Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

House of Dracula

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Som ren underholdning er House of Dracula langt hen ad vejen ganske, ganske fin, men som gyser set er den ganske ringe.

'Dracula - The Legacy Collection'-boksen, der bl.a. indeholder 'House of Dracula'Med House of Dracula kunne Universals vampyrserie endelige stedes til hvile. Som det også er tilfældet med de fleste af selskabets andre klassiske monsterserier, var det nok også godt nok, for sandt at sige begyndte deres vampyrfilm at virke en anelse tyndbenede. Dog må man indrømme, at House of Dracula, der blev udsendt i 1945, i det mindste er underholdende.

Fortsættelse til House of Frankenstein
Den oprindelige filmplakat fra 1945.

Den oprindelige filmplakat fra 1945.

Da vi sidst mødte Dracula, var det i House of Frankenstein fra 1944. Her havde Curt Siodmak fået den fremragende idé at samle alle selskabets monstre i én film, hvorfor The Wolf Man, Frankensteins monster og Dracula stod ansigt til ansigt i en komplet tåbelig, men ikke desto mindre fornøjelig historie.

Vampyrgreven var så absolut den, der fik den mest uværdige behandling af alle monstrene, og knap havde den gale Dr. Niemann (Boris Karloff) fået genoplivet vampyren, før han blev til støv under solens stråler.

Det er da derfor også lidt mystisk, at Dracula valser ind i House of Dracula som intet var hændt, for filmen fortsætter nemlig ellers på alle måder som en efterfølger til House of Frankenstein. Det var i øvrigt Erle C. Kenton der instruerede begge film, hvilket utvivlsomt har øget fornemmelsen af kontinuitet mellem de to produktioner.

Skimmelsvamp mod vampyrismen
Dr. Edelmans borg.

Dr. Edelmans borg.

Det korte af det lange er, at grev Dracula (John Carradine) nu er tilbage. Han ankommer en mørk aften til den gode Dr. Edelmans (Onslow Stevens) gamle borg. Vanen tro ligger borgen i den lille monsterplagede landsby Vasaria, hvor en hel stribe doktorer gennem tiden har slået sig ned, siden Dr. Frankenstein skabte sit udyr i byen.

Edelman er en særligt dygtig læge, der har vundet berømmelse over hele Europa. Derfor har grev Dracula nu opsøgt ham under det falske navn Baron Latos, da han håber, lægen kan kurere ham for hans vampyrisme. Som nogle nok vil huske, er det ikke første gang en vampyr har gjort sig sådanne forhåbninger i serien, for Draculas datter forsøgte det samme i Dracula’s Daughter (1936).

Dr. Edelmans metoder er dog en hel del mere videnskabelige, og det lader rent faktisk til, at han kan ophæve vampyrgrevens trang, gennem blodtransfusioner med rent, ubesmittet blod blandet op med en særlig skimmelsvamp, han dyrker på borgen.

Familien samles
Count Dracula (John Carradine) eller Baron Latos, som han kalder sig.

Count Dracula (John Carradine) eller Baron Latos, som han kalder sig.

Kort efter at Dracula er kommet under behandling, møder endnu kendt ansigt op. Den melankolske Lawrence Talbot (Lon Chaney) – bedre kendt som The Wolf Man – har nemlig også fundet vej til Edelmans klinik. Han vil ligeledes kureres, og efter lidt bøvl med de lokale bliver Talbot da også taget under kærlig behandling.

Så er hele familien ved at være samlet igen, men vi mangler stadig én. Frankensteins monster har endnu ikke indfundet sig, men det gør han snart, for det viser sig, at monstret ligger inaktivt i en hemmelig grotte under Edelmans borg. Hvorfor ligger monstret (Glenn Strange) nu der, vil de fleste nok spørge, men bare rolig, det har manuskriptforfatteren Edward Lowe skam tænkt på.

Dr. Edelman (Onslow Stevens) og Miliza Morrelle (Martha O'Driscoll).

Dr. Edelman (Onslow Stevens) og Miliza Morrelle (Martha O’Driscoll).

I slutningen af House of Frankenstein så vi jo nemlig monstret og Dr. Nieman synke ned i en mose, der angiveligt skulle ligge omkring den gamle Dr. Frankensteins borg. Nu hænder det sig så belejligt, at præcis denne mose er forbundet med grotten under Edelmans klinik gennem underjordiske strømme, så monstret og Dr. Niemanns skelet er ganske enkelt blevet vasket fra mosen og ind i den hemmelige hule.

Monstret bliver naturligvis bugseret op i klinikken, og straks gribes Edelman af den obligatoriske lyst til at vække det til live. Han bremses imidlertid i opgaven, da den smukke men pukkelryggede sygeplejerske Miliza (Martha O’Driscoll) appellerer til doktorens samvittighed. Sagen bliver derfor lagt på is, i hvert fald til at begynde med.

Dracula er en gammel liderbuks
The Wolf Man.

The Wolf Man.

Med huset fuldt af monstre er det nemlig slet ikke givet, at det ikke vil udarte sig til problemer. Frankensteins monster og Talbot har jo kæmpet tidligere, om end Talbot tilsyneladende har glemt dette i mellemtiden. Det brodne kar viser sig dog at være den gamle liderbuks af en vampyrgreve, der hele tiden har haft en skjult dagsorden.

Han kunne nemlig godt tænke sig at sætte tænderne i Edelmans assistent nummer to – den ligeledes smukke, men ikke pukkelryggede Nina (Jane Adams). Det kan han under ingen omstændigheder få lov til, men selv om Dracula måske forlader denne film lidt hurtigt, efterlader han en blivende effekt på den fortsatte handling.

Degeneration
Dracula nærmer sig sit offer.

Dracula nærmer sig sit offer.

House of Dracula er uden tvivl et rigtig godt eksempel på den stilistiske og tematiske degeneration, som Universals monsterserier oplevede. Folk krævede hele tiden nyt, men ønskede samtidig at gense de gammelkendte gyserikoner, og det satte Universal i den vanskelige situation, at de konstant skulle forny sig, uden at forlade de velafprøvede klichéer.

Resultatet blev alt andet end hæderligt, for manuskriptforfatterne måtte virkelig lægge sig i trøjen for at komme op med nye overraskelser. Både House of Frankenstein og House of Dracula lever således højt på idéen om at samle alle uhyrerne i en film, men ud over det er handlingen mere eller mindre ligegyldigt gys med et sci-fi-twist. Det er dog netop dette sci-fi-twist som gør det hele så underholdende, for her ligger kimen til ret meget fjolleri, og det ikke mindst i House of Dracula, hvor de skimmelsvampe, som Dr. Edelman avler, bliver til genstand for megen vrøvlesnak og mirakelteknologi.

Edelman får dumme idéer.

Edelman får dumme idéer.

Taget i betragtning at det er Dracula, som nævnes i titlen, er greven kun ganske lidt med. Godt nok kunne filmens historie ikke fungere uden ham, men man fornemmer alligevel tydeligt, at det mere er Lawrence Talbots film.

Rent faktisk var projektet også oprindeligt planlagt som “The Wolf Man meets Dracula”, men det script, man havde fået skrevet, blev kasseret på grund af for meget vold. Universal valgte derfor at gå den sikre vej, og gentage den store kassesucces som House of Frankenstein var blevet til. Det viste sig da også at være meget fint, for House of Dracula blev godt modtaget.

Et historisk farvel
Godmodige Lawrence Talbot (Lon Chaney Jr.).

Godmodige Lawrence Talbot (Lon Chaney Jr.).

Hvad man dog næppe kunne vide, da filmen udkom, var, at filmen blev et historisk farvel til de fleste af Universals karakterer. Det blev den sidste film med Dracula; The Wolf Man fik heller ikke flere film, og Frankensteins monster var der heller ikke nogen, der gad genoplive.

Monstrene takkede altså farvel med House of Dracula, og set i det lys kunne man måske nok have ønsket sig et mere klimaktisk opgør. Det har vi desværre ikke fået, og i stedet kan man jo så græmme sig, og se, hvordan Bud Abbott og Lou Costello fik lov at skamride Universals stolte skabninger efterfølgende.

Så er det i øvrigt en hel del mere underholdende at opstøve en udgave af Andy Milligans film Blood fra 1974, der har ladet sig inspirere ganske kraftigt af den her anmeldte film, uden der dog skal afsløres for meget af sammenhængen.

Ikke hæderlig
Doktoren er blevet alvorligt skør.

Doktoren er blevet alvorligt skør.

Man skal ikke se House of Dracula for at forvente et godt gys. Ja, det er ikke engang en hæderlig gyser. Filmen har flotte effekter, navnlig Draculas forvandlinger til en flagermus er fine, men ud over det fik Universal ikke brugt mange penge på produktionen. Selv den afsluttende brand består af scener, lånt fra ældre Frankenstein-film, og både borg- og landsbykulisserne kender vi jo til hudløshed fra tidligere.

Skuespillet er heller ikke noget stort. Lon Chaney er om noget endnu mere patetisk i rollen som den angrende varulv, og i min optik har John Carradine – far til de berømte Carradine-brødre – altid været en af de værste vampyrer. Som skuespiller er han dog meget interessant, og horrorfans bør helt sikkert kaste et blik på hans rolleliste, der stort set kun indbefatter gys og sci-fi.

De øvrige roller er fint, men stereotypt, besat. En undtagelse er måske lige Onslow Stevens, der faktisk er ret god som Dr. Edelman – en rolle, der vinder, som handlingen skrider frem. For en god ordens skyld bør man også nævne den trofaste Lionel Atwill, der som altid i Universals monsterfilm har en lille rolle. Her som politibetjent, uden dette på nogen måde er videre interessant set i forhold til hans roller i de tidligere film.

Lidt tragisk
Et mord i mørket.

Et mord i mørket.

Alt i alt skal man ikke se House of Dracula for dens kvaliteter som gyser. Den er en hurtig, lidt sjusket produktion, der bærer præg af en overanstrengt manuskriptforfatter og et monsterkoncept, der efterhånden havde overlevet sig selv.

Set med de briller er filmen faktisk lidt tragisk, men vælger man at se House of Dracula fra den positive side, er det en ganske, ganske fin film, som med sin fladpandede handling gør sig rigtig godt som uforpligtende underholdning. Stor filmkunst er det ikke, men har man en svaghed for Universals monsterslæng, er det her helt sikkert en af de sjovere af slagsen.

4 stjerner

Titel: House of Dracula
Andre titler: The Wolfman’s Cure
Instruktør: Erle C. Kenton
Manuskript: Edward T. Lowe Jr.
Cast: Lon Chaney Jr. (Lawrence Talbot), John Carradine (Count Dracula/Baron Latos), Martha O’Driscoll (Miliza Morrelle), Lionel Atwill (Inspector Holtz), Onslow Stevens (Dr. Edelman), Jane Adams (Nina), Ludwig Stössel (Siegfried), Glenn Strange (Frankensteins monster), Skelton Knaggs (Steinmuhl)
Producere: Joseph Gershenson (executive producer), Paul Malvern (producer)
Foto: George Robinson
Klip: Russell F. Schoengarth
Musik: William Lava (ukrediteret)
Spilletid: 67 minutter
Aspect ratio: Fullframe
Lyd: Mono
Sprog: Engelsk
Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk, engelsk
Produktionsland, år: USA, 1945
Produktionsselskaber: Universal Pictures
Distributør (DVD): Universal Home Entertainment
Udgave/region: 2
hvid
Denne anmeldelse er baseret på filmen, som den er blevet udgivet i Dracula – The Legacy Collection-boksen fra 2004.

Anmeldt i nr. 25 | 13/11/2007

Stikord: Dracula, Frankensteins monster, Vampyrer, Varulve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *