Loveless: Mord i Blackwater

Velkommen til det ujævne westernland, hvor den gode start på Loveless bliver skæmmet af dette bind. Der er ujævnheder i stilen, men mest af alt virker det som om, at forfatteren Azzarello har taget sig en lille lur, hvorefter han vågner op til dåd og derefter falder i søvn igen. Desværre er albummet en mild skuffelse.

Andet bind i G. Floys westernserie Loveless kunne mere passende bære titlen ”Rod i Blackwater”. Og det er, undskyld mit sprog, fucking ærgerligt. Loveless-skuden lagde ellers rigtig godt fra land med Loveless: Hjemkomst. Det var en ærlig, beskidt og ganske flot western. Vi mødte Wes Cutter, antihelten der i slutningen af albummet paradoksalt nok blev udnævnt som sherif i lillebyen Blackwater. Cutter har en blakket fortid, og gennem mange, faktisk lidt for mange, flashbacksekvenser fik vi et indblik i det lykkelige liv, Cutter havde før borgerkrigen.

For lidt screentime til vores seje antihelt

Det andet bind tager sin begyndelse i en mørk skov. Her møder vi den hårdkogte neger Atticus Mann, der forklarer ting og sager om livet til en ung negerdreng. Denne lille historie er ganske spændende og hårdt fortalt. Så skifter scenen til Blackwater, hvor vi møder Ruth Cutter og får et indblik i hendes fortid. Man undrer sig lidt over, hvor Wes Cutter bliver af i fortællingen, og der går da også alt for lang tid, før han kommer på banen – én af de rigtig fede ting ved første bind i serien var netop vores antihelt, og han er alt for lidt med i dette andet album.

Men da fokus langt om længe bliver rettet mod Wes, begynder handlingen rigtigt at tage fart. Et blodigt dobbeltmord og en gammel bekendt fra fortiden sætter endnu engang Loveless-skuden på rette køl, og gør, at jeg glæder mig til fortsættelsen på trods af dette meget ujævne andet bind, hvor også den sidste tredjedel halter markant både i stil og indhold.

Loveless: Hjemkomst var på trods af sine finurlige flashbackkonstruktioner en ganske stram fortælling, der både var spændende og ekstremt stemningsfuld. Meget af stemningen bør tilskrives tegneren Marcelo Frusin, der sammen med forfatteren Brian Azzarello udviklede konceptet til Loveless.

De forskellige stilarter skaber uro

I Loveless: Mord i Blackwater er det stadig Brian Azzarello, der er forfatter, men Frusin bliver nu suppleret af to andre tegnere, Danijl Zezelj og Werther Dell’Edera (i sig selv nogle navne, man kan knække tungen i forsøget på at udtale). Og det er ikke ubetinget nogen god ting. Noget af det der netop gjorde første bind i serien god var, at stilen var ens hele albummet igennem. Frusins streg er enkel og beskidt, og er helt perfekt til den westernstemning, Azzarello forsøger at formidle.

Zezelj indleder albummet med sin knækkede og manierede streg. Her er ikke nogen naturalistisk orden, men stilen er som sådan ret fed. Den passer, i mine øjne, bare ikke til selve fortællingen, og derfor kan jeg overhovedet ikke hverken engagere eller leve mig ind i historien. Så det er en lettelse, da Frusin tager over. Man bliver igen revet med i fortællingen, og glemmer næsten albummets svage start.

Så er det at Dell’Edera tager tøjlerne med sin noget stive og kedelige streg. Det hjælper så heller ikke, at handlingen endnu engang har tabt pusten.

Farvelægningen som den smukke røde tråd

En ting der dog på en måde redder hele det stilistiske misk mask er Patricia Mulvhills meget smukke farvelægning, som trods alt skaber en rød tråd gennem albummet.

Men det er ikke kun de forskellige stilistiske krumspring, der trækker ned. Selve fortællingen er også langt mere ujævn, og selvom persongalleriet er ganske lille, er det faktisk svært at hitte rundt i, hvem der er hvem, og hvad der egentlig sker i Blackwater og omegn.

Det der alligevel redder fortællingen er albummets midterste del, der sjovt nok er tegnet af Frusin, for her er selve plottet ganske spændende og modbydeligt på den gode måde.

Ujævn som bare fanden!

Alt i alt er Loveless: Mord i Blackwater et skuffende og meget ujævnt bekendtskab. Den midterste del er fantastisk fed, men resten af albummet er ufokuseret og til tider decideret kedeligt, så jeg er meget spændt på at læse fortsættelsen som samler hæfte 13-24 – og som nok bliver det sidste, vi ser til Loveless, da serien sluttede med hæfte 24 i maj 2008. G. Floys udgivelse er lækker og oversættelsen mundret, og det er med til at hive albummet en smule op af dyndet – helt konkret hiver det med nød og næppe albummet op på 3 små stjerner. Ikke noget makværk, men bestemt heller ikke noget must.

Loveless: Mord i Blackwater er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.

Titel: Mord i Blackwater
Originaltitel: Thicker than Blackwater
Seriens titel: Loveless
Seriens originaltitel: Loveless
Forfatter: Brian Azzarello
Tegner: Marcelo Frusin, Danijl Zezelj og Werther Dell’Edera
Albumlængde: 168 sider
Dansk oversættelse: Steffen P. Maarup

Udkom i 7 hæfter i USA 2006-2007 og i samlet udgave i 2007 på forlaget Vertigo.
Udkom i Danmark i 2008 på forlaget G. Floy Studio.

Anmeldt af: Jacob Krogsøe | 13/08/2009

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]