Jacob Krogsøe
Ingen kommentarer

Jericho: First Season

Jericho: First Season
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Til tider mesterlig og altid underholdende tv-serie, som leverer herlig postapokalyptisk drama, suspense og action. De varmeste anbefalinger her fra Pulpen!

I Bibelen støder israelitterne på Jeriko under deres folkevandring. Israelitterne vil have lov til at passere, men byen afslår, hvilket får Josva til at sende hornblæsere til at gå rundt om byen og blæse i deres horn, til bymuren falder sammen. Og som sådan kan dette også, på flere måder, føres over på tv-serien Jericho – en by og dens beboere, der igennem første sæsons 22 afsnit skal gå grueligt meget igennem.
hvid
hvid

Survival-thriller

Jericho er en fin blanding mellem en form for postapokalyptisk survival-thriller, lidt mysterier og en god bunke drama (også den amerikanske specialitet: melodrama) samt action. I seriens prolog kommer Jake (Skeet Ulrich) tilbage til sin barndomsby, hvor hans far er borgmester og broderen er faderens faste støtte.

Og så er der naturligvis også Jakes moder, der bor sammen med faderen, barndomsvennen Stanley, barndomskæresten Emily og mange andre. Jake er på mange måder den fortabte søn, der forlod byen, da jorden blev varm under ham, efter han slog ind på kriminel løbebane, og til sidst var hans eneste mulighed at skride.

I lillebyen Jericho, der ligger i Kansas, hersker der på overfladen fred og ro. Men naturligvis lurer utroskab, magtkampe og andet godt lige under overfladen. Og da katastrofen sker, en masse atombomber sprænger forskellige steder i USA, kommer det værste frem i mennesket. Men også det bedste. Men hvorfor sprang bomberne, hvem er ansvarlige, og hvad skal der sker med Jericho – og USA generelt?

Manuskriptforfatterne har gjort et fremragende stykke arbejde i forhold til både at holde seeren og Jerichos beboere hen i uvished – vi ved ikke præcist, hvad der er sket, og derfor opstår der en både spændende og trykkende stemning, da man heller ikke kan regne ud, hvad der nu skal ske. Men ét er sikkert: Nogen vil komme og gøre livet surt for beboerne i Jericho, og dette kulminerer i første sæsons spektakulære finale.

Skeet Ulrich er fremragende

I den altdominerende hovedrolle har Jericho et meget stærkt kort i form af Skeet Ulrich – fattigmandsudgaven af Johnny Depp, der for alvor slog igennem som Billy i Scream fra 1996.

Ulrich er en klassisk flot fyr med dragende øjne, og han blev da også spået en karriere som Hollywoods nye førsteelsker. Sådan skulle det dog ikke gå. Men det kan dog ikke røre ved, at Ulrich, der er født i 1970, har både udseendet og talenterne til at blive et stort navn i Hollywood, og hans alder taget i betragtning kan det sagtens nås endnu.

I Jericho spiller han fremragende, ofte langt bedre end sine medspillere, og i en tv-serie er det Alfa og Omega med en stærk hovedrolle. Jake gennemgår i første sæson en troværdig udvikling fra bad boy til byens helt, og det er netop karakterens bad boy-træk, der giver Jake, og serien generelt, en farlig og nødvendig kant.

Generelt har Jericho en meget høj production value og fine effekter. Bevares, der er visse steder hvor CGI’en skærer i øjnene, f.eks. rådhuset i nabobyen New Bern, men i det store hele har effektfolkene gjort det rigtig fint. Man har også formået at skabe god stemning omkring Jerichos bymidte.

Det store problem for mig er dog, at man mangler et samlet overblik over byen, og det kunne være gjort med et simpelt kort, der blev brugt ofte. Når vi bevæger os væk fra bymidten, mangler jeg ind imellem lidt følelsen af at vide, hvor jeg er. Det er ikke noget gigantisk problem, men det kan godt ind imellem ødelægge den ellers ret fine illusion om byen Jericho.

Episoder der sparker røv

Navnet Jon Turteltaub vil nok få nogle klokker til at ringe hist og pist. Udover at være executive producer på Jericho, stod han også som instruktør på de første tre episoder. Turteltaub er et ganske stort instruktørnavn at få tilknyttet. Måske ikke så stort som Frank Darabont, der skabte og stod bag pilotepisoden af The Walking Dead (2010-) og så alligevel.

Turteltaubs mest kendte film er nok de to National Treasure-film (2004 og 2007), som jeg personligt godt kan lide – specielt den første, som er en herlig omgang ramasjang med en Nicolas Cage i topform. Det er dog ikke sådan, at de episoder af Jericho, som Turteltaub ikke har instrueret, er mærkbart dårligere i kvalitet, og det kan måske blot ses som om, at barren er sat højt.

Udover første episode, ”Pilot”, er mine favoritter sæsonafslutningen, ”Why We Fight” (fantastisk episode med meget fine flashbacksekvenser og højspændt drama), ”Semper Fedelis” (nogle lidt specielle soldater kommer til byen, ren postapokalyptisk plot) samt ”Casus Belli” (hvor vores hovedpersoner besøger nabobyen New Bern). Der er desværre også lidt svage episoder, hvor melodramaet får lov til at fylde for meget, men Jericho er fremragende i de stærke episoder, og når den er ”dårlig”, er den stadig underholdende.

Flashback-konstruktion

Udover den fantastiske setting, de gode skuespillere og det spændende plot, så har Jericho også en spændende måde, rent manuskriptmæssigt, at fortælle handlingen på: Igennem sæsonen kommer der flere meget fine flashbacksekvenser, som langsomt giver seeren flere og flere informationer vedrørende både karaktererne og de mange plotkonstruktioner – en lignende teknik som tv-serien Lost (2004-2010) brugte som sit altoverskyggende virkemiddel.

Det er et klassisk virkemiddel, som i Jericho virker ekstremt godt, specielt i forhold til Jakes karakter og hele mystikken omkring bomberne. Og så har jeg slet ikke nævnt én af seriens vigtigste roller endnu, nemlig Robert Hawkins, der spilles med farlighed af Lennie James, som mange nok vil huske fra Snatch (2000). Og sjovt nok har han også en mindre, men vigtig, rolle i The Walking Dead.

Grunden til at jeg ikke vil røbe mere om Hawkins er, at han er nøglen til selve den handling, som stikker sine tråde ud over Jericho videre ind i det amerikanske samfund generelt. Men I skal glæde jer til Hawkins, som er en blanding mellem Jack Bauer og Ethan Hunt!

Kultserie?

Af grunde jeg ikke forstår, blev serien en stor fiasko. Så efter første sæson blev serien droppet – i Tyskland droppede Pro7 allerede Jericho efter episode 14! Men så skete der noget sjovt. Læs blot dette stykke trivia fra IMDb:

“When CBS canceled Jericho in May 2007, fans began sending nuts to CBS in reference to the shows final episode, in which the main character referenced the Battle of the Bulge when he answered “NUTS” to a request to surrender. Three weeks later, over 8 million nuts had been shipped to CBS NY and CBS LA offices totaling over 40,000 pounds. Nina Tassler, president of CBS, sent out a memo on 6 June 2007 saying they have ordered seven more episodes to air within the year. They also asked the fans to stop sending nuts.”

Her kan man da tale om fanstøtte! Derfor har serien også fået et ry som værende en kultserie, hvilket jeg ikke mener, er en passende betegnelse. Men det er en helt anden diskussion, da ”kult” har mange betydninger. Ja, fans dyrkede serien som en kult og var med til at få lavet en kort anden sæson, men som produkt er serien ganske klassisk underholdning uden de elementer, som man ofte ser i kultproduktioner.

Forfriskende postapokalyptisk underholdning

Nu har jeg endnu ikke set sæson 2, men det kan allerede ærgre mig gul og blå, at serien ikke fortsatte. Hvis den var blevet lavet i eksempelvis 2010, ville den med garanti have fået høje seertal og kunne have svømmet med på den postapokalyptiske tsunami, som tv-serien The Walking Dead for alvor satte i gang.

Med Jericho er det dejligt forfriskende, at der ikke er nogen zombier, men som sådan trækker de to serier på det samme reservoir, hvori det ukendte, forfaldet, dyriske drifter, menneskelighed og menneskeligt forfald svømmer rundt. Der går stadig hårdnakkede rygter om, at Jericho vil blive omsat til en film, men indtil da lever serien videre som tegneserie (læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Jericho_Season_3).

Jericho er en meget underholdende, til tider mesterlig, serie, som dog også har sine ujævne episoder. Selv hvis du ikke er til den postapokalyptiske genre, er der stadig masser at komme efter, men så vil du nok kaste én stjerne mindre efter denne første sæson af en tv-serie, som desværre døde for hurtigt, men som vil gå over i tv-historien på grund af omstændighederne om produktionen af anden sæson – en sæson jeg glæder mig til at se og anmelde her på Pulpen.

5 stjerner

Titel: Jericho: First Season
Instruktører: Guy Norman Bee, Sanford Bookstaver, James Whitmore Jr., Martha Mitchell, Jon Turteltaub, Steve Gomer, Seith Mann
Manuskript: Stephen Chbosky, Josh Schaer, Jonathan E. Steinberg, Carol Barbee, Matthew Federman, Stephen Scaia, Dan Shotz, Michael Ostrowski, Robert Levine, Nancy Won, Joy Gregory, Frank Military
Cast: Skeet Ulrich (Jake Green), Lennie James (Robert Hawkins), Kenneth Mitchell (Eric Green), Gerald McRaney (Johnston Green), Pamela Reed (Gail Green), Brad Beyer (Stanley Richmond), Ashley Scott (Emily Sullivan)
Producere: Dan Shotz (producer), Karim Zreik (producer), Nancy Won (producer), Joy Gregory (producer), Carol Barbee (executive producer), Jon Turteltaub (executive producer), Stephen Chbosky (executive producer)
Foto: Rick Bota, Rick Maguire
Musik: David Lawrence
Spilletid: 912 minutter (15 timer, 2 minutter) – ca. 45 min/episode
Aspect ratio: 1.78:1
Lyd: Dolby Digital
Sprog: Engelsk
Undertekster: Engelsk
Produktionsland, år: USA, 2006
Produktionsselskaber: CBS Television Studios
Distributør (DVD): CBS DVD & Paramount
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 87 | 13/01/2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *