Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Near Dark

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Near Dark er en fin omgang underholdning, som er flot at se på, men er også hurtigt glemt.

Near DarkHer har vi at gøre med en omgang 80’er-vampyraction med en flok rodløse vampyrdriftere i redneckland. Filmen er ikke noget vidunder, men har trods alt flere fede ting at byde på. Og så har Near Dark også fået en komplet tåbelig dansk titel i Djævelens Datter, som ikke giver nogen mening.

Vampyrer
Mae.

Mae.

En tilfældig aften er bondedrengen Caleb Colton i byen med sin pickup truck og nogen øl – ja, det er sådan, man skal gå i byen. Her møder han den smukke og mystiske Mae, og de to kører en tur. Da Mae sidst på natten beder Caleb om at køre hende derhen, hvor han samlede hende op, siger han først nej. For han er tændt på noget mere. Så han vil først have et kys, og det skulle han aldrig have bedt om. For efter et intenst kys bider Mae ham i halsen, og så stikker hun af.

Det går op for Caleb, at sollyset gør ondt.

Det går op for Caleb, at sollyset gør ondt.

Og da Caleb den efterfølgende dag vågner op, er der noget helt galt. Det er som dagslyset smerter ham, og da han går ud på sin fars mark, er han ved at brænde op. Ud af det blå dukker der en bil op, og for øjnene af sin far og sin søster, rives Caleb ind i bilen. Her ser han udover Mae fire andre personer: knægten Homer, den unge mand Severen, kvinden Diamondback og gruppens leder Jesse.

Ruderne er tætnet med sort papir, så sollyset ikke kan komme ind. De tager Caleb med, og snart går det op for ham, at de alle er vampyrer. Først vil Caleb ikke erkende, at han også er blevet vampyr, men da han prøver at stikke af, vender han snart tilbage af egen vilje. For han har brug for blod, og da han ikke selv har nosserne til at dræbe, må han drikke fra Maes håndled. Alt imens dette sker, begynder Calebs far og søster at lede efter ham.

Voldspsykopater
Far og datter leder efter Caleb.

Far og datter leder efter Caleb.

Caleb finder ud af, at hans nye “venner” er en gruppe voldspsykopater, der elsker at dræbe, og kun Mae har en lille rest af menneskelighed gemt i sig. Jesse vil give Caleb en form for prøvetid, men da Caleb efter et voldsomt overfald på en redneckbar lader et menneske slippe væk, bliver det for meget for Jesse. Caleb skal dræbes, men før det sker, når Caleb at vise sit værd, da han redder hele gruppen fra en stor deling af betjente.

Så pludselig er Caleb en del af gruppen, og han begynder at affinde sig med sit nye liv. Men så spiller skæbnen ham et puds. Rent tilfældigt vælger gruppen at overnatte på det motel, hvor netop Calebs far og søster befinder sig. Og nu må Caleb træffe et valg. Skal han dræbe sin familie eller gøre op med gruppen og sit eget liv som vampyr? Hvad der sker, vil jeg naturligvis ikke røbe her.

Camerons kendinge
Jesse - bandens leder.

Jesse – bandens leder.

Historien i Near Dark er meget simpel og til tider direkte tåbelig, specielt som vi nærmer os filmens klimaks. Man skal i denne sammenhæng også huske, at filmen er en gyserfilm i actionland. Filmen er bygget op om en lille håndfuld intense actionscener, og resten er blot staffage. Man kommer aldrig rigtigt ind under huden på personerne, og Near Dark er da også en overfladisk omgang popcorngyser/-action med en opfindsom visuel side.

Filmens instruktør Kathryn Bigelow var gift med selveste James Cameron fra 1989-1991 og var allerede tæt knyttet til gulddrengen tilbage i 1987. Så det er nok ikke helt tilfældigt, at Camerons kameramand fra The Terminator (1984), Adam Greenberg, har optaget Near Dark. Og det ser man tydeligt.

Bad Boy Severen.

Bad Boy Severen.

Udover at filmen har sit mørke look, er der også en scene med en meget sur Severen, der sidder på en lastbil, mens Caleb prøver at ryste ham af. Det minder om noget, taget direkte ud af The Terminator. Greenberg har siden hen også filmet store hits som Terminator 2: Judgement Day (1991), Eraser (1996) og Rush Hour (1998). Samlet set har han faktisk filmet intet mindre end fem film, der har haft Arnold Schwarzenegger i hovedrollen. Så Greenberg er af de helt store blockbusterdrenge.

Diamondback.

Diamondback.

Endvidere er der hele tre skuespillere, der går igen fra Camerons monsterhit Aliens (1986). Der er her tale om Bill Paxton, Jenette Goldstein og selveste Lance Henriksen. Og det er da specielt også Paxton og Henriksen, som har klart de fedeste roller i Near Dark.

Som den notoriske badboy-vampyr Severen er Paxton en fornøjelse at se på, når han blander overspil med den komik, der om noget kendetegner ham som skuespiller. Og som Jesse er Henriksen i sit onde jeg, hvilket klæder filmen ekstremt godt. Som Caleb er den noget ukendte Adrian Pasdar, der har levet et liv som TV-skuespiller, nærmest ligegyldig, og resten af filmens skuespillere er ikke værd at nævne.

Impoerende visuel side
Homer.

Homer.

Kathryn Bigelow er mest kendt som en kvindelig instruktør, der laver drengerøvsfilm. Udover Near Dark kan hun skrive film som Point Break (1991), Strange Days (1995) og K-19: The Widowmaker (2002) på sit CV. Nogen stor instruktør er hun bestemt ikke, men hun forstår at underholde.

Det mest fascinerende ved Near Dark er uden tvivl filmens visuelle side. Historien er til tider ganske utroværdig, og specielt slutningen decideret frygtelig, men filmens mørke look gør den til et spændende bekendtskab. Rent geografisk bevæger vi os igennem et mørkt og trøstesløst USA, hvor de store marker afløses af et urbant helvede.

Et eksempel på en brændende vampyr.

Et eksempel på en brændende vampyr.

Som titlen antyder, er vi konstant tæt på mørket, som er det tidspunkt, hvor den lille bande udfører deres gerninger. Og et tilbagevendende tema er vampyrernes konstante flugt væk fra dagslyset, som er det eneste, der kan true deres eksistens. For når mørket står på, er disse nattens skabninger uovervindelig.

Filmens lyssætning er sublim, og man tror oprigtigt på det mørke univers, som bliver skildret. Endvidere er filmens special effects mesterlige, og selv i dag, 20 år efter, ser det rigtig godt ud, når vampyrerne langsomt brænder op. Det er bare ærgerligt, at historien begynder at køre i ring, så det fede mørke univers langsomt udvandes.

Fin underholdning, men hurtigt glemt

Alt i alt er Near Dark en fin omgang underholdning, som dog ikke er det mindste uhyggelig. Den er flot at se på, men er også hurtigt glemt. Mange vil nok have et nostalgisk 80’er-/VHS-forhold til filmen, men den er ikke helt så god, som man husker den. Dertil er historien for ujævn, og slutningen for dårlig, og det er ærgerligt, da den ellers har en håndfuld ekstremt fede scener.

3 stjerner

Titel: Near Dark
Dansk titel: Djævelens Datter
Instruktør: Kathryn Bigelow
Manuskript: Kathryn Bigelow & Eric Red
Cast: Adrian Pasdar (Caleb Colton), Jenny Wright (Mae), Lance Henriksen (Jesse), Bill Paxton (Severen), Joshua John Miller (Homer), Jenette Goldstein (Diamondback), Tim Thomerson (Loy Colton), Marcie Leeds (Sarah Colton)
Producere: Steven-Charles Jaffe (producer), Edward S. Feldman (executive producer), Charles R. Meeker (executive producer)
Foto: Adam Greenberg
Klip: Howard E. Smith
Musik: Tangerine Dream
Spilletid: 94 minutter
Aspect ratio: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, norsk, svensk, finsk, hollandsk, polsk, portugisisk, ungarsk, spansk, tjekkisk
Produktionsland, år: USA, 1987
Produktionsselskaber: F/M, Near Dark Joint Venture
Distributør (DVD): Universal Pictures (DK)
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Rednecks, Vampyrer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *