Martin Schjönning
Ingen kommentarer

My Little Pony: Friendship is Magic – Season 2

My Little Pony: Friendship is Magic – Season 2
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

I min anmeldelse af første sæson af My Little Pony: Friendship is Magic overraskede jeg mig selv, og nok også nogle af læserne, ved at være nærmest modvilligt positiv. I seriens anden sæson svinger kvaliteten lidt mere, men den holder stadig Equestrias fane højt!

My Little Pony: Friendship is Magic - Season 2Første sæson blev brugt på at etablere hovedpersonerne, og min anmeldelse lagde meget vægt på netop det. I anden sæson ser vi mere til en række bipersoner, hvoraf tre er vigtige nok til at få deres helt egne afsnit, der samtidig kaster lys over en essentiel del af ponyernes kultur (eller måske rettere natur): Cutie marks!

Pubertetsponyer

Alle ponyer har et særligt talent – noget de gør bedre end noget andet. Det kan være alt fra specifikke færdigheder som kagebagning eller kunstfotografi, til mere generelle evner, som at flyve hurtigt eller magi.

Som føl ved man endnu ikke, hvad man er god til, og det betragtes som en slags indtræden i de voksnes rækker at finde sit talent. Indtil dette tidspunkt, som det er uhyggeligt nemt at sammenligne med puberteten hos mennesker, er ens flanker blanke. Når man finder sit talent dukker der en symbolsk repræsentation af talentet op på ens flanker: Et cutie mark.

Ligesom det kan være hårdt for unge mennesker, der kommer sent i puberteten, er der et stigma blandt unge ponyer omkring cutie marks – især hvis de lader vente på sig.

Det får tre unge ponyer uden marks til at etablere The Cutie Mark Crusaders, en klub hvis medlemmer forsøger at fremtvinge cutie marks ved simpelthen at afprøve alle de færdigheder, de kan komme på.

Det kaster nogle eventyrlige ting af sig og ikke så få problemer for både klubbens medlemmer og samfundet omkring dem. Crusader-episoderne er klart nogle af de sjoveste i sæson to, måske fordi de seks hovedponyer bliver lidt trivielle at følge konstant.

Morale på repeat

Sæsonen åbner og lukker med et sæt dobbeltafsnit – noget der så vidt jeg kan se bliver en standard fra nu af. I disse afsnit er de seks venner i vælten som helte i klassiske opgør mod skurke, og serien holder det meget høje skurke-niveau, der blev sat i første sæson.

Først møder vi Discord, inkarnationen af kaos, og i de sidste to afsnit er truslen en invasion af modbydelige flue-agtige skiftinger, styret af en ond dronning, der er gedigent uhyggelig. I disse afsnit kommer de seks hovedponyer virkelig til deres ret!

Desværre er der mange afsnit, der går med at understrege svagheder hos disse seks ponyer. Hvor første sæson spillede på deres dyder, spiller anden sæson på deres synder.

Stolthed, selvglæde, obsessiv opførsel, dårligt selvværd, overfladisk opførsel og vanvittige impulshandlinger hører med til disse, og mange episoder følger et forudsigeligt mønster, hvor en enkelt pony viser sin svage side, og alle de andre hjælper hende til at blive klogere og acceptere sine fejl. Herregud, det er en vigtig lektie, men den behøver ikke blive gentaget i det uendelige.

Det gode er virkelig godt

Med det sagt er de gode afsnit i sæson to virkelig gode! Der er eksempelvis to historier om Twilight Sparkles charmerende assistent, barnedragen Spike. Spike, der spiser ædelsten som slik og kan bøvse breve frem og tilbage mellem Twilight og Celestia (ja, du læste den sætning rigtigt), har været med siden starten, men bliver udviklet i denne sæson.

Man finder ud af, at Twilight udrugede Spike som en del af optagelsesprøven på magiskolen. I de to deciderede Spike-afsnit lærer man meget om dragerne i pony-universet, og det er virkelig velskrevet mythos der bygges op omkring dragernes medfødte grådighed og ondskab – noget man forestiller sig, Spike vil komme til at konfrontere igen senere i serien.

Et andet fremragende afsnit i anden sæson understreger desuden, hvordan hele serien henvender sig til både børn og voksne. Der er tale om en fuldbyrdet pastiche over Agatha Christies Mordet i Orientekspressen, hvor de voksne kan sidde og smågrine af referencer til både den oprindelige historie og Sherlock Holmes, mens børn bare vil se en spændende historie om mordet på en uskyldig festlagkage, der udspiller sig i et tog.

Min samlede dom over anden sæson er lidt mere negativ end den, jeg udsagde over første. På sin vis er de lige gode, men hvor sæson et holder et generelt højt gennemsnit, er der flere udslag på dårlig/god-skalaen i anden sæson, hvilket selvklart skader helhedsindtrykket.

Dette kan skyldes, at manuskriptforfatteren fra første sæson, Lauren Faust, forlod skrivebordet og lod sig nøje med en producer-titel. En gruppe på hele seks forfattere overtog Fausts plads og fordelte episoderne imellem sig, hvilket nødvendigvis kan spores i sammenhængskraften.

4 stjerner

Titel: My Little Pony: Friendship is Magic – Season 2
Instruktør: Jayson Thiessen & James Wootton
Manuskript: M.A. Larson, Megan McCarthy, Cindy Morrow, Amy Keating Rogers, Charlotte Fullerton, Merriwether Williams
Cast: Tabitha St. Germain (Rarity), Ashleigh Bell (Applejack), Tara Strong (Twilight Sparkle), Andrea Libman (Pinkie Pie), Cathy Weseluck (Spike), Nicole Oliver (Princess Celestia)
Producere: Sarah Wall (producer), Chris Bartleman (executive producer), Stephen Davis (executive producer), Lauren Faust (executive producer), Kirsten Newlands (executive producer), Blair Peters (executive producer)
Musik: William Anderson
Spilletid: 572 minutter (26 episoder à 22 minutter)
Aspect ratio: 1.78:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA/Canada, 2011-12
Produktionsselskaber: DHX Media, Hasbro Studios, Studio B
Distributør (DVD): Primal Screen
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 128 | 13/06/2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *