Jacob Krogsøe
1 kommentar

Lysbrigaden

Lysbrigaden
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Overrumplende og meget underholdende actionfortælling med religiøse og okkulte lækkerier, der skriger på en Hollywood-filmatisering.

LysbrigadenLad det være sagt med det samme: Med Lysbrigaden har forfatteren Peter J. Tomassi, tegneren Peter Snejbjerg og farvelæggeren Bjarne Hansen skabt en medrivende og ekstremt underholdende actionhistorie med okkulte undertoner.

Og med G. Floy Studios velproducerede danske udgivelse sidder man med en grafisk lækkerbisken, hvor tegningerne og historien går op i en højere enhed. Den præcise og veludførte oversættelse står Morten Lykkegaard for.

Det kom fra rummet
Englene styrter ned i hver deres retning

Englene styrter ned i hver deres retning.

Historien tager sin begyndelse med et billede ude fra verdensrummet: To skikkelser, der med deres vinger ligner engle, er i kamp med hinanden, og vi ser, at den ene holder et sværd i hånden.

Der klippes tilbage til Jorden, og en tekst fortæller os, at vi er i Belgien den 17. november 1944. Vi ser en deling amerikanske soldater, der har forskanset sig i deres huller i udkanten af en skov. En soldat sidder i sit hul, og tager sig til hovedet. På jorden ligger et brev adresseret til menig Chris Stavros: Hans kone er død i en bilulykke, og hans søn er helt alene hjemme i Amerika.

Chris er vores ene hovedperson. Delingen består af 36 soldater, som alle er veteraner, og som alle blot ønsker at komme hjem. Men lige pludselig angriber en stor deling tyske soldater, og disse falder ikke døde om, da Chris og hans kammerater fylder dem med bly. De vandrer blot videre, og påbegynder deres nedslagtning af de amerikanske soldater.

Tretten af dem når at flygte ind i skoven, og søger tilflugt i en lille hytte. Det er blevet nat, og den mørke himmel brydes af to lysende objekter, der med lynets hast farer i hver deres retning, ned mod jorden.

En gul og en blå engel
Efter Syndefaldet

Efter Syndefaldet.

De amerikanske soldater er i nærheden af det første nedfaldssted, og her møder dem et underfundigt syn: to engle, en der skinner med et gult lys, og én der skinner med et blåt lys, der ligger i et hul. Den gule engel vågner op, og går til angreb på soldaterne, men spiddes bagfra af den blå engel.

Den blå engel viser sig at være ærkeenglen Sauriel, mens den gule var Azbeel – en ond engel der har gjort oprør mod Gud. Deres kamp handlede om et sværd, nærmere bestemt Guds Sværd, som er det andet objekt, vi så falde til jorden. Englen trænger med guddommelig styrke ind i de amerikanske soldaters sind, giver dem en vision og velsigner dem.

I visionen får soldaterne et indblik i den konflikt, de mod deres vilje er blevet kastet ind i: Gud sendte en skare af engle, kaldt Grigorien, til Jorden, som skulle passe på menneskeheden. Som tiden gik, forfaldt disse engle til kødets lyst, og sammen med mennesker fik de afkom. Disse blev kaldt Nefillim.

Denne blanding af engel og menneske brød Gud sig ikke om, så han nedkaldte syndfloden for at rense Jorden. Men nogle overlevede, og de vendte deres had mod Gud og menneskeheden. De har fordærvet menneskeheden lige siden, og nu er det lykkes dem at stjæle Guds Sværd, som én gang for alle vil besegle Jordens skæbne.

Alt imens har en deling af tyske soldater opsnappet sværdet. Vi finder ud af, at den deling der i starten dræbte de amerikanske soldater, var ledet af en Grigori, og at soldaterne var Nefillim. Derfor kunne de ikke såres af almindelige våben.

Gud og Jesus og en flok amerikanske actiondrenge
Vores to helte

Vores to helte.

Heldigvis for vores helte viser det sig, at den ene af deres kammerater, albummets anden hovedperson Marc, er ingen ringere en den mytiske skabning Centurion. Nærmere bestemt Marcus Longinus; den romerske soldat, som stak sit spyd i siden på Jesus under Korsfæstelsen. Siden den dag har han vandret rundt på Jorden for at vente på den dag, han kunne betale sin gæld tilbage til Gud og Jesus. Og den dag er kommet.

Det bliver til et kapløb med tiden, hvor vores helte skal nå at fremstille specielle våben og finde frem til klosteret, hvor det Sande Kors er gemt. Hvis Grigorien får sværdet til at røre korset vil alt være tabt. Da de ankommer til klosteret sker der ting og sager, som gør at vores helte bliver til supermennesker. Og så står en kæmpe deling af soldater ledet af en falden engel lige pludselig foran klosterets porte og vil ind. Det bliver blodigt, men hvordan det løber af stablen skal ikke afsløres her.

Hæsblæsende tempo og præcise tegninger
Amerikanske flyvere møder deres endeligt - en ond engel!

Amerikanske flyvere møder deres endeligt – en ond engel!

Lysbrigaden er fortalt i et hæsblæsende tempo, og den er så basalt spændende, at man nærmest taber pusten. Handlingen er enkel, og det religiøse metaplot fungerer optimalt. Tegningerne er præcise og effektive, og tager ikke fokusset væk fra historien. Desuden er den farvelagt meget stemningsfuldt og koldt, hvilket gør at det hele bliver mere troværdigt og realistisk. For på trods af de overnaturlige elementer er Lysbrigaden dybt troværdig inden for sit eget univers.

Forfatteren Peter J. Tomasi har en sjælden evne til at formidle sin historie, og jeg sidder tilbage med en barnlig glæde over at have læst noget, der var så fedt. Den har alle de rigtige elementer til at skabe en klassisk actionhistorie, og den trækker på alle de klichéer, den kan. Der er soldaten, der har mistet sin tro, de onde nazister, de fede våben, belejringen, soldater der ofrer sig for hinanden, samt banale, overdrevne og patetiske replikker. Men det virker.

Sjældent har jeg læst en tegneserie som er så uforpligtende underholdende. Det kan også kun være et spørgsmål om tid, før Hollywood får den filmatiseret. Både i handling og stil minder den om en film.

Det bedste fra Indiana Jones og Band of Brothers
Blodig action

Blodig action.

Man kan tage det bedste fra Band of Brothers (2001), blande det med Indiana Jones (1981) og tilsætte en episk frelsermyte af rang. Så har man Lysbrigaden. Ren drengerøvsunderholdning uden nogen kvinder, børn eller unødvendige følelser.

Min eneste anke mod Lysbrigaden er dens lille, fjollede superhelte-metaplot: en af delingens soldater læser tegneserier, og det er ham, der finder på navnet Lysbrigaden. Man kan trække på smilebåndet, men det falder helt til jorden i den ellers hårdkogte fortælling.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er den store kunst, og at Lysbrigaden nok ikke vil revolutionere måden at lave tegneserier på. Men det er heller ikke dens formål, og den har det, som mange tegneserier – og film for den sags skyld – glemmer: evnen til at fortælle en historie og lade stilen træde i baggrunden for handlingen. De bedste anbefalinger herfra.

Lysbrigaden er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

5 stjerner

Titel: Lysbrigaden
Originaltitel: The Light Brigade
Forfatter: Peter J. Tomasi
Tegner: Peter Snejbjerg
Albumlængde: 200 sider
Dansk oversættelse: Morten Lykkegaard
hvid
Udkom i USA i 5 dele i 2004 på forlaget DC Comics.
Udkom i Danmark i 2004 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Stikord: Anden Verdenskrig, Engle, Okkultisme, Soldater, Splat

Én kommentar til Lysbrigaden

  1. Jack J 6. september 2016 at

    Ti år senere og jeg læser endelig din anmeldelse, Jacob! (jeg tror nu nok, jeg også læste den dengang). Jeg har netop læst “Lysbrigaden” ud i een køre og jeg kan kun give dig ret i alt, du skrev. Du nævner en enkelt anke mod albummet og min egen må være, at jeg finder det voldsomt pinligt, at den sparsomme tyske dialog er på vrøvletysk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *