Daniel Hvid
Ingen kommentarer

Il paese del sesso selvaggio

Il paese del sesso selvaggio
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

'Cannibal Collection'-boksen, der bl.a. indeholder 'Il paese del sesso selvaggio'Umberto Lenzis Il paese del sesso selvaggio bliver ofte krediteret som startskuddet til den italienske bølge af kannibalfilm. Men selvom de fleste gængse regler for kannibalgenren allerede bliver slået fast her, er det en ganske blodfattig affære, der nok vil skuffe de mere blodhungrende fans.

Umberto Lenzi er nok bedst kendt for sin ubarmhjertige Cannibal ferox (Jaget af kannibaler, 1981), der var en billig kopi af Deodatos overlegne Cannibal Holocaust (Kannibalmassakren, 1980). Hvis man går længere tilbage i filmkartoteket, finder man Il paese del sesso selvaggio (1972; engelsk: The Man From Deep River), der krediteres som den første film i kannibalbølgen fra Italien, og som også er instrueret af Lenzi.

Men kigger man lidt nærmere, viser det sig faktisk, at historien hér er et rip-off af Silversteins A Man Called Horse (1970), og i begyndelsen slet ikke var ment som en kannibalfilm. Og sammenligner man med de senere film i genren, er Il paese del sesso selvaggio faktisk også en ganske tam og blodfattig affære, som dog nok vil forurolige de uindviede. Bl.a. slår Lenzi de fleste kendte træk an allerede hér, som f.eks. udpenslet menneskespisning og rigtige dyredrab, der oprindeligt stammer fra Mondo cane (1962).

Taget til fange af junglemænd

Den engelske plakat

Skal man som nybegynder til at bevæge sig ud i kannibalgenren, vil Il paese del sesso selvaggio ikke være et helt ringe sted at starte. Det var her, det startede, og derfor er ulækkerhederne heller ikke så udpenslede, som de blev i de senere film. Har man allerede stiftet bekendtskab med flere af hovedværkerne, kan man betragte denne film som en light-version af kannibalfilmene.

Vi følger fotografen John Bradley (Ivan Rassimov), der på et photoshoot i Asien bliver taget til fange af en primitiv stamme, der tror, han er en mystisk fiskemand fra floden, da han er iført våddragt og svømmefødder. I lejren bliver han sat til at arbejde som slave, men da høvdingens datter Marayá (Me Me Lai) begynder at vise interesse i ham, bliver han langsomt optaget i stammen og ender til sidst med at gifte sig med hende.

Men alt er ikke lutter lagkage (?) i junglen, da Johns nye hjem bliver truet af den fjendtlige (og kannibalistiske) Kuru-stamme. Og her vil jeg slutte referatet og lade det være op til dig at finde ud af, hvordan det ender.

Ganske veludviklet plot

Fra filmens begyndelse

Af en kannibalfilm at være, er plottet i Il paese del sesso selvaggio faktisk ganske veludviklet og velskrevet og kan nok bedre betegnes som et kærlighedsdrama tilføjet de sidenhen obligatoriske dyredrab. For mange vil filmen nok føles langtrukken og kedeligt, og der sker faktisk heller ikke det store, ud over Johns udvikling fra civiliseret storbymenneske til primitiv junglemand. Det er også her, filmen scorer nogle point, da karakterudviklingen og konflikterne imellem de to kulturer er ganske godt skruet sammen.

John Bradley (Ivan Rassimov) imens han stadig befinder sig i den moderne civilisation

Flere gange i løbet af filmen flyver en helikopter rundt på himlen, og John forsøger uden held at få kontakt med mandskabet og den civilisation, han kommer fra. Han må derfor forsøge at tilpasse sig til sit nye hjem, og det kræver blandt andet, at han skal igennem en masse prøver for at blive optaget i stammen. Samtidig har han svært ved at kommunikere med de indfødte og føler sig i flere tilfælde langt overlegen i forhold til de primitive junglemænd.

Man kan selvfølgelig også læse for meget imellem linjerne, men ser man rent filmisk på Il paese del sesso selvaggio, har vi at gøre med en exploitationfilm, der forsøger at hive nogle flere penge ind ved at vise nogle chokerende dyredrab, lidt blod og et par bare bryster hist og her.

En smule skuffet

Bradley og hans guide

Rent gysermæssigt, er der faktisk ikke så meget at komme efter. Udover dyredrabene (som der er en del af), får vi faktisk kun en enkelt kannibalistisk scene, hvor en sulten kannibal gnasker på en arm og skærer et bryst af. Det har ganske sikkert været modbydeligt ved premieren, men når denne film nu huserer på samme liste som Cannibal Holocaust og Cannibal ferox, kan man ikke andet end at føle sig en smule skuffet.

Bradley bliver fanget

Skuespillet er som man kan forvente af en italiensk kannibalfilm, men Ivan Rassimov bør dog lige fremhæves, da han gør et ganske solidt stykke arbejde langt hen ad vejen. Kendere af kannibalgenren vil selvfølgelig også kunne nikke genkendende til Me Me Lai, der siden spillede med i både Ultimo mondo cannibale (1977; Jordens sidste kannibaler / Last Cannibal World) og Mangiati vivi! (1980; Massakren i junglens dyb / Eaten Alive) – sidstnævnte også instrueret af Lenzi og i øvrigt også med Rassimov på rollelisten.

Video nasty

Uciviliserede sexritualer

De fleste af kannibalfilmene endte på listen over forbudte film i 80’ernes England og fik den iørefaldende titel som “video nasties”, hvilket kun medførte, at filmene blev endnu mere populære. Il paese del sesso selvaggio røg selvfølgelig også med på denne liste, men sammenligner man filmen med dens brødre, kan man godt undre sig over, hvorfor censuren slog så hårdt ned på den.

Det har selvfølgelig noget at gøre med dyredrabene, som de engelske censurmyndigheder ikke kunne se igennem fingre med, men det kunne ligeså godt være fordi, filmen omhandler kannibaler, ligesom den værste af de værste: Cannibal Holocaust.

Dyredrab

Filmen skal selvfølgelig ses, om man så er kannibalfan, gyserfan eller bare interesseret i de berygtede video nasties. Har du allerede stiftet bekendtskab med kannibalgenren, er der faktisk en mulighed for, at du allerede har set noget af Il paese del sesso selvaggio, for i 1980 instruerede Lenzi Mangiati vivi!, der låner materiale fra flere af de andre kannibalfilm, heriblandt også flere af dyredrabsscenerne fra Lenzis første kannibalfilm. Det hele passer glimrende ind i den måde, de italienske skraldemænd huggede med arme og ben for at få deres produktioner ud på markedet og indtjene nogle penge.

Forvent ikke det store blodorgie

Marayá (Me Me Lai)

Noble Entertainment har udgivet The Cannibal Collection på det danske marked, hvor man får tre af de grundlæggende kannibalfilm for en billig penge. Udover Il paese del sesso selvaggio får man den mere blodige Ultimo mondo cannibale (1977), der faktisk var ment som en efterfølger til Lenzis kannibalfilm, samt den halvkedelige Schiave bianche: violenza in Amazzonia (Amazonia: The Catherine Miles Story, 1985).

Kannibalisme

Il paese del sesso selvaggio leveres med et italiensk lydspor, der som med billedsiden er ganske tilfredsstillende. Man kunne dog ønske sig, at oversætteren havde været lidt mere vågen i filmens begyndelse, hvor der er flere svipsere i replikkerne, men man kan jo ikke få det hele. Udover filmen indeholder skiven kun den amerikanske trailer.

Vil man se, hvor kannibalgenren startede, eller vil man bare fuldende sin samling, bør man helt sikkert tjekke Il paese del sesso selvaggio ud, og da den er ude på det danske marked i en flot boks med to andre gode kannibalgnaskere, er der intet, der burde stå i vejen for at hive den med hjem. Forvent blot ikke det store blodorgie, da der som sagt ikke bugner med kannibaler i denne omgang.

3 stjerner

Titel: Il paese del sesso selvaggio
Engelsk titel: The Man from Deep River
Andre titler: Mondo Cannibale, Deep River Savages
Instruktør: Umberto Lenzi
Manuskript: Francesco Barilli, Massimo D’Avak
Cast: Ivan Rassimov (John Bradley), Me Me Lai (Marayå), Prasitsak Singhara (Taima), Sulallewan Suxantat (Karen), Ong Ard (Lahuna), Prapas Chindang (Chuan), Pipop Pupinyo (Mihuan), Tuan Tevan (Tuan), Chit (Cannibal), Choi (Cannibal), Song Suanhud (Witch Doctor), Pairach Thaipradit (Thai)
Producere: Ovidio G. Assonitis (producer), Giorgio Carlo Rossi (executive producer)
Foto: Riccardo Pallottini
Klip: Eugenio Alabiso
Musik: Daniele Patucchi
Spilletid: 89 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Lyd: Stereo
Sprog: Italiensk
Undertekster: Dansk, svensk, finsk, norsk
Produktionsland, år: Italien, 1972
Produktionsselskaber: Medusa Produzione, Roas Produzioni
Distributør (DVD): Noble Entertainment
Udgave/region: 2

Anmeldt i nr. 72 | 13/10/2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *