Jeremiah 3: Farmen

Så er vi nået til bind tre i fortællingen om Jeremiah og Kurdy. Endnu engang, som i første bind, har vi at gøre med en lille, intens, actionmættet fortælling om et samfund, der er ved at blive ædt op indefra.

Vores to helte er stadig på farten. Der er rent tidsmæssigt ikke gået lang tid efter andet bind, og de søger efter arbejde. Eller nærmere bestemt søger Jeremiah efter arbejde. Imens han tager fra den ene gård til den anden, driver Kurdy den af foran en lille å. Han fanger, i en meget fint skildret sekvens, en myg som han bruger til madding. Og snart har han fanget en stor fisk som han tilbereder.

Således er det driverten Kurdy, der har skaffet mad på bordet, da Jeremiah vender tilbage til deres lejr, tomhændet og uden arbejde. Et meget godt billede på, hvor forskellige de to er. Kurdy er tilfældighedernes mand, mens Jeremiah prøver at styre sin egen skæbne.

Overfaldet

Om aftenen finder Jeremiah ud af, at man søger arbejdskraft på et sted der kaldes Farmen, og i solnedgangen sadler de to ungersvende hestene op og drager af sted. Herefter følger et lille mellemspil, hvor albummets skurke og konflikt introduceres: I en stor glasbygning bor den mystiske Alvis Trenton, og han styrer den omkringliggende Bancroft farm med hård hånd.

Omkring sig har han søskendeparret Jessica og Audie. Vi finder også ud af, at en gammel herre ved navn Aldous Bancroft, broderen til Nathaniel Bancroft, der er den oprindelige ejer af farmen, er ved at starte et oprør. Man har ikke hørt noget fra Nathaniel i lang tid, og han ses kun, når han køres ud på en altan i sin rullestol. Alt er ikke som det burde være. Men tilbage til Jeremiah og Kurdy.

De ankommer til en gård, hvor de vil søge ly for natten og bede om en bid brød. Men straks er der en gruppe mænd over dem, som har tænkt sig at hænge vores drenge, da de tror, at de står i ledtog med Alvis Trenton. Før det går helt galt, kommer gårdens ejer dog hjem, og han viser sig at være ingen ringere and Aldous Bancroft.

Hele historien

Bøllerne jages væk, og Jeremiah og Kurdy bydes ind til mad og en varm seng. Den efterfølgende dag vil Jeremiah opsøge arbejde på farmen, mens Kurdy – som altid – hellere vil sove længe og drive den af. Det viser sig igen at være det helt rigtige at gøre. Mens Jeremiah arbejder røven i laser på Farmen, kommer Kurdy ved et tilfælde til at redde den gamle Aldous.

Alvis Trentons brutale håndlanger Briggs og dennes sadistiske makker Chips opsøger Aldous ude i marken, men heldigvis er Kurdy tilstede og får jaget slynglerne væk. Herefter fortæller Aldous Kurdy historien om, hvordan det hele begyndte: For mange år tilbage ankom de to brødre – Aldous og Nathaniel – til egnen. Der var masser af jord, men det var næsten umuligt at dyrke og få afsat varerne på grund af dårlige veje.

Nathaniel købte meget af jorden – som nu hører under Bancroft-farmen – og han udbedrede en gammel betonvej, der havde været dækket af jord. Egnen blomstrede, og Nathaniel blev en velanset borger og det lille lokal samfunds leder. Han adopterede to børn, og alt gik godt. Men en dag dukkede den mystiske Alvis Trenton op. Han var en eventyrer og havde ordet i sin magt, og snart havde han forblændet Nathaniel og hans børn.

Hurtigt herefter fik Nathaniel et anfald og har siden da ikke været i stand til at styre Farmen. Folk ser ham kun en sjælden gang, når han køres ud på sin altan i en kørestol. Alt er efterfølgende gået i hundene, og folket er på oprørets rand. Problemet er, at de ikke vil gøre noget, så længe Nathaniel er i live.

Slavefarm

Imens dette sker, oplever Jeremiah på egen krop, hvordan tilstanden er på Farmen. De “ansatte” har numre, og det hele minder mere om en slavefarm end en regulær arbejdsplads. Kurdy har efter Aldous’ historie regnet ud, at de burde skride i stedet for at stikke hånden ind i en hvepserede.

Men sådan er helten Jeremiah ikke, og med disse ord træder han direkte ind i en konflikt, der både kan koste ham og Kurdy livet: “Du kan gøre hvad du vil Kurdy! Jeg har taget min beslutning! Jeg vender tilbage til Bancroft-farmen i morgen!”.

Han begynder at efterforske sagen og sniger sig ind i det store glashus. Her ser han den gamle Nathaniel, der viser sig at være et mumificeret lig, og han vil nu gøre alt for at videregive den information, så oprøret kan indledes. Herfra er det ellers, at handlingen tager fart, men mere skal der ikke afsløres her.

Klassisk westernhistorie

Som skabelon minder fortællerstrukturen i Farmen meget om den, vi så i seriens første bind, Rovfuglenes Nat. I Farmen er tårnet udskiftet med en stor glasbygning, men ellers er der de samme ting på spil: Jeremiah og Kurdy kastes ind i konflikt, der dybest set ikke rager dem.

Der er tale om en klassisk westernhistorie, hvor en rig mand holder lokalbefolkningen i et stramt jerngreb, mens han udnytter den omkringliggende jord og bliver rigere og rigere. Som ren underholdning kører historien i Farmen af sted med 180 km/t, men man kunne bare godt ønske sig, at forfatteren Hermann snart ville putte nye boller på suppen og udforske andre aspekter af sine spændende hovedpersoner såvel som den meget originale setting han har placeret dem i.

Noget af det bedste på tegneseriefronten

Når alt kommer til alt er Hermanns serie om Jeremiah og Kurdy noget af det bedste, man kan opstøve på tegneseriefronten. Og det gælder også Farmen. For bag den håndgribelige spænding ligger der noget ganske originalt, og jeg vil gerne fremhæve de elementer, som er så vigtige.

Det er den postapokalyptiske setting, hvor det samfund, vi kender, er blevet vendt på hovedet, men hvor vi stadig har at gøre med de samme grundkonflikter. Det er Hermanns streg, og den måde hvorpå han gengiver stemning og action, hvad enten det er en smuk solnedgang over prærien eller der store slag hvor oprørerne angriber glashuset. Det er det sprælske persongalleri med de til tider perverse skurke og andet godtfolk samt de fine og meget levende dialoger, som er solidt oversat af Niels Søndergaard.

Og med dialogerne er det, som med så meget andet i serien, den flabede Kurdy, der er det store trumfkort. Hør blot her, hvad der sker, da Kurdy sidder på en hest og en voldsmand skal til at overfalde ham: Voldsmand: “Det er måske fordi herren sidder højt til hest, at han tror at han er mere end os andre?” Hvortil Kurdy siger: “Næ… Jeg vil til enhver tid føle mig hævet over kryb og maddiker!”.

Det er skarpt, præcist og meget underholdende. Og det leder frem til seriens nok vigtigste ingredienser, dens hovedpersoner Jeremiah og Kurdy. Dette makkerpar har både enkeltvis og sammen så meget at byde på, at serien kan fortsætte meget lang tid. Så god fornøjelse til nye læsere og til dem, der gang på gang finder de gamle albums frem igen. Det har de fortjent.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: Fremtiden, Postapokalyptika