Night of the Living Dead 3D

2 minutters læsetid
Night of the Living Dead 3D

For nogle år siden så jeg langt om længe George A. Romeros klassiske zombiefilm Night of the Living Dead (1968). Længe havde jeg hørt om den og om dens betydning indenfor horrorfilmgenren, og i forvejen havde jeg blot set film, der var til dels inspiret af den.

Romeros film er en fantastisk gyser og holder stadigvæk i dag. Med et meget lille budget (langt mindre end det, de fleste Hollywood-stjerner får i løn i dag!) lavede Romero en film, der med sin sort/hvide fotografering, intense stemning og en grum slutning, skræmte biografgængere verden over og indvarslede et i bund og grund helt nyt filmmonster.

Selvfølgelig har der været remakes af filmen gennem årene som f.eks. makeup-effektmageren Tom Savinis version fra 1990 med Tony Todd (Candyman himself!) i en af hovedrollerne. Indeværende er én af de andre, instrueret af Jeff Broadstreet.

Det gamle plot om igen

Barb (Brianna Brown).
Barb (Brianna Brown).

Den smukke Barb (Brianna Brown) og hendes bror Johnny (Ken Ward) tager ud til en kirkegård for at deltage i en begravelse, men desværre er kirkegården blevet overtaget af de levende døde – surprise!

De to søskende flygter til en nærliggende bondegård, hvor de sammen med gårdens beboere forsøger at overleve en lang nats mareridtagtige kamp mod de utallige zombier. Præcis ligesom i Romeros film.

Lortefilm i 3D

En flok zombier.
En flok zombier.

Jeg valgte at se Night of the Living Dead 3D i almindelig 2D. Mine øjne kan i den grad ikke snuppe den irriterende rød/blå effekt, som de gammeldags 3D-briller giver. Det er det rene mord på ens øjne!

Selve filmen er ganske enkel latterligt unødvendig, som remakes mange gange kan være. Den forbedrer ikke Romeros film på nogen som helst måde. Brianna Brown ser betydelig mere lækker ud end den oprindelige Barb (sorry Judith O’Dea!), men hendes skuespil plus de andre skuespilleres er omtrent ligeså hjernedødt som zombierne!

Og hvad zombierne angår, så jeg har set zombier, der var langt mere skræmmende end de her sølle folk med legetøjsmakeup i fjæset! Alene de zombier, man ser i tv-serien The Walking Dead (2010-) er tusind gange mere uhyggelige! Efterfølgende har Jeff Broadstreet lavet Night of the Living Dead 3D: Re-Animation (2012). Lad nu de døde være, hr. Broadstreet!

Se hellere Romeros film (igen)

En zombie-kvinde.
En zombie-kvinde.

Så kære læsere derude, gør jer selv en stor tjeneste: Drop denne her skændsel af en remake og se i stedet Romeros gamle film, eller se den igen (og igen og igen), hvis I allerede har set den. Der er en god grund til, at den er en vaskeægte klassiker, og det kan tidens tand og unødvendige remakes heldigvis ikke ødelægge.

Night of the Living Dead 3D er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

1 stjerne
Titel: Night of the Living Dead 3D
Instruktør: Jeff Broadstreet
Manuskript: Robert Valding efter George A. Romero og John A. Russos manuskript til Night of the Living Dead(1968)
Cast: Brianna Brown (Barb), Ken Ward (Johnny), Sid Haig (Gerald Tovar, Jr.), Greg Travis (Henry Cooper)
Producere: Jeff Broadstreet (producer), Ingo Jucht (executive producer)
Foto: Andrew Parke
Klip: Robert Valding
Musik: Jason Brandt
Spilletid: 80 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 2.0
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Produktionsland, år: USA, 2006
Produktionsselskaber: The Horrorworks, Lux Digital Pictures
Distributør (DVD): Another World Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 88 | 13/02/2013

Stikord: Remake, Zombier

Michael Larsen. Michael er 27 år gammel, bor i Ørbæk på Fyn og har en baggrund som webintegrator. Han har tidligere skrevet for onlinemagasinerne Connery.dk og OnFilm.dk. Michael er tosset med film, filmmusik, tegneserier og bøger, og han elsker at skrive om det for andre nørder som sig selv.

Skriv et svar

Your email address will not be published.