Robo-geisha

Efter oplevelsen med den noget tamme Samurai purinsesu: Gedô-hime (2009) var det ikke lige frem entusiasme, der meldte sig, da Robo-geisha skulle en tur i afspilleren.

De første film i striben af japanske actionpacked splat var ganske fornøjelige og leverede noget, man ikke havde set før, men i de sidste par stykker var der langt mellem snapsene. Især Samurai Princess var en tynd omgang og lignede noget af det, man havde set i de tidligere film, bare uden så meget nosser.

Det var heldigvis en positiv overraskelse at se Robo-geisha, selvom instruktøren Noboru Iguchi måske har satset lidt for meget på computergrafik og blander det ind i scener, der ikke nødvendigvis behøver disse effekter, men mere om det senere.

Et ondt, ondt firma

Robo-geisha er historien om de to søskende Yoshie og Kikue (Aya Kiguchi og Hitomi Hasebe), hvoraf Kikue er en fornem geisha og Yoshie er hendes underkuede tjener, der altid har fået at vide, at hun ikke er smuk eller god nok til noget som helst.

En dag bliver begge søstre inviteret op til det store stålfirma Kageno, hvor Kikue håber på, at ejerens søn vil bede om hendes hånd. Men desværre går det ikke helt som forventet, for det viser sig, at Kageno fremstiller våben og i al hemmelighed planlægger at udrydde hele Japan med bomber for derefter at opbygge det igen. Hvorfor de vil det, bliver der ikke boret dybere i – men hvad fanden…

Dræbercyborgs

De to søstre kidnappes og bliver optrænet til snigmordere, imens de langsomt bliver bygget om til dræbercyborgs med sværd ud af armhulerne, kanoner i brysterne og maskingevær i parykkerne.
Således bliver de begge efter megen træning og kamp søstrene imellem til RoboGeisha, som firmaet Kageno bruger til at eliminere onde politikere og andre magthavere.

Men søstrene finder ud af, at Kageno ikke har rent mel i posen, og samtidig finder Yoshie en gruppe civile, der leder efter deres døtre, som også er blevet kidnappet af det onde firma. Det hele kulminerer i en stor kamp, der blandt andet indebærer et kæmpe levende hus i ægte Godzilla-stil, blødende bygninger, missiler, bomber og masser af vold.

For lang – og en smule kedelig

Robo-geisha er fortalt i et tilbageblik, og dette valg virker en smule underligt, da rammehistorien ikke bliver rundet af eller passer ind med resten af historien. Hvordan kan Kagenos to Tensuer (kvindelige robotter i undertøj og halvmasker) stadig være i live efter den store kamp til sidst, og hvad er der sket med Yoshies søster Kikue?

Indledningen i rammehistorien er selvfølgelig hamrende blodig og pissesjov og er en god måde at komme i gang med noget splat allerede fra starten, men skal man se på det rent filmisk, er det noget værre rod og burde være klippet ud eller sat ind andetsteds.

Normalt er det vigtigt at lære karaktererne i en film at kende, så man føler med dem og ved hvorfor, de træffer deres valg, men i en actionsplatter som Robo-geisha er det altså ikke dyb karakterudvikling eller beskrivelse publikum forventer – næh, det er blod, sex og vold, de er kommet efter.

Og det er Robo-geishas største svaghed – der dvæles alt for lang tid ved Yoshies fortid og andre mere eller mindre ubetydelige begivenheder, der skulle være kortet gevaldigt ned. Filmen løber op på 102 minutter og størstedelen af tiden bliver brugt på netop kedelige scener, der kunne være klaret med en montagesekvens eller kortere scener. Det er en skam, da der indimellem disse scener bliver budt på mange langt-ude oplevelser, som man aldrig glemmer – hvad med en duel hvor tre kvinder slås med sværd ud af deres numser? Eller Yoshies robotben, der kan forvandle sig til en kampvogn?

Man bør derfor væbne sig med tålmodighed, hvis man sætter sig ned alene for at se filmen, eller med en røvfuld bajere, hvis man sidder med et par gode venner, for der er meget spildtid, som trækker Robo-geisha ned.

Irriterende CGI-effekter

Og så er der jo det med effekterne. Instruktøren Iguchi har tydeligvis en forkærlighed for computereffekter og jo flere des bedre. Det er både Robo-geisha og Kataude mashin gâru (engelsk: The Machine Girl) tydelige eksempler på. Men desværre er det sjældent, at disse effekter er særlig gode eller medvirker til at gøre filmen bedre.

Nogle ting bliver lavet på computer af den simple grund, at det er det billigste og nemmeste, imens andre af effekterne bare er smidt ind, fordi man kunne. I dette tilfælde drejer det sig blandt andet om computerblod, mælk og damp. Personligt kan jeg godt se logikken i at animere en storby eller større landskab, der bliver smadret (også selvom det er pinlig dårligt lavet), da det ellers vil være for dyrt at bygge en kulisse, men grænsen går altså, når man går så vidt som til at lægge sprøjtende CGI-blod ind i en kampscene.

Teaterblod er ikke en dyr omkostning, og det ser bare så meget bedre ud end det, man kan lave på computer, så brug dog for guds skyld noget ketchup eller rød saftevand!

Gratiseffekter

Men Iguchi stopper ikke bare her, for der findes en masse små skabeloneffekter i programmer som Adobe After Effects og lignende, som man frit kan benytte, og det gør Iguchi i stor stil. Vi får blod, eksplosioner, gnister og lyn, alt sammen billigt lavet, og det ligner rent ud sagt lort. Det er en skam at man tyer til disse effekter i stedet for at komme op med egne løsninger på idéerne, når vi nu kan se, at japanerne er fulde af sindssyge påfund og vanvittige påhit.

Der er også latexdele og teaterblod i nogle scener, men disse elementer får desværre ikke ligeså meget screentime som CGI-effekterne, hvilket nok skyldes filmens budget. Vi får dog en mand i gummidragt, som i de gode gamle Godzilla-film, og det må man endelig ikke snyde sig selv for.

Hjemmevideoæstetik

Effekterne og den lidt for langsomme historie trækker som sagt Robo-geisha ned på skalaen, men der tilbydes alligevel alternativ underholdning fra ende til anden, da alt er tilladt i dette skøre univers. Billedsiden er præget af, at filmen er optaget digitalt, og det giver stadig en hjemmevideoæstetik, der er lidt svær at ryste af sig, men kan man se bort fra den, vil Robo-geisha sikkert høre hjemme på din filmhylde sammen med de andre titler i serien.

Robo-geisha er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 63 | 13/01/2011

Stikord: Splat