Strahd’s Possession udspiller sig i Ravenloft, som nok er kendt af de fleste inden for rollespilsverdenen. Dog starter spillet ikke i Ravenloft, men i Elturel, hvor Lord Dhelt har været udsat for et overfald af en udspekuleret snigmorder og tyv, der havde held med at stjæle hans hellige Helm-symbol. Selv overlevede han kun lige med nød og næppe.
Velkommen til Ravenloft
Lord Dhelt indkalder sine bedste mænd og personlige venner, og beordrer dem til at sætte efter ransmanden og skaffe symbolet tilbage. Man ved, i hvilken retning tyven løb, og der går ikke lang tid, før han er opsporet, og en kort kamp begynder.
Med tyvens død samles det hellige symbol samt nogle andre effekter op, men idet heltene skal til at vende hjem, bliver de omsluttet af en mystisk tåge, og pludselig befinder de sig et fremmed sted. Omgivelserne er ukendte, og det eneste man kan se længere fremme, er en gammel ruin af et hus, men hvad der er endnu værre, er, at det hellige symbol er forsvundet fra heltenes varetægt.
Efter en nærmere undersøgelse af ruinen finder heltene et brev, som ved nærmere gennemlæsning oplyser dem om, at de er kommet til Ravenloft, som regeres af Strahd Von Zarovich – en åbenbart ond og brutal regent, hvis man skal tro på brevets indhold. Det er nu op til heltene at undersøge dette mystiske land og på ny tilbageerobre Lord Dhelts hellige symbol, som åbenbart kan udslette den mystiske Strahd Von Zarovich.
Helt redigerbare stats
Efter en lille introsekvens, hvor Lord Dhelt bliver hårdt såret og frarøvet sit hellige symbol, er det tid til at skabe sine karakterer til spillet. Man starter med at lave to spilpersoner, og hvis man kender lidt til RPGs til PC eller Amiga, kender man proceduren. Man vælger først køn og race. Derefter bestemmes professionen; cleric, fighter m.m. Dernæst vælges alignment, og så skal der gives nogle stats til spilpersonen, der generes tilfældigt.
Er man ikke tilfreds med de stats, man har fået, kan man få computeren til tilfældigt at genere nye. Er man helt utilfreds med statsene, kan man vælge at redigere i dem, hvorefter man, åbenbart uden konsekvenser, frit kan give spilpersonen de bedste stats. Denne fremgangsmåde underminerer dog kraftigt tilfældighedsgeneratoren, da de fleste selvfølgelig vil have så gode stats som muligt, og således de fleste gange nok lader sig friste til at redigere dem.
Man genererer som udgangspunkt kun to karakterer til spillet, men der er mulighed for senere at møde venlige NPC’ere, der tilbyder at slutte sig til spilleren, og man kan på den måde komme op på i alt fire karakterer i sit party. Dog kan man ikke regne med, at disse bliver hos én på ubestemt tid, og de kan således finde på at tage afsked med gruppen. Imidlertid er de så flinke at efterlade alt udstyr, man har overladt til dem, således at man ikke mister en vigtig genstand eller godt våben.
Ufleksibel styring
Ravenloft: Strahd’s Possession udkom tilbage i 1994 og var et af de første rollespil til PC, der benyttede sig af flydende bevægelser, dvs. hvor man kunne rykke frem og tilbage og vertikalt, samtidig med at spilverdenen forandrede sig for øjnene af spilleren (sammenlignet med rollespilstrilogien Eye of the Beholder, 1990-1993, der benytter sig af hoppende bevægelser).
Allerede året forinden var denne form for flydende spilverden skabt i megasuccesen Doom, der vel næppe behøver en nærmere introduktion. Der er således tale om et spil i første persons perspektiv, selvom det dog ikke er muligt for spilleren at kigge horisontalt.
For at bevæge sig, kan man med musen i interfacet klikke på pile, der angiver retning, men det er også muligt at bruge det numeriske tastatur, hvilket jeg nok vil anbefale, da man således både kan kæmpe og rykke på samme tid. Desværre er styringen irriterende at arbejde med. For det første går det meget langsomt med at komme fremad, og når man skal dreje, går det også meget langsomt.
F.eks. ender man næsten altid med hovedet inde i væggen, hvis man skal runde et skarpt hjørne, og man er således nødt til at stoppe op for at dreje, før man igen kan fortsætte fremad. Dette gør, at det nogle gange bliver lidt af en prøvelse at bevæge sig indendørs, hvor der f.eks. også er møbler at tage hensyn til. Samtidig er systemet meget langsom til at registrere, hvornår man slipper knappen, og man oplever således gentagne gange, at spillerne bevæger sig fremad, selvom man har sluppet knappen.
Et andet kritikpunkt, og nok et af de største, er, at der ikke findes en knap, hvor det er muligt at dreje sig 180 grader. Det er gentagne gange sket, at man bliver angrebet i ryggen, hvorefter man er nødsaget til at dreje langsomt rundt for at møde modstanderen, inden man kan slå på ham. Mens dette står på, tæver modstanderen lystigt videre, indtil spilpersonerne kan se modstanderen. Mage til ufleksibel styring skal man lede længe efter.
Ret grim grafik
En anden negativ detalje ved spillet, som skal fremhæves, er ved opsamling af genstande. Først samler man genstanden op ved, at man klikker på den med musen. Derefter klikker man på den person, der skal have genstanden, hvorefter man får adgang til udstyrsbeholdningen, og derefter kan man placere genstanden.
Man kan kun samle én genstand op ad gangen, hvilket bevirker, at man gentagne gange skal skifte mellem udstyrsbeholdningen og selve spillet, hvis der er flere ting, der kan samles op. Dette sætter virkelig ens tålmodighed på prøve. Spiludviklerne burde i stedet have gjort det muligt blot at klikke på den spilperson, der skal have genstande, hvorefter den automatisk bliver placeret i udstyrsbeholdningen.
Grafikken er ikke særlig pæn, og er til tider ganske gnidret og grim. Den er dog som man kan forvente fra den tidsperiode, så man kan faktisk ikke tillade sig at blive skuffet, blot fordi man er vant til dagens standard. Dog vil jeg fremhæve grafikken i story-sekvenserne, som nydelige.
Især er nærbillederne af ansigterne rigtigt godt lavet. Musikken i spillet er OK, men i kampe, hvor det skal gå stærkt, skifter musikken til en frygtelig gang larm, der skærer sig dybt ind i hjernen på det uheldige offer, der sidder foran skærmen. Frygteligt!
Der er ikke nogen kamplarm eller skrig, når man slår på modstanderne, hvilket man i starten savner, men hurtigt glemmer som man kommer dybere ind i spillet. Ravenloft: Strahd’s Possession er dog også udkommet på CD-ROM, hvor der skulle være taget højde for disse ting. Samtidig er der også blevet lagt stemmer på dialogen, og forhåbentlig er musikken også blevet forbedret.
Måske et besøg værd
Ravenloft: Strahd’s Possession har trods de negative sider alligevel noget, der gør, at man gerne vil ofre nogle ekstra timer på spillet. Spillets historie er ganske interessant, og man er nysgerrig efter at udforske det mystiske land omgivet af den uigennemtrængelige tåge. Spillet minder meget om Eye of Beholder-spillene, men når dog ikke op på samme niveau. Så hvis man er til rollespil, og endnu ikke har prøvet Strahd’s Possession, er Ravenloft måske et besøg værd.
Udvikler: Dreamforge Intertainment, Inc.
Udgiver, år: Strategic Simulations, Inc., 1994
Platform: PC, Dos
Genre: RPG
Hvor får jeg fat i spillet?
Spillet kan downloades på DJ OldGames.
Spillet er genudgivet på CD-ROM, og er også en del af den store AD&D Masterpiece Collection, der udkom tilbage i 1996. eBay er altid et godt sted at starte.
Hvordan får jeg spillet til at virke?
For at spille Ravenloft: Strahd’s Possession kræver det, at du benytter dig af DosBox. DosBox kan downloades på Abandonia.
Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006
Stikord: Fantasy
