Nattens Børn: Dragens tegn

2 minutters læsetid
Nattens Børn: Dragens tegn

Agnes og Edvard er tilbage i tredje bind i Nattens Børn-serien af Benni Bødker. De slap med helbreddet i behold efter begivenhederne i seriens andet bind, Blodet er liv, og nu fortsætter de hvor de slap. Vampyrerne er løs i byen, og der er noget stort under opsejling. Det er op til de to søskende at finde ud af, hvad der er på færde og forsøge at finde en løsning på blodsuger-problemet.

I Dragens tegn er det Mørkets Brigade, der kommer under søskendeparrets lup. Deres symbol pryder også alle bøgernes bagsider, og det er også det, der har lagt navn til seriens tredje bind.

Mørkets Brigade

Én af bogens indre illustrationer.
Én af bogens indre illustrationer.

Bogen lægger hårdt ud med, at Edvard finder en ung dreng, hængt og drænet for alt blod, ude i deres gård. Straks tilkaldes Mørkets Brigade, hvis ansvar det jo er at forsvare byens indbyggere mod vampyrplagen og som i takt med at serien skrider frem minder mere og mere om en tyrannisk politistyrke af inkvisitorisk format. Straks vækkes Agnes’ nysgerrighed. Igen er det søsteren, der tager teten og trækker Edvard rundt til byens skumle og uhyggelige lokaliteter for at finde spor, der kan føre til yderligere indsigt i vampyrernes – og Mørkets Brigades – foretagender.

De søger igen råd i faderens gamle bog, der tilsyneladende er en nærmest uudtømmelig kilde til ”all things vampiric”. Og gennem bogen finder de frem til faderens kollega og samarbejdspartner, professor Herzog, der stadig arbejder på byens gamle bibliotek. Han viser sig at være en uhyre skummel type, der holder natlige møder med en af Edvards og Agnes’ gamle kendinge fra Vampyrfesten (bind ét i serien), og senere viser det sig da også, at han er et højtstående medlem i Mørkets Brigade. Faderens bog forsøges endda stjålet under et indbrud i hovedpersonernes hjem, men uden held.

Men der er flere kendte ansigter fra tidligere med i Dragens tegn. Vampyren Mine – som Edvard tilsyneladende er ret glad for – dukker igen op, og denne gang er det hende, der må bede om hjælp. De skjuler hende på kirkegården, men som altid i denne genre opstår der problemer, og hun tages til fange.

De to unge hovedpersoner finder også frem til munken broder Markus, der hen i mod slutningen af Blodet er liv hjalp Edvard og Agnes på deres rejse mod Blackheim. Han viser sig at være mere end bare end munk og ender med at hjælpe dem igen…

Fortsætter stilen

Dragens tegn fortsætter stilen fra tidligere. Handlingen skrider hurtigt frem og stemningen er ligeså uhyggelig som i de forrige bind. Der er som sædvanlig også en del ægte vampyrmyter og -historier spredt ud over bogens 118 sider, og det gør bestemt ikke bøgerne ringere. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det er netop dér, hvor Nattens Børn-serien er mest interessant. Det er jeg åbenbart ikke ene om at mene, eftersom hvert bind starter med en kort udtalelse fra nogle af litteraturhistoriens største navne om netop vampyrmyten.

Dragens tegn starter således med følgende stykke af St. St. Blicher fra 1828: “Vare Vampyrer Andet, end Misfostre af en tøjleløs Indbildningskraft, da maatte jeg have seet en af disse Skabninger – udvortes levende, indvortes livløse, Legemer uden Sjæle, Kjødmasser uden Hjerte -.” Disse åbningsstykker er naturligvis til for også at give bøgerne et respektabelt skær, men de virker, og de er altid spændende at forholde sig til.

Glimrende flow

Har man læst de første to bind i serien, giver det ingen mening ikke også at læse de to sidste. Det er jo en fortsat historie, og de tre første bind udgør sammen et glimrende flow i takt med at hovedpersonerne og handlingen udvikler sig. Så kast dig endelig over Dragens tegn, hvis du allerede har slugt Vampyrfesten og Blodet er liv.

Nattens Børn: Dragens tegn er venligst stillet til rådighed af Gyldendals Forlag.

3 stjerner
Titel: Dragens tegn
Seriens titel: Nattens Børn
Forfatter: Benni Bødker
Udgivet: 2006
Forlag: Gyldendal
Format: Hardcover
Sideantal: 124

Anmeldt i nr. 15 | 13/01/2007

Stikord: 3’er, Ungdomsgyser, Vampyrer