Nattens Børn: Mørkets fyrstinde

4 minutters læsetid
Nattens Børn: Mørkets fyrstinde

Foreløbigt sidste bind i serien om Agnes, Edvard og Nattens Børn bærer den uhyggelige titel Mørkets fyrstinde og er den direkte fortsættelse af seriens foregående tre bind. Indtil videre er der ikke planlagt flere bøger i serien, og derfor må Mørkets fyrstinde betragtes som det sidste, der er skrevet om de to unge mennesker og deres kamp mod vampyrerne. Om vi nogensinde får mere at se til dem, må tiden – og salgstallene – vise.

Forfatteren spilder ingen tid

En af bogens indre illustrationer.
En af bogens indre illustrationer.

Der er gået et par måneder for Edvard og Agnes siden sidste side i bind tre blev læst. Alt tyder på at vampyrsvøben i byen er mere eller mindre overstået og Mørkets Brigade er gået i opløsning. Nu er det modstandsgrupper, der tager på vampyrjagt og de vampyrer, der ikke er flygtet, er nu så svage og afkræftede, at de ikke kan stille meget op. Men alt er naturligvis ikke, som det ser ud, og det finder Edvard og Agnes lynhurtigt ud af – Benni Bødker spilder nemlig ikke meget tid med stemningsopbygning og eksposition. Nu har de to unge vampyrjægere fået selskab af den “unge” vampyrpige Mine, som Edvard har været fascineret af siden seriens første bind. Deres mor ved ikke, at hun er vampyr, og hun er da også på det godes side.

De tre opsøger, efter hvad der kunne ligne et attentatforsøg, en af modstandsgrupperne for at forklare, hvad der fandt sted i slutningen af bind tre, men da de forsøger at vise, hvad de oplevede, er det som om alle spor er slettet, og der er naturligvis ingen, der tror på dem. Derfor må de igen tage sagen i egen hånd.

På tur til Karpaterne

Og det er nu mere alvorligt end nogensinde. Mines storebror Vladislav og resten af Mørkets Brigade planlægger at genoplive selveste Mørkets Fyrstinde, Erzebet Batori for igen at overtage magten over hele menneskeheden. Myterne fortæller, at hun var en af historiens mest bloddryppende vampyrer; hun tog bad i jomfrublod for at holde sin hud ung og fin og rygtes da også at have dræbt mere end 650 unge piger i sin levetid. Hendes herredømme i Karpaterne endte med, at hun blev muret inde på sit eget slot for at sygne hen og dø med tiden.

Alt dette bringer naturligvis de tre unge helte til Karpaterne. Edvard og Agnes tager af sted alene, efter at Mine er taget i forvejen for at se, hvad hun kan finde ud af. Da de ankommer, er Mine tilsyneladende forsvundet, men en af deres fars gamle kontaktpersoner, karpaterkvinden Nadaszdy, møder dem i lufthavnen. Hun forsøger først at skræmme børnene hjem igen (for at beskytte dem), men da det ikke lykkes, hjælper hun dem i stedet med at finde Mine – det lykkes dog ikke i første omgang.

Deres rejse rundt i Karpaterne bringer dem bl.a. til en skummel kirkegård og et gammelt slot, hvori vampyrerne holder til og opbevarer et stort damptog med en kanonvogn (eller som Agnes meget logisk siger: “En kanon er altid praktisk, hvis man pønser på en magtovertagelse.”) De må pludseligt flygte i bedste Indiana Jones-stil (bruge en kiste som kælk og styrte ned af bjergsiden), men heldigvis har de fundet Mine i mellemtiden og redder hende igen ud af vampyrernes kløer.

Nadaszdy afslører for dem, at hun også har hørt myten om Batori og forklarer dem, at hendes slot er et helt andet og ligger helt oppe på toppen af bjerget. Hun vil ikke selv tage med dem, men hun skaffer et par guider og de skynder sig afsted med det samme. Myten siger, at Mørkets Fyrstinde kun kan genoplives på Alle Sjæles Nat og det betyder, at de tre har travlt.

Letlæst og underholdende

Nu skal der ikke afsløres mere. Kun at læseren genser Mines storebror, at hans plan om at genoplive den svækkede Mørkets fyrstinde lykkes, og at det hele spænder af med et par dødsfald til følge, samt en opklaring af hvad der skete med deres far, da han døde. Benni Bødker formår at lægge et par twists ind i slutningen, så selvom det ser ud som om, det hele afsløres her, er det bestemt ikke alle, der kan regne den egentlige slutning ud.

Andet er der ikke at sige om Nattens Børn-serien i denne omgang. Det er en letlæst og underholdende vampyrhistorie for børn og unge både med grin og gys. Men det allerbedste er, at man som nymøntet læser af vampyrgenren med denne serie får et godt springbræt til yderligere læsning omkring vampyren som litterær og historisk figur. Mørkets fyrstinde selv – Erzebet Batori eller Elizabeth Bathory – er da også en ægte historisk figur på linje med forlægget for Dracula, Vlad Tepes eller Vlad Spidderen, der levede (og dræbte) på Balkan i det 15. århundrede.

Der er virkeligt et helt andet lag nedenunder Bødkers historie, og hvis man interesserer sig for netop vampyrmyten og dens faktuelle historie, så er Nattens Børn et overflødighedshorn af små hints, oplysninger og mysterier. Det gælder bare om at gå på jagt og selv finde det historiske og litterære væsen, der har optaget så mange forfattere og videnskabsmænd gennem tiden. Nattens Børn er kun den allerøverste top på isbjerget… god jagt og pas på folk med lange hjørnetænder.

Nattens Børn: Mørkets fyrstinde er venligst stillet til rådighed af Gyldendals Forlag.

4 stjerner
Titel: Mørkets fyrstinde
Seriens titel: Nattens Børn
Forfatter: Benni Bødker
Udgivet: 2006
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 124

Anmeldt i nr. 15 | 13/01/2007

Stikord: 4’er, Ungdomsgyser, Vampyrer

Skriv et svar

Your email address will not be published.