Roland Emmerichs nyeste film 2012 har premiere i dag. Efter sigende skulle det være endnu et overdrive fra den tyske instruktørs side, hvor Jorden går under. Det er med garanti ikke subtilt, og mange anmeldere vil sikker vende tommefingeren nedad og harcelere mod den gode tyskers naive verdensbillede. Men lad dem blot om det.
Det er fredag den 13. november 2009. Epidemien, som vi omtalte for et par måneder siden raser lige uden for dit vindue, og vi kan her på redaktionen fejre vores fire års fødselsdag.
Den 13. november 2005 gik Sleazehound online, og blev sidste år ”opkøbt” af Planet Pulp – de samme folk står bag, og alle de gamle Sleazehound-ting er ved at få et ansigtsløft, før de kan gøre sig på Planet Pulp. I løbet af de sidste 4 år er det blevet til 49 numre med i alt 1345 anmeldelser og artikler.
Denne fire års dag markerer vi med en stor temaopdatering, der står i den afdøde maestro Michael Crichtons navn. Der er 25 Crichton-anmeldelser og en artikel om manden, der kunne underholde som få andre og som var et uhyre multitalent.
Mange skodfilm er set, og Lars Løkke Rasmussen er den nye kaptajn på skuden Danmark
Ved sådan en fødselsdag skuer man både frem og tilbage. Meget har ændret sig på fire år. Ny dansk statsminister, der ligner noget fra en bodega. Ny amerikansk præsident, der ligner en rolle, Denzel Washington gerne ville have fingrene i. Bandekrig i lille Danmark, og en fucking polak der udtaler sig nedladende om bøsser. Danmark har fået en ny tennisdarling, som sjovt nok er polak, landsholdet skal med til VM, og AGF lå kortvarigt på førstepladsen i Superligaen! Ja, ”sometimes truth is stranger than fiction”, som det lyder i en Bad Religion-sang.
Men i en verden, hvor der sker mere mystiske ting end i fiktionen, står Planet Pulp stadig for de samme ting: det er et magasin drevet af frivillige, som skriver om netop dét, de gerne vil skrive om, hvad enten det er en ukendt gyser fra 1970’erne eller store mainstreamting om øgler og manden med hatten og pisken.
Et fællestræk ved vores anmeldelser og artikler er dog, at de som hovedtræk omhandler værker indenfor de fantastiske genrer, det pulpede univers og andet godt fra den store nørdmødding. Vi vil gerne kunne mærke anmeldernes personlige præferencer og vide, hvorfor en 80’er-slasher stinker eller hvordan tingene fungerer i en italiensk splatterfilmfra 70’erne. Om filmene får gode eller dårlige anmeldelser er bedøvende ligegyldigt, så længe man mærker at skribenten har ”sjælen” med.
Det personlige islæt i en anmeldelse
Da vi anmeldte Roland Emmerichs Independence Day tilbage i 2008 gav vi den topkarakter, hvilket mange sikkert ryster på hovedet af. For hvordan kan man give en så dum film en så blid medfart? Jo, det kan man fordi den i vores anmelders øjne er hamrende effektivt skruet sammen, hvor patos, speciel effects og episk action går op i en højere enhed.
Men det viser blot, at forskellige mennesker ser noget forskelligt i forskellige film, bøger og tegneserie, og at en anden anmelder her på Planet Pulp måske ville slagte Independence Day. Humlen er i den sammenhæng er, at vi prøver at være saglige i alle vores anmeldelser, så vi netop kan forklare hvorfor de enkelte værker rammer os, som de gør. Og så er det sådan set lige meget, om man uenige, hvis bare man kan fornemme, at anmelderen har taget sig tid til at videregive de elementer, som enten har fået den pågældende op i sleazehimlen eller ned i mainstreamhelvedet – eller et helt tredje eller fjerde sted..
Nyt blod
Vi vil ufortrødent fortsætte vores virke i håbet om, at vores læsere kan lide det, de ser. Nye tiltag står på trapperne og gamle ting bliver pudset af. Vi forsøger at holde en høj kvalitet, både i indhold og form, i alt det vi skriver. Vi er glade for nyt blod i form af nye skribenter, som kan hjælpe med at øge kvaliteten og måske komme med noget, som vi andre ikke havde tænkt på.
I denne måned er vi så heldige, at kunne præsentere vores blot anden kvindelige skribent i form af Eva Hazra, der har taget et kig på Bruce Dickinsons (forsangeren fra Iron Maiden) dybt mystiske film Chemical Wedding, hvor selveste Aleister Crowley bliver vækket til live! Velkommen på planeten skal det lyde her fra redaktionen til Eva.
Udover den store Crichton-opdatering har vi taget lidt ekstra med, som intet har at gøre med Crichton. Ud over den netop omtalte Chemical Wedding er det romanen The end, en ganske effektiv postapokalyptisk sag skrevet af danske Jonas Wilmann. I anledning af, at det er fredag den 13., kigger vi også nærmere på Marcus Nispels remake af Friday the 13th. Derudover er der italienske kannibaler i Joe D’Amatos Antropophagus, og endelig er der splatter og patter i Zombie Strippers.
At finde glæden
Når dette nummer er på gaden, vil vi sætte os ind i en biograf, købe den største cola, det mest kvalme slik og en ordentlig røvfuld popcorn. Når trailerne er færdige, og Roland Emmerichs navn og titlen 2012 toner op på lærredet, vil vi med et smil på læben lade os drage ind i tyskerens univers.
Er den god, er den dårlig? Det ved vi ikke. Er den for meget af det gode? Helt sikkert! Og det glæder vi os til som små børn. Glæden ved de gode historier, de fede film, den lækre splat, de bare patter, de groteske optrin er det, der driver os her på Planet Pulp. Og det er den glæde, vi håber at videregive til dig som læser, så du måske får lyst til at opsøge de værker, vi skriver om. Eller måske vil du tjekke ud, om vi enige i, hvad du synes om en given film, musikalbum, tegneserie, rollespil eller computerspil. Vi favner bredt, med fødderne solidt plantet i rendestenen, og det vil vi blive ved med. Pas nu på epidemien til vi ses igen her på stedet om en måned.
Film:
The 13th Warrior (Den 13. kriger) (John McTiernan, 1999)
The Andromeda Strain (Robert Wise, 1971)
The Andromeda Strain (Mikael Salomon, 2008)
Coma (Michael Crichton, 1978)
Congo (Frank Marshall, 1995)
Jurassic Park (Steven Spielberg, 1993)
Jurassic Park III (Joe Johnston, 2001)
The Lost World: Jurassic Park (Steven Spielberg, 1997)
Sphere (Kuglen) (Barry Levinson, 1998)
Westworld (Vestens vilde robotter) (Michael Crichton, 1973)
Filmmusik:
The 13th Warrior (Jerry Goldsmith, 1999)
Coma (Jerry Goldsmith, 1978)
Congo (Jerry Goldsmith, 1995)
Jurassic Park (John Williams, 1993)
Jurassic Park III (Don Davis, 2001)
The Lost World: Jurassic Park (John Williams, 1997)
Sphere (Elliot Goldenthal, 1998)
Westworld (Fred Karlin, 1973)
Bøger:
The Andromeda Strain (Michael Crichton, 1969)
Congo (Michael Crichton, 1980)
Dødsæderne (Eaters of the Dead) (Michael Crichton, 1976)
Jurassic Park (Michael Crichton, 1990)
Kuglen (Sphere) (Michael Crichton, 1987)
The Lost World (Michael Crichton, 1995)
The Science of Michael Crichton (Kevin R. Grazier, red., 2008)
Artikler:
Michael Crichton
Anmeldelser uden for tema
Film:
Antropophagus (Joe D’Amato, 1980)
Chemical Wedding (Julian Doyle, 2008)
Friday the 13th (Marcus Nispel, 2009)
Zombie Strippers (Jay Lee, 2008)
Bøger:
The end (Jonas Wilmann, 2009)