grøntsager!

Bedst som manden vil til at skære kvinden op, afbrydes han af vores bad ass helt, der med to slag banker sin gulerod gennem mandens mund og ud af nakken på ham. Dernæst bryder helvede løs, da det viser sig, at manden ikke var alene om at skaffe kvinden af dage. Han havde medskyldige, der talmæssigt kunne matche Madonnas fanklub (skulle du er i tvivl, så er det vistnok mange).

Men for en ægte filmhelt er dette jo bare endnu en dag på skydebanen, og efter at have pløkket dem all to kingdom come, syntes instruktøren at det var på tide, at give seeren en idé om hvad denne film handler om, hvorfor den poetiske titel Shoot ‘Em Up dukker op. Allerede her var mine boksershorts godt gennemsvedte. Men det skulle blive endnu bedre.

Clive Owen, en baby og en hær af lejemordere

Et stk. skurk

Kvinden dør nemlig, men når dog at føde inden, så nu er Clive alene med babyen, og kæmpende mod en hær af lejemordere, der gør hvad de kan for at den ikke skal opleve sin et års fødselsdag. Hvorfor de jagter babyen er fuldstændig ligegyldigt, og selvom forklaringen er tilpas langt ude, så virker den kun som en undskyldning for at bringe seeren fra det ene set piece til det andet, for ikke at sige fra den ene vittighed til den anden.

Her skal det lige nævnes, at langt fra alle replikker i filmen er lige sjove. Men selv de dårligste jokes er med til at give filmen en charme, som jeg ikke har set længe. Skurkens bemærkning om, at han foretrak en pistol frem for sin kone, da han kunne købe en lyddæmper til pistolen, sætter vist ganske udmærket tonen for filmen.

Filmens heltinde

Apropos skurken, så spilles han i den grad så fuglene synger Iron Maiden af Paul Giamatti. Han er måske ikke det åbenlyse valg som skurk i en actionfilm, men formår at gøre overskurken mere interessant end skurke er flest, uden at forfalde til Anthony Hopkins-agtige flødebollerier. En Oscarnominering var efter min inhabile overbevisning ikke et helt uretfærdigt hædersbevis for hans præstation. En overskurk der har tid til at skændes med konen i mobilen, mens han gramser på en død kvindes bryster, er i hvert fald ikke et hverdags syn.

Men en drengerøvsfilm er jo ikke perfekt uden en kvindelig heltinde, og denne films spilles af Monica Bellucci. Hun er vel egentlig bare med for at vise lidt hud og sørge for at fremhæve heltens menneskelige side. Der er i hvert fald ikke blevet leveret meget hun kunne arbejde med i manuskriptet. Men når det er sagt, har Monica Bellucci stadig så meget karisma, at hun aldrig bliver en klods om benet på filmen.

Herre Jemini!

Til lands, til vands og i luften

Faktisk sidder jeg og søger i min synonymordbog efter erstatninger for ordet genial. For som om alle de ovennævnte ting ikke var nok, så slutter filmen med at Mötley Crües udødelige “Kickstart My Heart” voldspilles hen over slutteksterne. Herre Jemini, hvad har jeg da gjort for at skulle have det så godt!?

Min bedre halvdel havde netop hentet vores ældste søn hos dagplejen, og de stod begge i døren til stuen, da faderen i husstanden rullede hen over stuebordet og affyrede x antal skud med sin imaginære pistol. Nu tror de vist begge, at far er tosset. Jaja, hvis ikke man skulle blive lidt tosset efter dette actionbrag, hvad skulle man så?

5 stjerner

Titel: Shoot ‘Em Up
Instruktør: Michael Davis
Manuskript: Michael Davis
Cast: Clive Owen (Smith), Paul Giamatti (Hertz), Monica Bellucci (Donna Quintano), Stephen Mchattie (Hammerson), Greg Bryk (Lone Man), Danial Pilon (Senator Ruthledge)
Producere: Rick Bennattar (producer), Susan Montford (producer), Don Murphy (producer), Douglas Curtis (executive producer), Toby Emmerich (executive producer), Jeff Katz (executive producer)
Foto: Peter Pau
Klip: Peter Amundson
Musik: Paul Haslinger
Spilletid: 83 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1, DTS
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk
Produktionsland, år: England, 2007
Produktionsselskaber: New Line Cinema, Angry Films
Distributør (DVD): New Line Cinema
Udgave/region: 2

Anmeldt af: Lasse Grønborg | 13/03/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *