Jeremiah 14: Simon vender tilbage

Hermann havde en uforlignelig form i slutningen af 80’erne, hvor det ene mere fremragende album efter det andet blev udsendt. Det fjortende bind i den postapokalyptiske serie om Jeremiah og Kurdys eventyr i et Amerika, der gradvist har rejst sig efter, at en racekrig lagde nationen øde, er da heller ikke nogen undtagelse.

Simon vender tilbage, som albummet hedder, er en fantastisk underholdende omgang ramasjang, hvor der måske ikke er så meget nyt under solen, men det betyder absolut intet, når Hermann er i højeste gear.

Jeremiah og Kurdy i problemer… igen igen

Vores to hovedpersoner sidder ved albummets begyndelse og spiser friskfanget fisk fra floden, mens Kurdy jamrer over deres pengeproblemer. Jeremiah klager også, men tanken om at skulle rejse tilbage til tante Martha og arbejde på farmen får dem hurtigt på andre tanker. Netop da stormer en fremmed mand ind i deres lejr og stjæler Kurdys elskede muldyr Esra for snuden af dem.

En jagt begynder, som dog afsluttes, da den fremmede med ét bliver skudt af en tredje part. Revolvermænd har åbenbart jagtet tyven, og nu er han død. Jeremiah er naturligvis ikke begejstret for den koldblodige nedskydning og provokerer spydigt mændene. Det udløser en omgang tæsk til både Jeremiah og Kurdy, hvorefter revolvermændene rider bort med både liget af den fremmede og Esra. Surt, og Kurdy finder sig da heller ikke i det.

De sætter efter mændene for at få muldyret tilbage, hvilket de også får, men konflikten eskalerer. Jeremiah og Kurdy stikker imidlertid piben ind og fortrækker fra området, men langt kommer de ikke. Det går nemlig hverken værre eller bedre end, at de render ind i Lesley – den militsmand som de rejste sammen med i Sekten (bd. 6).

Lesley overbringer dem den ubehagelige nyhed, at man har fundet liget af en mand i floden, og alt tyder på, at Kurdy og Jeremiah står bag drabet. Lesley stiller derfor det ultimatum, at de to hjælper ham i en undercover-aktion mod en af egnens mægtigste mænd, eller også vil de blive udleveret til det lokale politi. Jeremiah og Kurdy vælger selvfølgelig det første, og dermed åbnes der for en dramatisk historie.

Simon og Sebastian Sikorsky

I seriens fjortende album er Jeremiah og Kurdy oppe imod de to lettere vanvittige brødre Simon og Sebastian. Brødrene er ganske forskellige, men de har en ting til fælles, og det er deres uhyre formue skabt på grundlag af narkosalg.

Sebastian er den ældste af brødrene og en verdensfjern kunstelsker, der nærmest ser sig selv som stående i en form for mystisk forbindelse med Johann Sebastian Bach. Sebastian Sikorsky tilbringer derfor en stor del af sin tid og formue på at dyrke sin Bach-passion, hvilket blandt andet indebærer at spille på et friluftsorgel, han har fået opstillet i det, han kalder sin katedral. Han er naturligvis præcis lige så forskruet som så mange af de andre skurke, Jeremiah og Kurdy har udfordret gennem tiden.

Simon er af en anden støbning. Han er den yngste af de to og langt farligere. Albummets titel, Simon vender tilbage, henviser til, at Simon netop er blevet løsladt fra et sindssygehospital i New York. Han vender i begyndelsen af albummet hjem til sin bror efter lang tid i storbyen, hvor han har levet det vilde liv.

Simons pædofile tilbøjelig fik ham til sidst i fedtefadet, men i stedet for regulært fængsel slap han med forvaring, takket være familiens heroinpenge. Simon har ingen af broderens kunstnerambitioner; han er en ondskabsfuld sadist, og fra det øjeblik han vender hjem, begynder der at opstå problemer. Det er selvfølgelig også Simon, der dybest set er skyld i, at Jeremiah og Kurdy bliver viklet ind i historien.

Western-temaet er tilbage

Det postapokalyptiske element har fyldt forskelligt i de enkelte af seriens bind. I begyndelsen indtog det en relativt begrænset rolle, men fungerede sådan set bare som en måde at skabe en alternativ western-setting. Men som Jeremiah og Kurdy begyndte at rejse omkring, fik det lov at fylde mere.

Samtidig dukkede der også nye typer historier op, som ikke havde så meget at gøre med den americana, der eksempelvis karakteriserede et album som Ørkenens Fribyttere (bd. 2). Med Simon vender tilbage vender Hermann imidlertid også tilbage til udgangspunktet og skaber en historie, der lige så godt kunne være en klassisk western.

Vores hovedpersoner kæmper mod onde revolvermænd, der undertrykker et lokalsamfund, og den eneste måde, de kan stoppes på, er ved mandsmod og handlekraft – altså underforstået god gammeldags selvtægt.

De postapokalyptiske elementer er naturligvis også til stede, som når Simon ankommer i en zeppeliner, eller når det diskuteres, hvordan New York har udviklet sig efter krigen. Men dybest set er det bare krydderier til en helt traditionel actionhistorie. Hermann balancerer dermed også på kanten af det ordinære, men præcis denne balancegang gør Jeremiah-serien så forbistret virkningsfuld.

Vi kender det hele, settingen og hovedpersonerne, men Hermann formår at dosere det hele med små kreative indslag på en sådan måde, at han alligevel skaber noget nyt og unikt.

Mesterklasse

Simon vender tilbage er et eminent album, der visuelt er af høj, høj kvalitet. Hermanns persontegninger er helt fremragende i dette bind, og eksempelvis den vommede Simon er genialt udtænkt. Meget mere rotteagtig og ubehagelig kan man næsten ikke forestille sig en person, men samtidig formår Hermann at give ham noget patetisk og ynkeligt, der skaber et helt anderledes dybt personportræt. Og selve historien er bestemt også forbistret god, til trods for plottets enkelhed.

Det, man især kan hæfte sig ved, er albummets rå tone. Simon vender tilbage er på mange måder et brutalt album, præget af en kynisme, der virker en hel del hårdere end i de tidligere bind. Alene temaer som heroinsalg og pædofili siger meget, men dertil kommer også en råhed i persongalleriet. Der er noget desperat og næsten tragisk over militsmanden Lesleys kamp mod brødrene, og Sikorsky-brødrene selv er også et melankolsk bekendtskab.

Samtidig træder Kurdy for alvor frem som antihelt, da han i koldt blod skyder en mand ned. Det sker i en stærk scene, hvor Kurdys kynisme fremstilles kraftigere, end vi har set på noget tidligere tidspunkt. Jeremiah er heldigvis for ham og Kurdys venskab ikke til stede, for Kurdys mord minder ubehageligt meget om revolvermændenes drab i albummets begyndelse. Ringen er dermed sluttet, og Kurdy er ikke et hak bedre end de skurke, som Jeremiah spydigt lagde sig ud med.

Simon vender tilbage kan kun på det varmeste anbefales, også til dem der ikke kender seriens tidligere bind. Albummet kræver ikke det store kendskab til Jeremiah-universet, hvilket vel egentlig er en styrke, men samtidig har Hermann også belønnet sine fans med så tilpas mange referencer til tidligere bind, at vi føler universet hænger sammen og videre udvikles.

Anmeldt i nr. 80 | 13/06/2012

Stikord: Postapokalyptika, Selvtægt, Western